Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2616269_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 325
I brev af 23. juni 2022 har udvalget efter ønske fra Anne Sophie Callesen
(RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 325:
Ministeren bedes redegøre for, i hvor høj grad udslusningstaxameteret er
blevet udbetalt til FGU elever, siden FGU åbnede 1. august 2019.
Svar:
Udslusningstilskuddet på FGU udbetales ikke til FGU-elever, men til
FGU-institutionen. Udslusningstilskuddet ydes, når eleven har været i
gang med en kompetencegivende uddannelse eller lønnet beskæftigelse,
herunder deltidsbeskæftigelse, i 12 uger inden for en periode på fire må-
neder efter forløbet.
Siden FGU’ens start pr. august 2019 er der indtil seneste dataopgørelse,
2. kvartal 2022, blevet udbetalt udslusningstilskud for 7.091 årselever,
hvor en årselev defineres som én elev undervist på fuld tid i 200 dage.
Ministeriets opgørelse over aktivitetsdata for 2021 viser, at udslusnings-
aktiviteten udgjorde ca. 43 pct. af den samlede årselevaktivitet i 2021.
Grundet FGU’ens start i august 2019 kunne der
som følge af kriterierne
ikke udløses udslusningstilskud i 2019. Pga. kriterierne var det usandsyn-
ligt at opnå det forudsatte niveau for udslusningsgraden på 50 pct. af ak-
tiviteten i 2020. Institutionerne modtog derfor i 2019 og 2020 kompen-
sation via hhv. midlertidigt løft af driftstilskuddet i 2019 og særtilskud i
2020. Fra 2021 kunne udslusningstilskud udløses i overensstemmelse
med forudsætningerne omkring varighed og andele af forløb, som vil op-
fylde kriterierne for udslusningstilskuddet.
31. august 2022
Sagsnr.: 22/14549
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om i hvor høj grad udslusningstaxameteret er blevet udbetalt til FGU elever, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2