Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2631861_0001.png
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samrådsspørgsmål Q om unge med
diagnoser som autisme
d. 29. september kl. 10:30-12:00
Børne- og Undervisningsudvalget
Ca. 10 minutter til hver minister
Besvarelse af samrådsspørgsmål Q
Børne- og Undervisningsudvalget
Samrådsspørgsmål Q stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og
Marlene Ambo-Rasmussen (V):
”Ministrene bedes redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at børn med
diagnoser som eksempelvis autisme og deres forældre ikke behandles
uretmæssigt i deres møde med det kommunale system. Socialministeren
bedes herunder oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at børn med diagnoser
som eksempelvis autisme ikke på fejlagtigt grundlag tvangsfjernes fra deres
forældre, og om ministeren mener, at Ankestyrelsen lever op til sin
eksistensberettigelse, når kun ganske få sager på socialområdet får
klagemedhold? Børne- og Undervisningsministeren bedes oplyse, hvordan
ministeren vil forhindre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme
diskrimineres i skolesystemet og ikke blot afvises på baggrund af deres
diagnoser? Ministeren bedes herunder forholde sig til, hvordan børn med
diagnoser får tilbudt et skoletilbud, der passer til netop dem og deres behov.”
Det talte ord gælder
Børne- og Undervisningsministeren taler først. Derefter får
ministeren ordet.
Hovedbudskaber
1
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvordan regeringen vil sikre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme og deres forældre ikke behandles uretmæssigt i deres møde med det kommunale system, til børne- og undervisningsministeren og social- og ældreministeren
1. Indledning
Tak til formanden, og tak til samrådsstillerne– og tak for at
jeg må komme her i udvalget. Det er jo et vigtigt emne, der
bliver sat fokus på i dag om børn med diagnoser som
autisme og deres behandling i det kommunale system.
Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg selvfølgelig
tager stærkt afstand fra trusler om anbringelse, når forældre
kommer til kommunen og anmoder om hjælp – det er
fuldstændig uacceptabelt, hvis det finder sted. Det skal bare
gøres fuldstændigt klart fra start. Det hører ingen steder
hjemme.
Jeg har en klokkeklar forventning om, at kommunerne
varetager deres opgaver korrekt og opfylder deres
forpligtelser.
Det gælder både helt generelt og på handicapområdet, hvor
de, der har brug for det, skal have den hjælp og støtte, de
har behov for og krav på efter lovgivningen.
Jeg har også en forventning til, at kommunerne sikrer en god
og respektfuld dialog med børn og unge med for eksempel
autisme og deres forældre. Det er det helt grundlæggende.
2. Rammerne for tvangsanbringelser
Hvad angår samrådsspørgsmålet om
anbringelser,
vil jeg
understrege, at når vi taler om sager om anbringelse uden
for hjemmet – ikke mindst sager, hvor anbringelsen sker
uden samtykke – så er det jo altid nogle meget svære sager.
Jeg vil også gerne i forlængelse af samrådsspørgsmålet
påpege, at der er meget lang vej fra, hvis der skulle falde en
trussel om anbringelse – og det er fuldstændig forkert, hvis
der falder sådan en trussel, det må ikke forekomme. Men
derfra og så til den situation, at et barn faktisk anbringes.
De fleste forældre, kan løfte opgaven med at passe godt på
deres børn, men der kan også være sjældne situationer,
hvor forældrene af årsager knyttet til dem eller til barnets
tilstand ikke kan varetage omsorgen for barnet eller den
unge eller ikke kan sikre barnets eller den unges sundhed
eller udvikling.
For at beskytte børnene i de helt sjældne tilfælde har
kommunerne adgang til at træffe visse afgørelser over for
2
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvordan regeringen vil sikre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme og deres forældre ikke behandles uretmæssigt i deres møde med det kommunale system, til børne- og undervisningsministeren og social- og ældreministeren
2631861_0003.png
barnet og forældrene. Herunder at anbringe barnet uden for
hjemmet uden at forældrene har samtykket til det.
Og fordi, der er de muligheder, så er anbringelsesområdet
også kendetegnet ved at være stærkt reguleret. Både af
hensyn til børnene, men også af hensyn til at beskytte
retssikkerheden for både børn og forældre.
