BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om talepapir fra samrådet d. 25/8-22 om undervisningsmaterialer i folkeskolen bør være offentligt tilgængeligt, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Samrådsspørgsmål R

Besvarelse af BUU alm. del

–

samrådsspm. R

BUU

BUU, spørgere: Mai Mercado (KF), Alex Ahrendtsen (DF), Ellen Trane

Nørby (V), Henrik Dahl (LA) og Mette Thiesen (NB)

5-6 min.

Torsdag d. 25. august 2022 kl. 10.00-11.00, lokale 2-011, Folketinget

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om talepapir fra samrådet d. 25/8-22 om undervisningsmaterialer i folkeskolen bør være offentligt tilgængeligt, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Demokratisk dannelse

Undervisningsmateriale i folkeskolen

Normstormerne

1. Indledning

•

Tak for det.

2. Demokratisk dannelse

•

Vi indoktrinerer ikke i Folkeskolen. Det vil sige, at der er ikke en holdning til

et spørgsmål, som er det, der kan ligge til grund for en fuld undervisning. Så-

dan underviser vi ikke, og sådan skal man ikke undervise i folkeskolen.

•

Vi uddanner til demokrati. Derfor må der ikke gennemføres undervisning, der

kun fremmer et bestemt politisk synspunkt. Det er uanset emnet. Det er ikke

meningen med undervisningen i folkeskolen. Det er slet ikke til diskussion!

Det, mener jeg sådan set, er hele fundamentet for den skole, vi har, fordi vi er

et demokratisk samfund.

•

Skolen skal jo sikre, at eleverne forstår bredden i vores demokrati og kan

tænke kritisk og selvstændigt. Det er en afgørende del af deres dannelse.

•

I folkeskolen skal eleverne dannes til hele samfundsborgere, der forstår, hvilke

værdier, normer og strukturerer, der konstituerer vores samfund. Og hvordan

de kan forholde sig kritisk til de værdier, normer og strukturer, så de kan tage

medansvar i et åbent demokrati med de opfattelser, det indbefatter.

•

Normer er efter min mening noget af det vigtigste, man kan lære børn om. Det

er sådan, at de får en fornemmelse af den verden, som de er en del af. Hvis det

så skulle vise sig, når de bliver lidt ældre, at de synes, nogle af de normer er

helt håbløst gammeldags. Jamen, så ved de heldigvis, hvad de har at omforme i

demokratiet, fordi de kender det og kender de normer, der konstituerer det

samfund, som de lever i.

•

Og det vil sige, at uanset om man synes, at de normer er rigtige eller forkerte,

så er det vigtigt, at man kender dem, så man ved, hvilket samfund man er en

del af. Så jeg mener både i børneopdragelse og selvfølgelig også i skolens

virke, at normer er noget af det vigtigste børnene kan få med sig. Det er at for-

stå, hvilke normer der er i et samfund.

•

Betyder det så, at man ikke også kan være normkritisk? Man kan lige se spid-

sen af min egen tatovering. Jeg skulle hilse og sige, at den gamle generation

synes, at det var noget ved siden af normerne, at piger gik hen og fik tatoverin-

ger, da jeg var ung.

•

Ikke desto mindre synes jeg, at det er ufattelig vigtigt, at man lærer, at det me-

ner de voksne, at det er mærkeligt. Ellers ved man slet ikke, hvilket rum man

træder ind i. Så kan det være, at man vælger at gøre det alligevel. Men hvis

man ikke ved, at det er sådan, at det vil blive opfattet, så mener jeg, at man gør

børnene en bjørnetjeneste.

•

Så jeg synes, at normer er vanvittigt vigtigt. Og selvfølgelig skal vi så lære bør-

nene, at generationer har forskellige opfattelser af ting, så det kan være, at når

de selv bliver voksne stiller sig et andet sted. Who knows?

•

Nå, men det var bare for at tage hele den om normer. For jeg kan forstå i debat-

ten, at der er nogen, der synes, at normer er et kæmpestort problem. Der vil jeg

bare slå fast, at det mener jeg ikke, at normer er. Det er et problem, hvis vi ikke

kan forholde os kritisk til dem, men normer er det, der gør, at børn kan forstå,

hvilken verden de er en del af.

•

Eleverne kan derfor godt i skolen præsenteres for kontroversielle og usædvan-

lige synspunkter. Det er der intet i vejen for. Det vil sige, at lærerne kan vælge

at præsentere eleverne for en meget stor mangfoldighed af synspunkter i under-

visningen, men undervisning skal leve op til, at der blive præsenteret en mang-

foldighed af synspunkter.

•

Jeg har faktisk selv undervist i køn og seksualitet. Det var så i højskoleverde-

nen, hvor regelsættet er lidt andet. Men bare for at sige, at den mest alminde-

lige måde vel at gribe den an på, hvis man underviser i et samfundsfagligt fag,

er at præsenterer hovedskolerne i, hvilke perspektiver der er på det. De er jo

meget forskellige.

•

I den debat, som vi har haft om skoler i forhold til seksualundervisning, er der

to yderpunkter: Adam og Eva, som er ultrakonservativt køns- og seksualitets-

perspektiv, og den måde at se verden på. Og i den anden ende har vi Normstor-

merne.

