Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2600547_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 313
I brev af 9. juni har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 313:
Mener ministeren, at det vil være hensigtsmæssigt at gøre VUC's taxame-
tertilskud mindre aktivitetsafhængigt?
Svar:
Taxametersystemet og de aktivitetsafhængige tilskud giver voksenuddan-
nelsescentrene (VUC) et incitament til at tilpasse kapaciteten efter efter-
spørgslen. Taxametersystemet sikrer derudover, at der effektivt omflyttes
midler fra uddannelser i aktivitetsmæssig tilbagegang til uddannelser i
fremgang, bl.a. for at understøtte det frie uddannelsesvalg og give VUC'-
erne bevillingssikkerhed ved et stigende antal kursister. Aktivitetsaf-
hængigheden indebærer, at denne omflytning sker “automatisk” uden
elementer af forhandling eller administrative omfordelinger.
I perioder med store aktivitetsudsving inden for kort tid kan det være
vanskeligt for VUC'erne at gennemføre de nødvendige personale- og
bygningstilpasninger. Bl.a. af denne grund udbetales bygnings- og fælles-
udgiftstilskud allerede i dag med en tidsforskydning, så tilskud udbetales
på baggrund af forrige års aktivitet.
Regeringen er opmærksom på, at den fortsat faldende aktivitet kan med-
føre et pres på økonomien hos VUC'erne, der skal tilpasse sig de fal-
dende indtægter. Aktivitetsudviklingen følges derfor tæt. Det er vigtigt, at
VUC'erne kan være økonomisk bæredygtige som forudsætning for ud-
dannelseskvaliteten og et velfungerende voksen- og efteruddannelsessy-
stem.
Det er kompliceret at ændre på tilskudsmodellen, da det indebærer for-
skydninger i tilskud mellem de enkelte institutioner samt øvrige udbydere
af almene voksenuddannelser. Regeringen har ikke lagt sig fast på, om
27. juni 2022
Sagsnr.: 22/12058
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om det vil være hensigtsmæssigt at gøre VUC’s taxametertilskud mindre aktivitetsafhængigt, til børne- og undervisningsministeren
metoden for udmøntning af statstilskud til VUC’erne skal ændres, så en
højere andel af deres tilskud udbetales uafhængigt af den konkrete aktivi-
tet. Men det er en mulighed, der indgår i mine løbende overvejelser om,
hvordan vi mest hensigtsmæssigt fordeler de statslige tilskud til uddan-
nelsesinstitutionerne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2