Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 55
I brev af 4. januar 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 55:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra handelsgymnasierne, jf.
BUU alm. del - bilag 71, herunder redegøre for, om ministeren er enig i
beregningerne.
Svar:
Jeg er enig med direktørerne fra de tre handelsgymnasier i, at der er be-
hov for at gennemføre justeringer af det nuværende taxameter- og til-
skudssystem på ungdomsuddannelsesområdet. Aftalen om den koordine-
rede tilmelding til gymnasiale ungdomsuddannelser indeholder en række
principper, som en ændring af taxameter- og tilskudssystem skal tage af-
sæt i.
Med hensyn til de konkrete beregninger, som er vedlagt henvendelsen,
skal man være forsigtig med at sammenligne tilskud til stx og hhx ved
alene at dividere den samlede bevilling til en given uddannelse med den
samlede aktivitet i et givent år, idet dette ikke tager forbehold for særlige
takster og tilskud, der udbetales efter særlige kriterier og forhold, og som
dermed ikke fordeles jævnt til institutionerne efter ordinær aktivitet. Det
gælder fx tillægstaksten til særlige a-niveau fag på stx og socialt taxame-
ter.
Det gælder dog generelt, at de ordinære takster
–
undervisnings-, fælles-
udgifts- og bygningstaksterne
–
er højere på stx end hhx, mens færdiggø-
relsestaksten er højere på hhx end på stx. Dertil bemærkes det, at alle or-
dinære takster til den erhvervsgymnasiale htx er højere end de tilsvarende
takster på stx. Taksterne er politisk fastsatte og udtryk for den løbende
politiske prioritering af tilskuddene til de enkelte uddannelser. Der er
ikke dokumentation for, at takstforskellene fuldt ud og entydigt kan be-
grundes i forskelle mellem uddannelserne.
31. januar 2022
Sagsnr.: 22/00216