Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 359
I brev af 12. august 2022 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 359:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange ressourcer der kan frigøres, hvis sko-
ledagen forkortes med den forudsatte tid til understøttende undervisning
inkl. tilhørende pausetid fra bh. til 9. klasse? Svaret bedes opgjort både
med og uden overhead.”
Svar:
Afskaffelse af al understøttende undervisning i bh. til 9. klasse vil frigøre
ressourcer i folkeskolen svarende til ca. 1,8 mia. kr. årligt (2022-pl). Det
bemærkes, at klassens tid indgår i den understøttende undervisning,
hvorfor klassens tid vil skulle findes inden for den øvrige undervisnings-
tid.
En afkortning af skoledagen med al tid afsat til understøttende undervis-
ning vil parallelt medføre et øget pasningsbehov i fritidstilbud i bh. til 6.
kl., som skønnes at medføre kommunale merudgifter i størrelsesorden
0,5 mia. kr. årligt (2022-pl). Det øgede pasningsbehov kan medføre øget
forældrebetaling i fritidstilbuddene, hvilket vil skulle besluttes lokalt i de
enkelte kommuner.
Samlet set vil afkortningen af skoledagen frigøre ressourcer i folkeskolen
på ca. 1,3 mia. kr. årligt efter fuld indfasning (2022-pl), når provenuet
forbundet med afskaffelse af understøttende undervisning i folkeskolen
fratrækkes de øgede udgifter til pasning i fritidstilbuddene, og når der
ikke tages højde for reducerede administrationsudgifter (overhead). Pau-
setid tilhørende den understøttende undervisning er inkluderet i bereg-
ningen om afkortningen af skoledagen.
Såfremt de frigjorte ressourcer trækkes ud af kommunerne, vil der i ste-
det samlet set kunne frigøres 1,5 mia. kr. årligt efter fuld indfasning (inkl.
29. august 2022
Sagsnr.: 22/15257