Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 311
I brev af 9. juni 2022 har udvalget efter ønske fra Jacob Sølvhøj (EL) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 311:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Flere folkeskoler skal selv betale for
specialundervisning. Lasse kan koste 214.200 kroner om året”, og herun-
der redegøre for om ministeren vil tage initiativ til en nærmere belysning
af, hvordan økonomiske incitamentsstrukturer kan have indflydelse på,
om elever med behov for specialundervisning får det rette skoletilbud?
https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-folkeskoler-skal-selv-betale-
spe-cialundervisning-lasse-kan-koste-214200-kroner
Svar:
Elever med særlige behov har ret til at få en undervisning, der modsvarer
deres behov. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler,
herunder holddannelse, undervisningsdifferentiering, tolærerordninger,
undervisningsassistenter og supplerende undervisning. Hvis dette ikke er
tilstrækkeligt, skal eleverne tilbydes specialundervisning enten i tilknyt-
ning til almenundervisningen eller i en specialklasse eller specialskole.
Det er kommunernes ansvar, at elever bliver henvist til specialundervis-
ningstilbud i specialklasser og specialskoler, hvis de har behov for det.
Det må ikke være kommunes budgettildelingsmodel, der afgør det.
Forældre kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning over kom-
muner og skolers afslag på at henvise eleven til en specialklasse eller spe-
cialskole.
Som det fremgår af artiklen i spørgsmålet har VIVE undersøgt området i
rapporten ”Styring,
organisering og faglig praksis”.
Rapporten er en del
af de i marts 2022 offentliggjorte rapporter om evaluering af inklusion og
specialpædagogisk bistand.
24. juni 2022
Sagsnr.: 22/12057