Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 415
I brev af 12. september 2022 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Britt Bager (KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 415:
”Kan
ministeren opdatere tidligere konsekvensberegninger udleveret til
Folketinget på kommune- og afdelingsniveau af tvangsfordelingsaftalen,
når man tager højde for de nye kapacitetsudmeldinger til gymnasierne?”
Svar:
Der er ikke tale om tvangsfordeling i den nye elevfordelingsmodel. An-
søgerne kan, ligesom det hidtil har været tilfældet, angive deres uddannel-
sesønsker i prioriteret rækkefølge, og ansøgernes ønsker vil blive forsøgt
opfyldt i prioriteret rækkefølge inden for de rammer, som fremgår af lo-
ven.
Når de beregningstekniske kapaciteter for de enkelte institutioner og af-
delinger er fastsat for optag til skoleåret 2023/24, vil Børne- og Under-
visningsministeriet opdatere tidligere udarbejdede konsekvensberegnin-
ger af den nye elevfordelingsmodel på kommune- og afdelingsniveau.
De beregningstekniske kapaciteter svarer på landsplan og i den enkelte
region i det store hele til det forventede antal ansøgere til det kommende
skoleår for hver af de gymnasiale uddannelser samt pre-IB. Da institutio-
nerne efterfølgende har mulighed for at indberette ønske om en anden
kapacitet, og da der vil kunne ske tilpasning af kapaciteterne, når søgetal-
lene er kendt i foråret 2023, skal det understreges, at de beregningstekni-
ske kapaciteter, og beregninger foretaget på baggrund heraf, ikke nød-
vendigvis vil svare til institutionens og afdelingens endeligt fastsatte ka-
pacitet.
Jeg henviser i øvrigt til svar på alm. del
–
spørgsmål 414.
20. september 2022
Sagsnr.: 22/17387