Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 265
I brev af 23. maj 2022 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Henning Hyllested (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 265:
”Aktiviteten
på AMU er halveret siden 2010, og i 2021 faldt den med
30%. Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at vende
udviklingen og dermed sikre, at der fremover er den nødvendige øko-
nomi på AMU?”
Svar:
Regeringen mener, at et velfungerende voksen- og efteruddannelsessy-
stem er afgørende i forhold til at sikre, at vi i fremtiden har de kompe-
tencer, som efterspørges, herunder også i forhold til den grønne omstil-
ling. Arbejdsmarkedsuddannelserne er en central komponent i voksen-og
efteruddannelsessystemet. Det er derfor vigtigt, at der også fremadrettet
eksisterer et tilbud om opkvalificering til ufaglærte såvel som faglærte i
regi af AMU.
Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at aktiviteten er mere
end halveret fra 2010 til 2021, og aktiviteten faldt med cirka 6 procent fra
2020 til 2021. AMU-aktiviteten i årene omkring 2010 er dog historiske
højdepunkter, bl.a. fordi det var en periode med lavkonjunktur, hvor der
var en historisk høj aktivitet på AMU. På nuværende tidspunkt er situati-
onen omvendt. Vi befinder os i en højkonjunktur, hvor der typisk er la-
vere efterspørgsel på AMU end i perioder med lavkonjunktur. I perioden
fra 2015 til 2019, dvs. inden Covid-19, var aktiviteten på AMU stabil.
For at holde hånden under AMU-institutionerne under nedlukningerne
som følge af covid-19, og dermed kompensere institutionerne for aktivi-
tetsfaldet i 2020 og 2021, har Børne- og Undervisningsministeriet etable-
ret hjælpepakker i de to år, hvorfra der er udmøntet hhv. 195 og 242
mio. kr. Hjælpepakkerne har dermed været med til at sikre det økonomi-
ske fundament for AMU.
16. juni 2022
Sagsnr.: 22/10715