BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om at kommentere artiklen Flere folkeskoler skal selv betale for specialundervisning. Lasse kan koste 214.200 kroner om året, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på alm. del

–

spørgsmål 311

I brev af 9. juni 2022 har udvalget efter ønske fra Jacob Sølvhøj (EL) stil-

let mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 311:

Vil ministeren kommentere artiklen ”Flere folkeskoler skal selv betale for

specialundervisning. Lasse kan koste 214.200 kroner om året”, og herun-

der redegøre for om ministeren vil tage initiativ til en nærmere belysning

af, hvordan økonomiske incitamentsstrukturer kan have indflydelse på,

om elever med behov for specialundervisning får det rette skoletilbud?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-folkeskoler-skal-selv-betale-

spe-cialundervisning-lasse-kan-koste-214200-kroner

Svar:

Elever med særlige behov har ret til at få en undervisning, der modsvarer

deres behov. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler,

herunder holddannelse, undervisningsdifferentiering, tolærerordninger,

undervisningsassistenter og supplerende undervisning. Hvis dette ikke er

tilstrækkeligt, skal eleverne tilbydes specialundervisning enten i tilknyt-

ning til almenundervisningen eller i en specialklasse eller specialskole.

Det er kommunernes ansvar, at elever bliver henvist til specialundervis-

ningstilbud i specialklasser og specialskoler, hvis de har behov for det.

Det må ikke være kommunes budgettildelingsmodel, der afgør det.

Forældre kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning over kom-

muner og skolers afslag på at henvise eleven til en specialklasse eller spe-

cialskole.

Som det fremgår af artiklen i spørgsmålet har VIVE undersøgt området i

rapporten ”Styring,

organisering og faglig praksis”.

Rapporten er en del

af de i marts 2022 offentliggjorte rapporter om evaluering af inklusion og

specialpædagogisk bistand.

24. juni 2022

Sagsnr.: 22/12057

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om at kommentere artiklen Flere folkeskoler skal selv betale for specialundervisning. Lasse kan koste 214.200 kroner om året, til børne- og undervisningsministeren

Det fremgår af rapporten, at skolelederne i de deltagende kommuner i

højere grad end skolecheferne i den kommunale forvaltning vurderer, at

skolelederne ikke har mulighed for at foretage hensigtsmæssige priorite-

ringer inden for de budgetmæssige rammer

–

uagtet betalingsansvar.

Omtrent halvdelen af kommunerne har et decentralt betalingsansvar for

den segregerede specialundervisning (52 pct.), mens den anden halvdel

(48 pct.) har et centralt betalingsansvar i 2019.

Skolelederne i kommuner med helt eller delvist har decentraliseret beta-

lingsansvaret er bl.a. blevet anmodet om at vurdere sammenhængen mel-

lem de midler, som skolen det seneste år har fået tildelt, og skolens be-

hov for at iværksætte og finansiere specialundervisning.

77 pct. af skolelederne (40 skoleledere) i kommuner med decentraliseret

betalingsansvar vurderer, at de det seneste år har fået tildelt færre midler,

end der er behov for på skolen for at iværksætte og finansiere specialun-

dervisning. Langt størstedelen (80 pct.) af de 40 skoleledere angiver end-

videre, at det er en konsekvens, at der er elever med særlige behov, som

ikke i fuldt omfang får den støtte, som skolen vurderer, at de har brug

for. 63 pct. angiver, at forholdet medfører et træk af ressourcer fra al-

menskoleklasserne til iværksættelse af specialundervisning. Der er ikke

stillet lignende spørgsmål til skolelederne i kommuner med et centralt be-

talingsansvar. VIVE-evalueringen konkluderer dog pba. kvalitative inter-

views, at der ikke er forskel på skolelederenes vurdering af de budget-

mæssige rammer i kommuner med decentralt og centralt betalingsansvar.

Det kan ikke på baggrund af de registerbaserede analyser i rapporten

konkluderes, at elever med særlige behov i kommuner med decentralt

betalingsansvar i højere grad fastholdes i almenundervisningen. Det kan

ligeledes ikke konkluderes, at kommunernes organisering i form af beta-

lingsansvar for segregeret specialundervisning og andel elever på special-

skole har en entydig sammenhæng med, hvor godt eleverne med særlige

behov klarer sig fagligt eller i forhold til deres trivsel i skolen.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil