Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2527993_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
11. februar 2022
Sagsnr.: 22/01993
Svar på spørgsmål 82 (Alm. del):
I brev af 21. januar 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 82:
Kan ministeren garantere, at der ikke eksisterer lignende sager i Aarhus
Kommune eller andre kommuner som ligner den på Søndervangsskolen?
Svar:
Aarhus Kommune har i brev af 28. oktober 2021 oplyst til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet (STUK) at:
”Der
ikke [har] været konkret anled-
ning til mistanke om uregelmæssigheder i forhold til prøveafviklingen på andre skoler.
Med forbehold for tilgængeligheden af relevante data vil Børn og Unge [den kommu-
nale forvaltning] på baggrund af sagen tage initiativ til at undersøge forholdene om-
kring tildeling af ekstra tid til læseprøven samt fritagelse af elever.”
Kommunen har efterfølgende den 21. december 2021 oplyst til STUK,
at rådmanden i kommunen har iværksat en analyse af tidsforbruget til de
skriftlige afgangsprøver på kommunens skoler i perioden 2016-2021, og
at skoler i den forbindelse kan blive pålagt at redegøre for deres prøveaf-
vikling med henblik på evt. videre opfølgning.
STUK har oplyst mig, at de ikke har kendskab til lignende sager i Aarhus
Kommune eller andre kommuner.
STUK vil i 2022 gennemføre tilsyn med folkeskolens 9. klasseprøver
med fokus på bl.a. prøvefritagelse, tilsyn med anvendt prøvetid til skrift-
lige prøver i folkeskolen samt et tilsyn med karaktergivning ved prøver
og de afsluttende standpunktskarakterer i udvalgte fag.
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om lignende sager i Aarhus Kommune eller andre kommuner som ligner den på Søndervangsskolen, til børne- og undervisningsministeren
2527993_0002.png
Det fremgår
af STUK’s Tilsynsplan 2022, som kan findes her:
Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet er klar med tilsynsplanen for 2022 |
Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk).
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2