3. Reglerne om anbringelse uden samtykke
Der er efter servicelovens regler klare kriterier for, hvornår
en kommune kan anbringe et barn uden for hjemmet uden
samtykke.
Først og fremmest er de her indgribende afgørelser om at
anbringe et barn uden for hjemmet baseret på et solidt fagligt
grundlag.
Forud for en anbringelse skal kommunen sikre sig at
afdække alle udfordringer, som har betydning for et barn, og
herunder også, om udfordringerne kan skyldes en potentielt
uopdaget funktionsnedsættelse, og om de derfor kan
afhjælpes gennem støtte til barnet og til familien.
En anbringelse uden samtykke kræver, at der er åbenbar
risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade. Og der skal være en begrundet
formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets
eller den unges ophold i hjemmet.
Det er indgribende at anbringe et barn uden samtykke, og
derfor er der, som sagt, også nogle klare
retssikkerhedsmæssige garantier.
For det første træffes afgørelsen af kommunens børn og
unge-udvalg, hvor der sidder en dommer for bordenden.
Det er altså ikke en beslutning, der træffes af den enkelte
sagsbehandler, men af børn og unge-udvalget, som består
af to medlemmer valgt af og blandt kommunalbestyrelsens
medlemmer, en dommer og to 2 pædagogisk-psykologisk
sagkyndige.
Afgørelsen fra børn og unge-udvalget kan påklages til
Ankestyrelsen af sagens parter – det vil sige
forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge,
der er fyldt 12 år.
3
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvordan regeringen vil sikre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme og deres forældre ikke behandles uretmæssigt i deres møde med det kommunale system, til børne- og undervisningsministeren og social- og ældreministeren
Ankestyrelsen foretager i de sager, altså dem, der påklages,
en fuld prøvelse af, om der er grundlag for anbringelsen
uden for hjemmet uden samtykke. Det vil sige, altså det her
med fuld prøvelse, at Ankestyrelsen både kan foretage en
retlig efterprøvelse af sagerne og en prøvelse af det skøn,
som er foretaget i sagen af børn og unge-udvalget.
Ved behandling af klagesagen gælder der en række særlige
krav af hensyn til barnets bedste og retssikkerheden for
barnet og forældrene.
Det indebærer bl.a., at sagens parter har ret til gratis
advokatbistand under klagesagens behandling.
Når Ankestyrelsen har behandlet sagen, kommer styrelsen
med sin afgørelse.
Ankestyrelsens afgørelser i tvangsmæssige
anbringelsessager kan så efterfølgende kræves forelagt for
byretten. Man kan altså efter at have klaget til Ankestyrelsen
og fået en afgørelse her også få sagen for retten og få en
domstol til at se på, om grundlaget for tvangsanbringelsen er
i orden.
Under sådan en retssag gælder parternes ret til gratis
advokatbistand også.
Og barnet har til enhver tid ret til en bisidder, der kan støtte
og hjælpe barnet.
4. Vi arbejder på at styrke retssikkerheden
I regeringen er vi optagede af retssikkerhed og af, at
borgeren får en rigtig afgørelse første gang.
Vi har over de senere år gjort en række ting for yderligere at
styrke retssikkerheden og forbedre afgørelsesgrundlaget i
anbringelsessager:
Først blev der i 2020 indført krav om, at kun autoriserede
psykologer kan lave forældrekompetenceundersøgelser. Det
indebærer bl.a., at psykologerne, som gennemfører de her
undersøgelser, er underlagt Psykolognævnets tilsyn.
Socialstyrelsen udgav i 2021 retningslinjer for udførelsen og
anvendelsen af forældrekompetenceundersøgelser med
henblik på at sikre kvaliteten og en ensartet praksis i brugen
af undersøgelserne i landets kommuner.
4
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvordan regeringen vil sikre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme og deres forældre ikke behandles uretmæssigt i deres møde med det kommunale system, til børne- og undervisningsministeren og social- og ældreministeren
For at højne kvaliteten i kommunernes sagsbehandling og
styrke retssikkerheden har regeringen også sammen med
aftalepartierne bag social, sundheds- og
arbejdsmarkedsreserven fra sidste år afsat 112 mio. kr. til i
en fireårig periode at styrke retssikkerheden og kvaliteten i
sagsbehandlingen og tilliden mellem borger og myndighed
på handicapområdet.
