Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2621898_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 396
I brev af 7. september har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) og Anni Matthiesen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 396:
Ministeren bedes redegøre for, at der i FFL23 grundet justeret aktivitets-
skøn nedjusteres med 172,8 mio. kr. (§ 20.55.01. Forberedende grundud-
dannelse), og 96,8 mio. kr. på FGU (§ 20.55.03. Skoleydelse ved forbere-
dende grunduddannelse), og 110,6 mio. kr. (§ 20.55.04. Kommunale bi-
drag til forberedende grunduddannelse vedrørende drift), og 57,4 mio.
kr. (§ 20.55.05. Kommunale bidrag til forberedende grunduddannelse
vedrørende forsørgelse) i alt 437,6 mio. kr., når man samtidig vil lægge
200 mio. kr. i reserven til FGU?
Svar:
§ 20.55.01. Forberedende grunduddannelse og § 20.55.03. Skoleydelse er
aktivitetsafhængige bevillinger, hvor den samlede bevilling på kontoen
afhænger af den forventede aktivitet og de tilknyttede takster. Den for-
ventede aktivitet opgøres på baggrund af en prognose og indbudgette-
ring af politiske initiativer med evt. aktivitetseffekter.
Nedjusteringerne i bevillingerne til § 20.55.01. Forberedende grundud-
dannelse på 172,8 mio. kr., og 96,8 mio. kr. § 20.55.03. Skoleydelse ved
forberedende grunduddannelse skyldes en forventet lavere aktivitet i
2023 på forslag til finanslov for 2023 (FFL23) ift. den budgetterede akti-
vitet på finansloven for 2022 (FL22). Prognosen for 2023 på FFL23 kan
primært henføres til en lavere realiseret aktivitet i perioden 2. kvartal
2021 til 1. kvartal 2022.
Det bemærkes, at forskellen i den forventede aktivitet i 2022 på FL22
sammenlignet med den forventede aktivitet i 2023 på FFL23 ikke afspej-
ler det faktiske aktivitetsfald og dermed et fald i taxametertilskud. Faldet
er derimod udtryk for, at prognosen for 2022 på FL22 vurderes at være
for høj.
14. september 2022
Sagsnr.: 22/16953
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om nedjusteringer i FFL23 grundet justeret aktivitetsskøn, til børne- og undervisningsministeren, kopi til finansministeren
For § 20.55.04. Kommunale bidrag til forberedende grunduddannelse
vedrørende drift og § 20.55.05. Kommunale bidrag til forberedende
grunduddannelse vedrørende forsørgelse er der tale om indtægtsbevillin-
ger, hvor der budgetteres med indtægter fra de kommunale bidrag til
hhv. drift og forsørgelse på FGU på baggrund af de forventede statslige
udgifter til taxametertilskud og grundtilskud samt til FGU-skoleydelse.
Når der forventes færre elever og dermed færre statslige udgifter, må der
tilsvarende forventes færre indtægter fra kommunale bidrag til at medfi-
nansiere de statslige udgifter.
FGU er et vigtigt tilbud til de unge, men uddannelsen har haft en hård
start, og den er præget af faldende aktivitet og dermed faldende indtægter
fra taxametertilskud. Derfor har regeringen på § 20.11.79.75. Reserve til
FGU med videre afsat 200 mio. kr. i 2023 og 2024 og 180 mio. kr. fra
2025 og frem til et økonomisk løft af institutioner for forberedende
grunduddannelse og institutioner, der udbyder voksen- og efteruddannel-
ser og institutioner. Den konkrete fordeling af reserven vil bero på politi-
ske forhandlinger.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2