•

Jeg mener ikke, at folkeskolen kan lade det ene perspektiv stå alene. Så mener

jeg ikke, at de lever op til det, som de skal. Så når man underviser i folkesko-

len, så er det vigtigt, at man viser den mangfoldighed, der er af forskellige per-

spektiver, og man ikke missionerer. Det vil sige, at man kan ikke stå med et

særstandpunkt, og så er det det, som man siger til eleverne. Det ville svare til,

at man i samfundsfag kun underviste i konservatisme eller socialdemokratisme.

Det ville jeg da være dead against, og det ville være imod loven.

3. Undervisningsmateriale i folkeskolen

•

I folkeskolen er der ikke et centralt fastsat pensum. Det er et fagligt valg fra

skolens side, hvilket materiale der bedst understøtter deres elevers læring, men

det skal leve op til det, som jeg har sagt her. Altså inden for de rammer, som

kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har opstillet. Det betyder også, at

der findes meget forskelligt undervisningsmateriale rundt omkring på landets

folkeskoler.

•

Jeg synes, at det er en meget smuk del af den danske skole tradition. Jeg mener

ikke, at vi skal detailregulere på de enkelte undervisningsmaterialer herfra.

Men vi skal stå fast på, at undervisningen altid er bredt funderet og står på det

fundament, at man skal vise forskellige perspektiver. På baggrund af det skal

der være lokal frihed i udvælgelse af undervisningsmaterialet, der skal under-

støtte det brede perspektiv.

•

Jeg ser det som en styrke, at der findes forskelligt undervisningsmateriale. Det

giver også lærerne frihed til at inddrage aktuelle temaer og debatter i undervis-

ningen samt præsentere eleverne for materiale, som de skal forholde sig kritik

til og reflektere over. Alt sammen udvalgt efter, hvad der giver bedst mening

både lokalt og i forhold til den enkelte elevgruppe.

•

Undervisningsmateriale i folkeskolen kan være omfattet af ophavsretsloven, og

derfor kan det være en krænkelse af ophavsretten, hvis materialet gøres tilgæn-

geligt på for eksempel internettet.

•

Det er derfor op til den enkelte ophavsrettighedshaver at bestemme, om under-

visningsmaterialet skal være offentligt tilgængeligt. Det gælder for alle, der la-

ver undervisningsmateriale. Det er ikke noget særligt for Normstormerne. Det

gælder alle, der laver undervisningsmateriale. Ligegyldigt om det er forlag, fri-

villige organisationer eller andre.

•

Når det er sagt, så er der krav til, at undervisningen og undervisningsmaterialer

i alle fag lever op til folkeskolens formål og mål for fagene.

•

Jeg har stor tillid til, at skolerne og lærerne er i stand til at udvælge undervis-

ningsmateriale.

3. Normstormerne

•

I samrådsspørgsmålet bliver jeg bedt om at redegøre for, om det er inden for

folkeskolens rammer, når Normstormerne ikke fremlægger deres undervis-

ningsmateriale.

•

Jeg synes, at der er den kuriositet ved det, at jeg har ladet mig fortælle, at det

har ligget offentligt tilgængeligt alt det, som ingen måtte se. I åbenbart relativt

lang tid på Københavns Kommunes hjemmeside, men det er så en selvstændig

kuriositet.

•

Ifølge folkeskoleloven fastsætter kommunalbestyrelsen mål og rammer for fol-

keskolen. Skolebestyrelsen laver så principper for skolens virksomhed og god-

kender skolens undervisningsmateriale. Det er altså skolebestyrelsen, der god-

kender skolens undervisningsmateriale. Skolelederen har - inden for rammerne

af lovgivningen og kommunalbestyrelsens prioriteringer - ansvaret for under-

visningens kvalitet og tilrettelæggelse.

•

Lærerne udvælger så inden for de givne rammer det materiale, de mener bedst

understøtter undervisningen. Det betyder også, at lærerne kan vælge ikke at an-

vende undervisningsmateriale, hvis de mener, at der ikke er nok gennemsigtig-

hed i materialet.

•

Skolen har ansvaret for, at undervisning, som andre end det undervisende per-

sonale på skolen bidrager til, lever op til kravene. Det vil sige, at det er under-

viserens forpligtelse at sørge for, at den undervisning, der bliver bedrevet i lo-

kalet, hvis der er andre til stede, lever op til de ting, som jeg har nævnt tidli-

gere. Både i forhold til, at undervisningen samlet set skal have en bredde, og

det vil sige, at man skal have kendskab til, hvad der foregår. Det inkluderer

også Normstormerne materiale og undervisningen.

•

Men det er ikke et krav efter folkeskoleloven, at undervisningsmateriale skal

fremlægges offentligt. Det er et krav, at lærerne sørger for, at det lever op til

det, som jeg har sagt. Det er ikke et krav, at tingene ligger offentligt.

•

Når det er sagt, så finder jeg det personligt underligt, at Normstormerne ikke

affejer kritikken af dem ved at fremlægge deres undervisningsmateriale. Jeg

kan godt forstå idéen om ophavsret. Det kan der være alle mulige årsager til.

Men jeg synes måske, man kunne komme uden om den relativt store debat, der

har været, ved bare at fremlægge det. Det er ikke lovpligtigt at gøre, men det

ville jeg måske have overvejet, hvis jeg var dem.

•

Tak for ordet!