Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 44 (Alm. del):
I brev af 30. november 2021 har udvalget efter ønske fra Stén Knuth (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 44:
Hvordan forholder ministeren sig til Obsidian Digitals kommentar til
Politiken om ministeriets brug af såkaldte ’skyggeblogs’ (eller sekundære
domæner) i markedsføringen af UG.dk; benytter ministeriet sig af denne
praksis i deres aktiviteter knyttet til online markedsføring, og mener mi-
nisteren, at der er noget uetisk i brugen af denne praksis? Der henvises til
artikel i Politiken den 30. november 2021, jf. https://politiken.dk/ind-
land/art8499545/Popul%C3%A6rt-marketingbureau-fyret-af-offentligt-
v%C3%A6ksthus-efter-at-have-pr%C3%A6senteret-si-ne-%C2%BBueti-
ske%C2%AB-metoder
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet er ansvarlig for internetportalen Ud-
dannelsesGuiden, hvorpå man bl.a. kan finde information om alle danske
uddannelsers indhold og optagelseskrav. Uddannelsesguidens primære
internetadresse (domænenavn) er
www.ug.dk,
men domænenavnet ud-
dannelsesguiden.dk og andre domænenavne, der stavemæssigt ligger tæt
op ad uddannelseguiden.dk (fx uddanelsesguiden.dk, hvor der mangler et
”n” i navnet)
er også registreret af Børne- og Undervisningsministeriet.
Der er tale om domænenavne, hvorfra man dirigeres til den korrekte
hjemmeside; www.ug.dk. Dette sker for at understøtte, at alle i målgrup-
pen uagtet fx stavekundskaber kan finde den vejledning, der tilbydes på
UddannelsesGuiden. Skyggedomænerne anvendes således ikke i forbin-
delse med markedsføring. Hjemmesider i regi af Børne- og Under-
visningsministeriet markedsføres generelt ikke.
13. december 2021
Sagsnr.: 21/24317