Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPSEL
Koordineret med:
Sagsnr.: 2204697
Dok. nr.: 2291909
Dato: 07-06-2022
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Børne- og Undervisningsudvalget den 7. juni 2022 kl. 10.00-11.30]
Sundhedsministerens besvarelse af samråd H
Samrådsspørgsmål H
Ministrene bedes redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at
styrke danskernes, og særligt børn og unges, mentale helbred,
set i lyset af resultaterne i Den Nationale Sundhedsprofil 2021,
som viser alarmerende tal for mistrivsel. Samtidig bedes op-
lyst, hvorfor regeringen tøver med at indkalde til forhandlinger
om 10-årsplanen for mental trivsel og bedre indsatser for men-
nesker i psykisk lidelse og ikke indkalder til forhandlinger om
en national handlingsplan for mental sundhed, som det i øvrigt
er aftalt i forståelsespapiret, når man kan se, hvor galt det står
til med unges mistrivsel?
***
Tak for samrådsspørgsmålet.
Vi har en børne- og ungdomsgeneration, som på mange
måder går foran og har ambitioner for vores fælles fremtid.
En generation der står i spidsen. Der kræver handling. Men
som også selv handler på lokale og globale udfordringer og
vil gøre en positiv forskel i verden. Det synes jeg vi kan
være stolte af.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om børn og unges mentale helbred, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Men vi må også konstatere, at mistrivsel særligt blandt børn
og unge er et stigende problem i Danmark og i en lang række
andre lande. Et problem som vi skylder vores børn og unge
at tage os af. Så vi sammen kan sikre, at vores børn og unge
får de bedste muligheder for et godt liv med fokus på den
enkeltes behov for tryghed og frihed, trivsel og at være en
del af et stærkt fællesskab.
Forklaringen på den stigende mistrivsel er desværre ikke
enkel. Det er en kompleks udfordring, som kræver mere
viden om, hvordan vi bedst og mest effektivt sætter ind. Og
som kræver, at vi sætter ind på tværs af forskellige sektorer
og arenaer.
Derfor er det godt, at I også har inviteret børne- og
undervisningsministeren i dag. For løsningerne skal findes i
alle aspekter af børne- og ungelivet. Rammerne for hvordan
det er at være barn og vokse op. Hvordan det er at være ung.
Vi skal se på tværs af ansvarsområder. Også de usynlige
skillelinjer. Det er vores fælles ansvar som samfund.
Men der er også et ansvar for hver enkelt af os. Som
forældre. Vi skal være bedre til at tale med vores børn og
unge om bekymringer, angst og tristhed, som jo er en del af
livet - og også en del af børne- og ungelivet.
[Årsager til stigende mistrivsel]
Og vi må også spørge os selv, hvorfor det er vi ser den
stigende mistrivsel blandt børn og unge i vores samfund?
Ikke kun i det danske samfund, men også i en lang række
andre lande.
Side 2
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om børn og unges mentale helbred, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Man kommer hurtigt til at konkludere, at det udelukkende
skyldes ’nye’ fænomener som sociale medier,
præstationspres eller perfekthedskrav. Og der er ingen tvivl
om, at det også spiller en rolle.
Men vi må også erkende, at den stigende mistrivsel har været
undervejs længe. Den kan altså ikke kun forklares af sociale
medier, corona eller krig i Ukraine, som selvfølgelig også
giver bekymringer. Det er mere komplekst end det. Fx kan
svage sociale tilhørsforhold, ensomhed, udgøre en risiko for
vores mentale sundhed, også for børn og unge.
Vi kan ikke som samfund se til, mens antallet af børn og
unge med mistrivsel stiger, som det gør i de her år. Vi skal
arbejde sammen - også på tværs af partier. Regeringen har
fremlagt en række indsatser for at bidrage med mere viden
og for at fremme børn og unges trivsel. Det kommer jeg
tilbage til senere.
Først vil jeg kort skitsere udfordringen, vi står overfor. Og
som der også spørges konkret til i samrådsspørgsmålet.
