Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 41 (Alm. del):
I brev af 18. november 2021 har udvalget efter ønske fra Katarina Am-
mitzbøll (KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
Erhvervsskolerne har på baggrund af brev om orientering af genbereg-
ning af socialt taxameter fra Børne- og Undervisningsministeriet den 20.
september 2021 udregnet midler fra social taxameter i 2022 til brug for
budgettering. Flere erhvervsskoler oplever i den forbindelse, at de mister
midler ved genberegningen. Da det sociale taxameter blev indført i 2015
skete en omfordeling på ca. 60 mio. kr. fra de gymnasiale uddannelser til
erhvervsuddannelserne, da erhvervsuddannelserne ud fra en gennem-
snitsbetragtning har flere frafaldstruede elever end de gymnasiale uddan-
nelser. Kan ministeren oplyse, hvordan den uddannelsesmæssige forde-
ling af udbetalingen af det sociale taxameter ser ud for 2022 sammen-
holdt med 2021, 2018 og 2015?
Svar:
De forventede udgifter til socialt taxameter i 2022 og deres fordeling
sammenholdt med de faktiske udgifter i 2021, 2018 og 2015 fremgår af
tabel 1.
Hertil bemærkes, at de samlede forventede konsekvenser af genberegnin-
gen af socialt taxameter i 2021 med betydning for perioden 2022-2024 er
opdateret på ændringsforslaget til finanslovsforslaget for 2022. Institutio-
nerne modtager særskilt orientering herom. Institutionernes fremadret-
tede tilskud til socialt taxameter afhænger derudover af den faktiske akti-
vitet på de berettigede udbud.
16. december 2021
Sagsnr.: 21/23536