Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2597718_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 272
I brev af 25. maj 2022 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU), Karina Adsbøl (UFG), stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 272:
Kan ministeren bekræfte, at en mor, der ønsker at passe sit barn hjemme
og modtager et hjemmepasningstilskud fra kommunen, ikke længere må
donere brystmælk til syge og for tidligt fødte på landets neonatal afdelin-
ger, fordi det honoreres med et symbolsk beløb, der ikke kan fravælges,
og vil ministeren i så fald rette op på dette, så der fortsat vil blive doneret
mælk til for tidligt fødte eller syge spædbørn?
Svar:
Formålet med reglerne om tilskud til pasning af egne børn er at under-
støtte familiens mulighed for at prioritere familielivet og samværet med
egne børn. Tilskud til pasning af egne børn er dermed et alternativ til at
være til rådighed og have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså
ikke hensigten, at tilskud til pasning af egne børn skal være et supple-
rende forsørgelsesgrundlag til en offentlig overførselsindkomst eller en
arbejdsindtægt.
Reglerne, som er fastsat i dagtilbudslovens §§ 86-91, opstiller således en
række betingelser, som forældre skal opfylde for at være berettiget til at
modtage tilskuddet. En af betingelserne er, at forælderen ikke samtidig
kan modtage offentlig overførselsindkomst eller have en arbejdsind-
komst. Forælderen, der modtager tilskud til pasning af egne børn, kan
derfor ikke samtidigt modtage løn for et udført arbejde i form af f.eks.
honorar eller lignende, uanset beløbets størrelse.
Der er til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Sundhedsministeriet, som har oplyst følgende:
22. juni 2022
Sagsnr.: 22/10966
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 272: MFU spm. om at bekræfte, at en mor, der ønsker at passe sit barn hjemme og modtager et hjemmepasningstilskud fra kommunen, til børne- og undervisningsministeren
”Sundhedsministeriet har ikke kendskab til fastsatte regler der tilsiger, at
kvinder, der donerer brystmælk, har pligt til at modtage honorar/økono-
misk kompensation for deres donation.
Sundhedsministeriet har indhentet bidrag fra Danske Regioner vedrø-
rende praksis for donation af brystmælk i regionerne, herunder i forhold
til honorar/kompensation. Bidraget er vedlagt besvarelsen som bilag 1.
Sundhedsministeriet kan på baggrund af Danske Regioners bidrag kon-
statere, at der umiddelbart er forskel på praksis for modtagelse af hono-
rar/kompensation for donation af brystmælk i regionerne. Sundhedsmi-
nisteriet vil derfor anmode Danske Regioner om at sikre, at kvinder, der
ønsker at donere brystmælk gratis, og opfylder de sundhedsfaglige krite-
rier, får mulighed for donation.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Bilag
B
2