***
[Udfordringsbillede]
De nye tal fra Sundhedsprofilen 2021 viser, at der er
udfordringer med den mentale sundhed, og at udviklingen
går den forkerte vej.
Side 3
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om børn og unges mentale helbred, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Undersøgelsen er foretaget under coronaepidemien, og det
forbehold bør man have med. Trenden har dog været den
samme over flere år, hvor udviklingen i danskernes mentale
sundhed er gået den forkerte vej.
Udfordringen er særlig udtalt blandt unge kvinder. 34,4 pct.
af de 16-24 årige kvinder har lav grad af mental sundhed. I
2010 gjaldt det 15,8 pct. Andelen af unge kvinder med lav
grad af mental sundhed er altså steget. Samtidig har 52,3 pct.
et højt stressniveau.
For nogle, som ikke gribes i tide, udvikler den dårlige
mentale sundhed sig til egentlige behandlingskrævende
psykiske lidelser.
Og desværre ses også her en stigende tendens i tallene.
Antallet af patienter i behandlingspsykiatrien er steget med
53 pct. blandt børn og unge fra 2010 til 2017. Ca. 15 pct. af
alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden
de fylder 18 år.
Det er meget alvorlige tal.
***
[Aftale om en sundhedsreform]
Derfor må og skal vi sætte mere målrettet ind med en tidlig
og forebyggende indsats målrettet børn og unge.
Side 4
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om børn og unges mentale helbred, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Nogle af skridtene har vi taget, men langt fra alle.
Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketingets
partier indgået en aftale om en sundhedsreform i sidste
måned.
Med aftalen har vi for det første afsat midler til at udbrede en
model for arbejdet i sundhedsplejen, som jo er dem, der
møder børnene og deres familier, når livet lige er begyndt.
Modellen skal give sundhedsplejerskerne redskaber til at
målrette indsatsen over for familier og give ekstra støtte til
dem, som har brug for det. Og dermed bidrage til at reducere
ulighed i sundhed og forebygge en negativ social arv. Og på
sigt være med til at styrke børnenes trivsel. Nogle gange
starter det hos de helt nye familier.
Samtidig har vi også aftalt at etablere Center for Sundt Liv
og Trivsel i samarbejde med Novo Nordisk Fonden, der skal
udvikle og afprøve tilbud og indsatser, som fremmer den
fysiske og mentale sundhed blandt børn og være et
specialiseret videns- og kompetencecenter. Det primære
formål er forskning og at tilvejebringe ny viden, for det er
noget af det, vi har brug for. Det kan fx være evidens om,
hvilke indsatser der effektivt kan fremme trivsel, være
afstigmatiserende og forebygge en vægtudvikling, som truer
den enkeltes psykiske eller fysiske sundhed.
Så der er altså taget skridt i den rigtige retning. Men der skal
mere til.
[Forhandlinger på forebyggelsesområdet]
Side 5
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om børn og unges mentale helbred, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Jeg forhandler i de her uger med Folketingets partier om
forebyggelsesindsatsen for børn og unge. Her ved vi, at
trygge og inkluderende fællesskaber har betydning for
trivslen.
Vi har fra regeringens side foreslået at skabe et bredt
partnerskab for trivsel, bevægelse og sunde fællesskaber
under overskriften ’Generation Aktiv’. Og vores intention er
her både at invitere civilsamfund, foreningsliv, erhvervsliv,
kommuner, skoler, børn og unge selv, til at deltage for at
komme udfordringerne til livs. For vi kan ikke gøre det
alene.
Målet er også at etablere et panel, hvor vi har vores børn og
unge med, så de inddrages i arbejdet med at finde de rette
løsninger. Panelet skal rådgive partnerskabet.
Kultur- og fritidslivet, foreningerne, de sidder hver især med
stærke redskaber til at styrke fællesskaberne i samfundet. Og
de er en vigtig del af løsningen, for at vi sammen kan skabe
støttende og inkluderende fællesskaber, der kan styrke den
mentale sundhed. Og vi vil arbejde for, at flere mennesker
får mulighed for at foretage sig noget aktivt og meningsfuldt
sammen med andre mennesker. Her skal vi ikke kun tænke
traditionelt foreningsliv, men også tænke nye måder at være
sammen på.
