BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvornår pengene fra Danmark kan mere I til uddannelse udmøntes til erhvervsskolerne, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

BUU alm. del

–

samrådsspm. O (åbent samråd) vedr. investeringer i er-

hvervsskolerne

Ministerens tale

Folketinget

6 min

22. juni 2022 kl. 11.00-12.00

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvornår pengene fra Danmark kan mere I til uddannelse udmøntes til erhvervsskolerne, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Danmark kan mere I

Øvrige prioriteringer

Afslutning

1. Indledning

•

Tak til Karsten Hønge og Astrid Carøe for at tage debatten med ind i dette rum.

Jeg synes debatten er vigtig. Hvis man fik lige så meget presseomtale for det

man laver på erhvervsuddannelserne som gymnasieområdet, så ville hele tv-

sendepladen være fyldt med erhvervsuddannelserne.

•

Det er vigtigt at få forhistorien med. Da jeg startede i Folketinget i 1999 blev

der lavet en opgørelse som viste, at erhvervsuddannelserne økonomisk halsede

langt bagefter sammenlignet med de øvrige ungdomsuddannelser. Det giver et

perspektiv af, at det altid har været sådan, at gymnasieeleverne altid har været

gode til at råbe højt, hvilket har medført en overprioritering af de gymnasiale

uddannelser sammenlignet med erhvervsuddannelserne langt tilbage i tid.

•

Derfor er jeg ovenud glad for, at lærlinge har taget initiativ til

”lærlingeopgø-

ret”. Det er vigtigt, at der er

lige præcis så mange demonstrationer på Slots-

pladsen fra erhvervsuddannelsernes side som på gymnasieskolen

–

ellers bliver

skævheden ved med at være tilstede.

•

De seneste år har vi brugt mange kræfter og penge på erhvervsuddannelserne,

men med det lange perspektiv kommer det til at tage lang tid at rette op på.

•

Inden vi får talt erhvervsuddannelserne ned under gulvbrædderne, vil jeg gerne

sige, at nogle af de lækreste værksteder jeg har været på, findes på erhvervsud-

dannelserne.

•

Der er stadig store huller i osten, når man har underprioriteret erhvervsuddan-

nelserne i mange årtier, men der er trods alt stadig mange lækre steder. Det

passer ikke, at alt udstyr er gammelt.

•

Vi er langt de fleste steder et andet sted end i 1999. Heldigvis for det.

•

Vi skal stadig gøre noget ved hullerne i osten. Min oplevelse er, at SF har væ-

ret optaget af det ifm. finanslovsforhandlingerne henover årene. Jeg glæder

mig til at se hvad SF kommer med, og så er det en forhandling derfra ift. priori-

tering.

•

Jeg mener, at når vi taler om erhvervsuddannelserne, så starter og slutter det

med folkeskolen. Hele perspektivet for vores uddannelsessystem skal vendes

på hovedet. Vi har fået skabt et alt for smalt dannelsesbegreb i dag, hvor vi fo-

kuserer på det boglige og teoretiske i stedet for at have en folkeskole, der klæ-

der alle unge på.

•

Alle har behov for at kunne forskellige praktiske dyder for at kunne få en hver-

dag til at hænge sammen. Jeg mener, vi har behov for en dyb samtale som sam-

fund ift. hvilken retning uddannelserne skal hen imod.

•

Jeg har endvidere et ønske om langt flere værksteder på langt flere folkeskoler.

Jeg har lige været på besøg på en folkeskole, der stadig havde et metalsløjdlo-

kale. Nu har vi fået ændret vores folkeskoles sammensætning, så man ser det

de færreste steder. Når der er mange elever, som keder sig i dag, så tror jeg det

vil være sjovt for folkeskoleeleverne at prøve.

•

Skolen kan være sjovere og bedre, end den er i dag. Det kræver både investe-

ringer i erhvervsuddannelserne og folkeskolen.

2. Danmark kan mere I

•

Regeringen præsenterede i 2021 reformudspillet

Danmark kan mere I.

For-

målet med udspillet var at få endnu flere i arbejde og gøre Danmark rigere,

grønnere og dygtigere.

•

Der udbetales i dag årligt over 5 mia. kr. i statslige taxametertilskud til er-

hvervsuddannelserne. I

Danmark kan mere I

ønskede regeringen at afsætte

op mod 2,5 mia. kr. årligt til kvalitetsløft i uddannelse, samt 1 mia. kroner

årligt til grøn omstilling.

•

Men som bekendt skal man have 90 mandater for at få sin politik igennem.

Der er ikke altid fuld opbakning til alle regeringens forslag, og vi kom ikke

igennem med det hele.

