Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 393
I brev af 7. september 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) og Anni Matthiesen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 393:
Ministeren bedes redegøre for de tal - herunder på institutionsniveau -
som ligger til grund for regeringens fastlæggelse af det niveau, regeringen
mener, at skolerne anvender til markedsføring, og som ministeren fore-
slår at fjerne fra gymnasierne med FFL23.
Svar:
Uddannelsesinstitutionerne modtager ikke særskilte tilskud til markedsfø-
ring. Det finansieres som en del af institutionernes generelle grund- og
taxametertilskud.
Uddannelsesinstitutionerne indrapporterer årligt deres samlede bogførte
markedsføringsudgifter (regnskabstal). Markedsføringsudgifterne bliver
dog ikke udspecificeret på det uddannelsesudbud, som markedsførings-
udgifterne vedrører. For institutioner, der udbyder flere forskellige ud-
dannelsesformer (fx erhvervsskoler, der i nogle tilfælde udbyder både er-
hvervsuddannelser, gymnasiale fuldtidsuddannelser og voksenuddannel-
ser), har ministeriet således alene et aggregeret tal for markedsføringsud-
gifterne på tværs af uddannelserne på institutionen.
De seneste kendte regnskabstal for institutionerne er fra 2021. Af
tabel 1
fremgår de samlede markedsføringsudgifter på institutioner under
Børne- og Undervisningsministeriets ressort.
På finanslovforslaget for 2023 har regeringen foreslået en omprioritering
af ressourcer anvendt på markedsføringsudgifter på fuldtidsgymnasiale
uddannelser til FGU og voksen- og efteruddannelser. De samlede mar-
kedsføringsudgifter for de gymnasiale fuldtidsuddannelser er estimeret på
baggrund af de samlede markedsføringsudgifter.
14. september 2022
Sagsnr.: 22/16953