BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om at redegøre for, hvilke PPR-funktioner en kandidat i pædagogisk psykologi fra DPU ikke kan udføre i PPR-regi i forhold til en autoriseret psykolog, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på alm. del

–

spørgsmål 73

I brev af 20. januar 2022 har udvalget efter ønske fra Mette Thiesen

(NB) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 73:

Vil ministeren redegøre for hvilke PPR-funktioner en kandidat i pædago-

gisk psykologi fra DPU ikke kan udføre i PPR-regi i forhold til en autori-

seret psykolog, herunder om en kandidat i pædagogisk psykologi kan ud-

føre tests af børn og unge mv. i forbindelse med sit arbejde i PPR-regi?

Svar:

Kommunernes pædagogiske-psykologiske rådgivning (PPR) har efter fol-

keskoleloven til opgave at rådgive kommuner og skoler i forbindelse med

afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

og tilrettelæggelse af undervisningen for elever med særlige behov.

Organiseringen af PPR er ikke nærmere reguleret, og der er ikke i folke-

skolelovgivningen fastsat kvalifikationskrav til personale i PPR. Det er et

kommunalt ansvar at sikre, at PPR har den nødvendige fagkyndige ek-

spertise til at forestå den pædagogiske-psykologiske rådgivning, herunder

den pædagogiske-psykologiske vurdering.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering har til formål at belyse elevens

kompetencer med henblik på at yde skolen samt eleven og forældrene

rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning, der til-

godeser elevens særlige behov. Et element i vurderingen kan være gen-

nemførsel af en analyse af elevens behov på grundlag af oplysninger fra

det undervisende personale, forældre og andre personer med betydning

for elevens og klassens faglige og sociale funktion. Et andet element kan

være en undersøgelse af elevens individuelle faglige og sociale kompeten-

cer og potentialer, hvilket forudsætter, at eleven selv deltager i undersø-

gelsen. Undersøgelsens omfang afhænger af elevens behov og den sam-

menhæng, som eleven befinder sig i.

11. februar 2022

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om at redegøre for, hvilke PPR-funktioner en kandidat i pædagogisk psykologi fra DPU ikke kan udføre i PPR-regi i forhold til en autoriseret psykolog, til børne- og undervisningsministeren

Da autorisation af psykologer hører under social- og ældreministerens

område, har jeg bedt Social- og Ældreministeriet om et bidrag til brug for

svaret. Social- og Ældreministeriet har oplyst følgende:

”Psykologloven indeholder ikke regler, der regulerer krav om autorisa-

tion for at kunne yde pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) eller i

øvrigt foretage PPR-relateret arbejde.

Psykologloven regulerer helt overordnet følgende:

•

Titelbeskyttelse for psykologer og autoriserede psykologer.

•

Mulighed for at ansøge Psykolognævnet om autorisation som psyko-

log og betingelserne for at opnå dette: Psykolognævnets tilsyn med

autoriserede psykologer og nævnets organisering.

•

Autoriserede psykologers pligt til under udøvelsen af deres virksom-

hed at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og ved udfærdigelse af

erklæringer, som de afgiver i deres egenskab af autoriserede psykolo-

ger, til at udvise omhu og uhildethed.

I relation til autorisation som psykolog fremgår det af psykologloven, at

enhver, der her i landet har bestået kandidateksamen i psykologi, psyko-

logisk-pædagogisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen, og

som har gennemgået en af Psykolognævnet nærmere bestemt supple-

rende praktisk uddannelse af 2 års varighed, har ret til autorisation som

psykolog. Ret til at få autorisation som psykolog har endvidere enhver,

der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles med de

nævnte uddannelser.

Psykolognævnet har udstedt retningslinjer for den praktiske uddannelse,

der kræves for at opnå autorisation som psykolog. Retningslinjerne kan

ses her: https://ast.dk/filer/naevn/psykolognaevnet/autorisationsord-

ningen-for-psykologer-september-2021.pdf.

Retningslinjerne indeholder bl.a. krav om, at psykologen i løbet af ud-

dannelsen skal have haft mindst 500 konfrontationstimer med udredning

og mindst 500 konfrontationstimer med intervention. Af de i alt 1000

konfrontationstimer skal psykologen have haft mindst 200 timer over for

individer og mindst 200 timer over for enten gruppe eller organisation.

Derudover skal psykologen have modtaget i alt 160 timers supervision på

sit arbejde med udredning og intervention. Af de i alt 160 timer skal 40

timer være modtaget som individuel supervision, 40 timer skal være

modtaget i gruppe og 40 timer skal være modtaget ved samme eksterne

supervisor.

Det fremgår af Psykolognævnets retningslinjer, at der kun under særlige

omstændigheder kan gives dispensation for de nævnte krav til autorisa-

tion. Det skyldes, at kravene er helt grundlæggende for at sikre, at psyko-

logen opnår den kvalifikation, der kræves som autoriseret psykolog. Psy-

kologen skal kunne dokumentere at have gennemført den praktiske ud-

dannelse.

Til orientering kan Social- og Ældreministeriet oplyse, at der i servicelo-

ven i tre bestemmelser stilles krav om, at det er en autoriseret psykolog,

der udfører den pågældende opgave.

•

Den ene bestemmelse omhandler sociale sager vedrørende særlig

støtte til børn og unge, hvor der er behov for at udarbejde en børne-

faglig undersøgelse efter § 50 i serviceloven. Det fremgår af § 50, stk.

5, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen som led i undersøgelsen

skal inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den

unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundheds-

plejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Det fremgår vi-

dere, at hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den

unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Derudover

fremgår det af bestemmelsen, at hvis kommunen iværksætter en psy-

kologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, så skal un-

dersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog.

•

De to andre bestemmelser omhandler ophold på kvindekrisecentre

efter § 109 i serviceloven:

Det fremgår af § 109, stk. 8, i serviceloven, at kommunalbe-

styrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som

ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter lo-

vens § 109. Behandling skal have et omfang på mindst fire ti-

mer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlin-

gen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at til-

byde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed.

Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umid-

delbar forlængelse heraf.

Det fremgår af § 109, stk. 9, i serviceloven, at kommunalbe-

styrelsen skal tilbyde 10 timers psykologbehandling til kvin-

der, der får ophold i boformer efter lovens § 109, stk. 1. Be-

handlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til

at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varig-

hed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i

umiddelbar forlængelse heraf.

Social- og Ældreministeriet har ikke kendskab til, om der på andre sek-

torområder eventuelt stilles krav om autorisation ved udførelse af psyko-

logopgaver.”

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil