Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del – spørgsmål 347:
I brev af 18. juli 2022 har udvalget efter ønske fra Mette Thiesen (NB)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 347:
Ministeren bedes redegøre for baggrunden for og konsekvenserne ved
afgørelsen fra EU-Domstolen, jf. artiklen i Politiken den 15. juli 2022
‘Lærere står med »kæmpestort problem«: Chromebooks bliver forbudt på
danske skoler’, herunder om Datatilsynets afgørelse er en for hård for-
tolkning af afgørelsen fra EU-Domstolen, og hvad regeringens holdning
er til afgørelsen, herunder blandt andet hvorvidt regeringen finder det
hensigtsmæssigt, at en afgørelse fra en domstol langt væk fra Danmark
skal kunne påvirke danskernes hverdag.
https://politiken.dk/viden/Tech/art8882501/Chromebooks-bliver-for-
budt-på-danske-skoler
Svar:
Spørgsmål vedrørende databeskyttelsesreglerne hører under Justitsmini-
steriet, som oplyser følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
en udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:
”Om
overførsel af personoplysninger til tredjelande
Retten til databeskyttelse er en grundlæggende europæisk rettighed.
I artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder (”Chartret”), som har været bindende for Danmark siden
Danmarks ratifikation af Lissabontraktaten, fastsættes det, at enhver har
ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende.
Derudover fremgår det af artikel 8, stk. 3, i Chartret, at retten til databe-
skyttelse skal være underlagt en uafhængig myndigheds kontrol.
31. august 2022
Sagsnr.: 22/14860