Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPIAA
Koordineret med:
Sagsnr.: 2210846
Dok. nr.: 2424027
Dato: 29-09-2022
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
29. september 2022, Christiansborg, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Samråd S (BUU) om PPR
Samrådsspørgsmål S (BUU)
”Ministrene
bedes, på baggrund af det åbne brev fra PPR-
psykologerne, jf. BUU alm. del
bilag 210, redegøre for,
hvad regeringen indtil nu har gjort for at styrke PPR, og hvad
regeringen agter at gøre for at håndtere den stigende
mistrivsel hos børn og unge.”
Tak til samrådsspørgerne.
Der er ingen tvivl om, at der her det er et alvorligt problem
for vores tid. Alle tal og alt viden vi kan samle op er vigtig
og alt bekræfter, at der her det er en alvorlig tendens.
Det er ikke kun i Danmark. Der er mange sammenlignelige
lande, der slås med nøjagtigt det samme problem.
I Danmark viser tallene, at der i det sidste årti har været en
stigning af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien på
50 procent. På et årti.
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om talepapir fra de åbne samråd om hvad regeringen indtil nu har gjort for at styrke PPR, og hvad regeringen agter at gøre for at håndtere den stigende mistrivsel hos børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Hvis man spørger de unge selv, og det gør vi jo også
jævnligt i Den Nationale Sundhedsprofil, så gælder det her
både drenge og piger i den ungdomsgruppe der hedder 16-
24-årige. De unge rapporterer selv om mentale problemer.
Flest af de unge kvinder, men også af de unge mænd.
Det er også derfor, at den 10-årsplan, som vi indgik en bred
aftale om i denne her uge, har det selvstændige initiativ med
den største volumen økonomisk - og som også har haft den
største prioritet fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens
faglige oplæg.
Det er at få etableret et lettilgængeligt tilbud i kommunerne,
på tværs af hvilken kommune du bor i, til børn og unge med
psykiske mistrivsel og psykiske symptomer. Det var
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens klare anbefaling, og
det er det, der sættes i gang nu
Og der er en god grund til at det faglige oplæg kom med
sådan en klar anbefaling. Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at
partierne enes om at prioritere så markant økonomisk til det
her projekt.
Og nu siger jeg projekt, og det er måske forkert. Fordi det er
netop ikke et projekt vi har brug for. Der er så mange
projekter. Nu er det tid til at lære af de projekter der har
været, og så skal der laves noget der er varigt, og som er i
hele Danmark.
Side 2
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om talepapir fra de åbne samråd om hvad regeringen indtil nu har gjort for at styrke PPR, og hvad regeringen agter at gøre for at håndtere den stigende mistrivsel hos børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Og der har været gode projekter, men der er en grund til jeg
er lidt skeptisk overfor sådanne projekter. Det er jeg fordi
der har været flere af de her projekter. Og det bliver lidt som
at hoppe fra tue til tue, og nogle gange så kan man glemme
hvad man har lært på den seneste tue, før man hopper over
på en ny tue med et nyt projekt.
Derfor er det vigtigt at vi får fulgt ordentligt op og får lavet
et landsdækkende permanent tilbud i hver kommune, hvor
børn og unge kan få den hjælp de har behov for - meget
tidligere end det vi ser i dag, hvor der går år fra man har
problemerne før man får den hjælp der skal til.
Og alle kan sætte sig ind i, hvordan det må slide på en
familie og også kan betyde alvorlige forværelser, hvis der
går for lang tid før man får hjælp. Det er nøjagtigt som i
somatikken som i psykiatrien, at får man ikke den hjælp der
skal til, så vil der ske forværelser.
Det gode er at der har været de her projekter, og dem kan vi
så lære af. Vi har sat midler af og vi får Sundhedsstyrelsen til
at stå i spidsen, men det er vigtigt at lære af de projekter der
har været. Det gælder bl.a. satspuljeprojektet om lettere
behandling i PPR. Samtidigt har vi de faglige anbefalinger
og den efterfølgende evaluering, der giver os gode erfaringer
vi skal bygge videre på.
Flere kommuner har også gode erfaringer fra projekter som
fx MindMyMind, Cool Kids og Lær At Tackle, og STIME i
Region Hovedstaden, som er et tværsektorielt samarbejde.
Alt det har været gode projekter.