Vi har altså brug for at ændre de strukturer og kulturer, der
skaber mistrivslen. Fremme den mentale sundhed. Og gribe
ind i tide og tage problemerne i opløbet, inden der bliver
behov for behandling i psykiatrien.
Side 6
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om børn og unges mentale helbred, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
***
[10-års planen for psykiatri]
Men vi kommer ikke udenom, at der også er behov for at
styrke vores psykiatri. Nogle børn og unge er så dårlige, at
de har behov for udredning og behandling, og her er det en
klar opgave at sikre, at den regionale psykiatri står klar og
kan tage hånd om dem.
Som bekendt afsatte regeringen, sammen med
aftalepartierne, 600 mio. kr. til et løft af den regionale
behandlingspsykiatri i den første finanslov efter valget. Ikke
et éngangsbeløb, men en årlig, tilbagevendende bevilling.
Hvis man lægger det sammen er det indtil videre blevet til et
løft på 1,8 mia. kr. ekstra til psykiatrien ift., hvad der var
afsat under den tidligere regering.
Men det er ikke gjort med det. Psykiatrien skal også styrkes
med en langsigtet 10-års plan. Det står i forståelsespapiret –
og dét er der ikke lavet om på. Sundhedsstyrelsen og
Socialstyrelsen har indsendt et fagligt oplæg, som går på
tværs af det samlede psykiatriområde. Oplægget har særlig
fokus på indsatsen over for børn og unge, og en række andre
indsatser.
I og med det er en 10-års plan, så kan vi ikke gøre det hele
på én gang lige nu og her. Perspektivet er netop 10 år, og
arbejdet skal hænge sammen med løsningerne for det øvrige
sundhedsvæsens udfordringer. Det er helt afgørende, at vi er
grundige og inddrager de relevante parter, så vi ikke
gentager fortidens fejl i en iver efter at haste noget igennem.
Side 7
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om børn og unges mentale helbred, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Drøftelserne om 10-års planen er i gang. Vi er midt i en
række temamøder, hvor vi sammen mødes med relevante
parter og eksperter på området for at drøfte de væsentligste
prioriteringer og forskellige indsatsområder i den kommende
plan.
For nogle uger siden hørte vi de største patient- og
pårørendeorganisationer, og det handlede bl.a. om indsatsen
for børn og unge, og jeg har inviteret jer til et nyt møde, et
temamøde, hvor vi skal drøfte udfordringerne med at
rekruttere og fastholde personale i psykiatrien og også have
fokus på forebyggelse af selvmord i psykiatrien.
Denne faglige indsats mener jeg er nødvendig - for
udfordringerne er dybe, og vi må erkende, at målopfyldelsen
i den forrige psykiatriplan ikke har været imponerende. Så
det skal altså gøres bedre.
Og derfor er det også vores mål, at vi forpligter hinanden på
nogle målsætninger og indarbejder en løbende opfølgning, så
vi får en bred politisk aftale, som er bæredygtig i alle årene
frem.
Vi har altså finansieret og prioriteret og brugt penge fra
Finansloven, og det faglige arbejde med 10-års planen for
psykiatrien er i gang.
***
Som afrunding vil jeg gerne understrege, at den stigende
mistrivsel kalder på helhedsorienterede løsninger i alle
aspekter af børne- og ungelivet.
Side 8
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om børn og unges mentale helbred, til børne- og undervisningsministeren og sundhedsministeren
Og selvfølgelig kan og skal Christiansborg gøre noget. For vi
skal mistrivslen til livs. Men det er ikke kun Christiansborgs
opgave. Det er vores alles opgave.
For problemerne stikker så dybt, og er så brede i alle dele af
samfundet, at det også er et ansvar vi alle sammen har. Et
ansvar for at løfte trivslen og komme mistrivslen til livs.
Tak for ordet.
Side 9