Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2600083_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 272
Offentligt
NOTAT
14-06-2022
EMN-2018-02045
1555641
Ann Højer Hoffmann
Danske Regioners bidrag til besvarelse af BUU alm. del spørgsmål ved-
rørende donation af modermælk
Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om at bidrage til besvarelse
af BUU alm. del spørgsmål vedrørende donation af modermælk. Ministeriet har
bl.a. spurgt til praksis for donation af modermælk i regionerne, herunder i for-
hold til honorar, og om dette er obligatorisk at modtage? Til besvarelsen har
Danske Regioner indhentet bidrag fra regionerne.
Overordnet bemærker Danske Regioner, at der i to regioner – på Hvidovre Hos-
pital i Region Hovedstaden og på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjyl-
land – er organiseret ”modermælkebanker”, som også modtager modermælk
fra andre regioner. Herudover tilbyder nogle hospitaler, at kvinder kan donere
modermælk til indlagte nyfødte på samme hospital.
Region Hovedstaden
Kvinder i Region Hovedstaden, som har et overskud af modermælk på minimum
200 ml. i døgnet, kan levere mælk til Kvindemælkcentralen på Amager og Hvid-
ovre Hospital (Hvidovre-matriklen).
Opstart af mælkelevering skal ske inden for de første otte uger efter fødslen.
Kvindemælkcentralen afhenter mælken på kvindens bopæl og afleverer det
nødvendige antal flasker.
Kvinder, der leverer mælk til Kvindemælkcentralen, modtager et honorar på
196. kr. pr. liter mælk. Pengene skal indberettes som B-indkomst.
For mere information:
Kvindemælkcentralen (hvidovrehospital.dk)
Region Sjælland
Region Sjælland har ikke en ”modermælkebank”. I stedet bliver kvinder, der
ønsker at donere modermælk, henvist til Kvindemælkcentralen på Amager og
Hvidovre Hospital.
1
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om at ændre relevant lovgivning, således at ammende, der donerer overskydende modermælk, enten kan fravælge betaling eller modtage betaling, uden at det påvirker andre tilskud, som den ammende mor måtte modtage, til børne- og undervisningsministeren
Region Syddanmark
Region Syddanmark har ikke en ”modermælkebank”. Kvinder med overskud af
modermælk bliver henvist til Mælkebanken på Aarhus Universitetshospital,
hvis de ønsker at donere modermælk.
Forud for donation af modermælk bliver der taget blodprøver hos moderen,
hvilket regionens sygehuse er behjælpelige med.
Region Midtjylland
Mælkebanken på Aarhus Universitetshospital modtager modermælk fra kvin-
der i Jylland og på Fyn. Mælkebanken forsyner de afdelinger for syge nyfødte,
som efterspørger donormælk.
I mælkebanken pasteuriseres og undersøges modermælken for bakterier. Kvin-
den, som donerer mælken, afleverer desuden blodprøver, som undersøges for
samme smittekilder som bloddonorer. Donorer må ikke indtage nogen form for
medicin eller have forbrug af alkohol og tobak.
Kvinder, som donorer modermælk til Mælkebanken, bliver tilbudt kompensa-
tion for de udgifter, de har i form at køb/leje af pumpe, rengøring af pumpeud-
styr (slanger, klokker m.m.) samt disponibel køle- og frysekapacitet. Desuden
er der skærpede krav til kvindens personlige hygiejne. Kompensationen udgør
196 kr. pr. liter modermælk. Beløbet er B-skattepligtigt. Desuden bliver donor
tilbudt kilometergodtgørelse efter statens takster, når den frosne modermælk
fra hele donorperioden afleveres samlet i Mælkebanken. Nogle donorer ønsker
ikke at modtage kompensationen, hvilket respekteres.
Herudover har Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt oplyst, at de
modtager donormælk fra egne indlagte kvinder således, at de selv kan tage vare
på hygiejnen omkring udmalkningsudstyret. Derved er der ikke brug for at ud-
tage prøver til dyrkning fra hver eneste mælkeflaske. Kvinderne bliver stadig
testet med blodprøver og må hverken ryge eller indtage medicin. Regionhospi-
talet Viborg betaler ikke for donormælken.
Region Nordjylland
Region Nordjylland har ikke en ”modermælkebank”. På Aalborg Universitets
kan kvinder på Neonatalafdelingen dog donere modermælk, som bruges in-
ternt på afdelingen. Der er intet honorar.
På Regionshospitalet i Hjørring bliver modermælk, der er i overskud fra de kvin-
der, som pumper ud, sendt til Neonatalafdelingen på Aalborg Universitetsho-
spital. Der er intet honorar.
I Thisted er der ikke mulighed for donation af modermælk.
2