Side 3
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om talepapir fra de åbne samråd om hvad regeringen indtil nu har gjort for at styrke PPR, og hvad regeringen agter at gøre for at håndtere den stigende mistrivsel hos børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Nu er det tid til ikke at lave nye projekter, men at lave noget
permanent landsdækkende. Og det er netop det vi sammen i
folketingets partier sætter midler af til.
Det faglige arbejde vi sætter i gang skal selvfølgelig også ske
i et samarbejde med tæt inddragelse af KL og Danske
Regioner, faglige selskaber, civilsamfundsorganisationer og
Psykologforeningen bør være en del af dette setup.
Det bør også ske i tæt kobling til civilsamfundstilbud, som fx
Ungdommens Røde Kors, headspace eller TUBA. Hvilke
også er nogle fremragende organisationer, som har stor
succes.
Så de gode eksisterende muligheder for børn og unge, som
allerede findes i civilsamfundet, de skal fortsætte og de skal
spille bedre sammen med det nye landsdækkende setup der
kommer.
Og det vil også betyde, med et forbehold da aftaleteksten
blev lavet i forgårs, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med
alle de organisationer jeg nævnte, får til opgave at
konkretisere, hvad det er man som et ungt menneske kan få
af hjælp ude i kommunerne. Og hvad er det for en opgave
kommunerne skal få.
Side 4
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om talepapir fra de åbne samråd om hvad regeringen indtil nu har gjort for at styrke PPR, og hvad regeringen agter at gøre for at håndtere den stigende mistrivsel hos børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Og der vil jeg sige, at det kan sagtens være at der kommer en
lovgivning derefter. Det skal vi nok komme mere ind på
senere, i så fald kommer det på lovprogrammet på et givent
tidspunkt. Men det er stadigvæk lidt for tidligt at sige noget
om denne del på nuværende tidspunkt. Men jeg mener det er
meget realistisk at der skal ske en lovændring til at udmønte
den aftale og det faglige arbejde der nu kan sættes i gang. Så
det er altså et meget centralt initiativ, der direkte retter sig til
PPR.
Nu hvor jeg har ordet vil jeg også nævne et andet vigtigt
initiativ, som er, at der nu skal udarbejdes og implementeres
forløbsbeskrivelser bl.a. for børn og unge. Det er dem vi
bedst har kendt fra kræftpakkerne og det er det vi har
manglet i psykiatrien. Der har derfor været et stort fokus på
en manglende ligestilling mellem disse to områder og det er
derfor også det der skal til for at få den ligestilling. Og det
handler jo om at sikre ensartethed og høj kvalitet i
udredning, behandling og recovery. De skal samtidig sikre,
at patienter modtager den rette indsats, på det rette tidspunkt.
Alt dette skal der selvfølgelig følges op på løbende, og det
ved aftalepartierne, at vi har lavet et setup omkring, hvordan
vi kommer til at gøre. Og nu sætter vi gang i det her arbejde.
Vi har sat midlerne af til det og vi sætter det faglige arbejde i
gang, men vi skal også være ærlige overfor hinanden
–det
her det bliver et langt sejt træk. Og vi sætter også i gang med
at få uddannet flere psykiatere indenfor børne- og
ungdomspsykiatrien. Det tager 12 år at uddanne sig til
psykiater, så man kunne ønske at det var blevet sat i gang for
12 år siden. Men nu går vi altså i gang med at få flere af
dem.
Side 5
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om talepapir fra de åbne samråd om hvad regeringen indtil nu har gjort for at styrke PPR, og hvad regeringen agter at gøre for at håndtere den stigende mistrivsel hos børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Så noget kan vi gøre her og nu, noget bliver sat i gang i løbet
af det næste år, når vi har de faglige anbefalinger fra
Sundhedsstyrelsen m.fl., og
Så må vi år for år bygge på, så det bliver en
samfundsprioritet, at mindske den mistrivsel og de alvorlige
psykiske problemer og sygdom, som vores unge generation
slås med. Vi som samfund har et ansvar for at se dem, at
gribe dem og hjælpe dem videre og det kan lade sig gøre.
Det kræver at vi har de rette ressourcer, og det kræver at vi
gør det i rette tid, frem for at man venter alt for lang tid i et
forgæves råb om hjælp.
Tak for ordet.
Side 6