To af de initiativer, som de 112 mio. kr. skal finansiere, er en
udvidelse af både de lange analyse- og udviklingsforløb og
de korte læringsforløb i taskforcen på handicapområdet.
Kommunerne får altså nu større mulighed for at få et langt
analyse- og udviklingsforløb på f.eks.
børnehandicapområdet med taskforcen med det formål at få
løftet kvaliteten i sagsbehandlingen.
Ud over de 112 mio. kr. har regeringen med aftalepartierne
bag social, sundheds og- og arbejdsmarkedsreserven fra
sidste år også afsat 5 mio. kr. til en samlet
retssikkerhedsundersøgelse, som skal give et billede af de
områder på handicapområdet, hvor kommunerne er mest
udfordrede i forhold til overholdelsen af gældende lovgivning.
Derudover får børn og unge med den kommende Barnets
Lov flere rettigheder, og det bliver tydeliggjort, at barnets
bedste altid skal være i centrum for kommunernes
sagsbehandling og de indsatser, der sættes i værk.
Det skal bl.a. ske ved at understøtte, at sagsbehandlerens
tid bruges rigtigt – og primært på dialogen med barnet og
forældrene.
I barnets lov tydeliggør vi også, at kommunen i vurderingen
af sagen blandt andet skal forholde sig til, om støttebehovet
er helt eller delvist begrundet i nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Desuden er vi opmærksomme på at få tydeliggjort
målgruppen af børn og unge med handicap i lovforslagets
bemærkninger – altså det, som er den nærmere forklaring af
lovens indhold og formål.
Her understreger vi vigtigheden af, at kommunen er
opmærksom på målgruppens særlige forhold - ikke mindst i
forhold til at det, vi vel kan kalde ”usynlige” handicap som fx
autisme bliver opdaget og håndteret rigtigt.
5
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvordan regeringen vil sikre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme og deres forældre ikke behandles uretmæssigt i deres møde med det kommunale system, til børne- og undervisningsministeren og social- og ældreministeren
I samarbejde med Socialstyrelsen og en række kommuner
har der fra 2020 til 2021 været en afprøvning af to modeller
for bedre koordinering af sagsbehandlingen i kommunerne.
Modellerne har haft et særligt fokus på inddragelse af børn
og forældre og på at skabe koordinering, sammenhæng og
fleksibilitet i indsatserne til børn og familier.
En evaluering fra sidste år viste rigtigt gode resultater for
familierne, og derfor er jeg også glad for, at vi i fællesskab
har besluttet at afsætte midler til yderligere at udbrede af de
her modeller i år, næste år og i 2024.
5. Ankestyrelsen
Hvad angår spørgsmålet i samrådsindkaldelsen om
Ankestyrelsen, så er jeg ikke enig i præmissen om, at
Ankestyrelsens eksistensberettigelse kan måles på antallet
af sager, som Ankestyrelsen omgør.
Jeg så allerhelst, at kommunerne traf den rigtige afgørelse i
første omgang, og derfor må målet jo være, at Ankestyrelsen
omgør så få sager som muligt.
Ankestyrelsens formål og eksistensberettigelse er at sikre
borgernes retssikkerhed ved at give borgerne mulighed for at
påklage kommunens afgørelse – og altså at få kigget sin sag
igennem igen af en anden instans.
Udover det, så har Ankestyrelsen også en vigtig funktion i at
hjælpe kommunerne til at lave en bedre sagsbehandling –
og altså i sidste ende sikre at flere borgere får den rigtige
afgørelse første gang.
Jeg er så desværre heller ikke enig i, at Ankestyrelsens
omgørelsesprocenter er lave. Der er fortsat alt for mange
sager, hvor kommunen ikke træffer den rigtige afgørelse
første gang.
Og det er jo bl.a. derfor vi i fællesskab, i hvert fald nogen af
os, har iværksat en række initiativer til styrkelse af
retssikkerheden, så børn med eksempelvis autisme får den
rigtige behandling og den rette hjælp og støtte.
Tak for ordet.
6