Børne- og Undervisningsministeriet
Bilag 1: Oversigt over bestemmelser i dagtilbudsloven, som de to nuvæ-
rende velfærdsaftalekommuner
–
Rebild og Helsingør - har mulighed for
at fravige.
24. juni 2022
Formål
§ 1.
Formålet med denne lov er at
1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud
samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,
2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud
og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens
behov og ønsker,
3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integre-
ret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyg-
gende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herun-
der børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og
4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem til-
buddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.
Anvendelsesområde m.v.
§ 2.
Loven omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstil-
bud, som har et pædagogisk, socialt og pasningsmæssigt formål.
Stk. 3.
Forældre kan alene råde over én plads pr. barn i tilbud efter denne lov, jf. dog § 85
a.
Mål, rammer og ansvar for samt tilsyn med dagtilbud
§ 3 a.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens rammer for
dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede indsatser på området. Kommunalbestyrelsen
skal sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser medvirker til, at dag-
tilbuddene kan opfylde de krav, der følger af afsnit II, og til udmøntningen af kommu-
nens sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i lov om social service.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal som led i fastsættelsen af rammer efter stk. 2 og med
henblik på at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbud
fastsætte retningslinjer om
1) samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen,
2) samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder sundhedsplejen og
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og
3) videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dag-
tilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og skole.