•

Med baggrund i regeringens udspil afsatte Regeringen, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre, Dansk Folkepart og Kristendemokraterne i

Aftalen

om en ny reformpakke for dansk økonomi

100 mio. kr. årligt fra 2023-2028

til tre klimaerhvervsskoler.

•

Vi kan nemlig have nok så mange smukke, grønne tanker, men uden dyg-

tige faglærte får vi ikke en grøn omstilling.

•

Det er vigtigt, at vi får nogle faglige kraftcentre, som skal levere til resten

af erhvervsuddannelserne ift. at gøre dem grønne.

•

Børne- og Undervisningsministeriet arbejder på et oplæg til udmøntning af

klimaerhvervsskolerne, og vi vil snarest inddrage aftalepartierne i denne

proces. Det er min forventning, at klimaerhvervsskolerne bliver udpeget i

løbet af 2023.

•

Derudover blev der med aftalen om en reformpakke for dansk økonomi af-

sat en økonomisk ramme til uddannelser, der ikke er udmøntet endnu. Den

samlede ramme afhænger af, om der indgås en aftale om sanering af er-

hvervsstøtte-ordninger. Vi er kommet med vores udspil, og så kræver det 90

mandater for at tilvejebringe de penge, der skal til.

•

Regeringen vil gå i dialog med aftalepartierne bag reformaftalen, om hvilke

initiativer rammen skal udmøntes til. Erhvervsuddannelserne er hjerteblod

for regeringen, men det er som bekendt ikke det eneste uddannelsesområde,

som vi ønsker at styrke.

3. Øvrige prioriteringer

•

Regeringen har løbende prioriteret erhvervsuddannelserne, og vi har med en

lang række aftaler og udspil styrket erhvervsuddannelserne og elevernes

vilkår.

•

Under corona indgik vi to trepartsaftaler, som sikrede lærlinge. Den første

igennem pandemien og den anden med længere sigte. Der er brugt mange

penge, men der kom samtidig skub i antallet af uddannelsesaftaler. Vi har

slået rekord efter rekord ift. hvor mange lærepladser, der bliver skaffet. Det

er noget af det, jeg er gladest for i denne valgperiode.

•

Vi har sammen med parterne også hævet skoleoplæringsydelsen, så unge på

hovedforløbet får mellem 250 og 4.500 kroner mere om måneden afhængig

af alder og varighed af uddannelsen.

•

Vi har afsat 100 mio. kr. årligt i 2021-2022 til en pulje til grøn efteruddan-

nelse og opkvalificering, som blandt andet skal styrke udviklingen af nye

undervisningsforløb med fokus på bæredygtighed på erhvervsuddannel-

serne.

•

Vi har forhøjet kvalitetspuljen, videreført midler til udstyrspulje til videns-

centre, der skal håndtere den teknologiske udvikling på erhvervsuddannel-

serne, samt afsat 115 mio. kr. til et udstyrsløft til skoleoplæringscentrene.

4. Afslutning

•

Der er således sket meget. Kan man lukke hullerne i osten på tre år efter år-

tier med nedprioritering? Det mener jeg ikke er realistisk. Vi kan nå rigtig

langt, og det mener jeg også vi er.

•

Når man kommer ud på erhvervsuddannelserne er det utroligt lækre værk-

steder, rigtig gode maskiner og supergode uddannelser.

•

Det vigtigste greb vi har lavet er, at vi har gjort det til skolernes ansvar at

sørge for at de unge mennesker får en læreplads.

•

Når eleverne falder fra, er det ofte grundet usikkerhed om, hvorvidt de kan

få en læreplads.

•

Vi har igennem erhvervsuddannelserne historie aldrig fået rettet op på, at

man i gamle dage arvede sin læreplads fra sin far. At jeg siger, at man kan

arve sin læreplads fra sin far siger noget om, hvilken tid det var. Det er år-

tier siden, og det er ubegribeligt at man ikke har rettet op på det. Det fik vi

gjort med den store lærepladsaftale, så det i dag entydigt er skolernes an-

svar at sørge for, at de unge mennesker får en læreplads og ikke er op til de

unge selv.

•

At man kunne overlade det til de unge, uden at man som samfund har påta-

get sig et ansvar, har jeg aldrig forstået. Det er blevet sammenlignet med at

man kun har oprettet 1.g på gymnasieområdet og har ladet eleverne selv

skaffe lærere, lokaler mv. til 2. og 3.g. Det ville ikke være blevet accepte-

ret. Det har man accepteret årti efter årti ift. lærlinge og det er der rettet op

på.

•

Det er sket meget på erhvervsuddannelserne. Er der plads til forbedringer?

Ja, ellers ville regeringen ikke være kommet med reformudspillet om kvali-

tetsløft på erhvervsuddannelserne.

•

Tak for ordet.