BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med børne- og undervisningsministeren om bedømmelse af treårige børn med karakterer, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

Besvarelse af samrådsspørgsmål K

Anledning:

Samråd om en drøftelse af følgende spørgsmål:

Hvad mener ministeren om, at treårige børn bedømmes med

karakterer, jf. debatindlæg af Michael Hertz i Politiken 4.

april 2022 ”De 32 minutter i sofaen på pædagogernes kontor i

vuggestuen var 32 minutter i helvede”, og mener ministeren,

at det er i overensstemmelse med vores børnesyn i danske dag-

tilbud, jf. ministeriets Master for en styrket pædagogisk lære-

plan fra juni 2016 og med aftalen om, at dagtilbud ikke må på-

lægges tiltag, som f.eks. lokale læreplaner, mål eller koncep-

ter, der rækker ud over den pædagogiske læreplan, jf. den po-

litiske aftale "Stærke dagtilbud

–

alle børn skal med i fælles-

skabet" fra den 9. juni 2017?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV)

Titel:

Svar på samrådsspørgsmål K

Målgruppe:

Børne- og Undervisningsudvalget

Arrangør:

Børne- og Undervisningsudvalget

Taletid

5 minutter

Tid og sted

Torsdag den 19. maj 2022 i Folketinget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om talepapir fra det åbne samråd med børne- og undervisningsministeren om bedømmelse af treårige børn med karakterer, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

Spørgsmål

Tidlig indsats

Brugen af redskaber i understøttelsen af barnets behov

Om generel brug af redskaber

Afslutning

1. Spørgsmål

•

Tak for muligheden for at tage en drøftelse af spørgsmålet. Jeg læste også

selv indlægget, da det blev bragt, og jeg vil sige, at når der bliver bedt så di-

rekte til min holdning til at treårige bedømmes med karakter, og så i forhold

til om jeg mener, det er i overensstemmelse med børnesynet i danske dagtil-

bud…

2. Tidlig indsats

•

… så

vil jeg sige, at børnesynet i dagtilbud handler om, at det at være barn

har en værdi i sig selv, at børn har ret til at være forskellige og til at udvikle

sig i forskelligt tempi. Og at der ikke skal sættes stempler på det. Det er vel

det, der ligger i spørgsmålet.

•

Børnesynet er et centralt element i det pædagogiske grundlag. Børnesynet

skal efter gældende regler kendetegne den tilgang, som danske dagtilbud skal

arbejde efter i forhold til børns trivsel og udvikling, læring og dannelse.

•

Jeg mener ikke, at der behøver at være en modsætning mellem børnesynet og

brug af vurderingsredskaber. Det kommer bare an på hvad karakteren af vur-

deringsredskaberne er. Og derfor er debatten utrolig væsentlig. Hvis det er

vurderingsredskaber, der skal understøtte den pædagogisk faglige vurdering

af, om et barn har behov for støtte, så kan det være en ret god ide. Men hvis

det handler om at gøre det samme, som man gør i skolen, i 8-9 klasse, hvor

man giver karakterer efter faglige præstationer, så er det noget helt andet.

Det er to fuldstændig forskellige planeter. Det er vigtigt at holde fast i.

•

Kommunerne har pligt til at tilbyde støtte til de børn, der har behov for

støtte, og de har pligt til at sikre sig, at børnene trives og udvikler sig i dagtil-

buddet. Og det skal de så i sagens natur vurdere

–

trives børnene? Og udvik-

ler de sig? Og det kan man bruge forskellige systematiske tilgange til at vur-

dere. Og det er noget andet end karaktergivning.

•

Udgangspunktet for det bør altid være barnets behov. Hvordan sikrer vi, at

barnet får den støtte, det har brug for, i børnefællesskabet? Og der er tidlig

indsats afgørende, og derfor kan der også være god ræson i at bruge forskel-

lige vurderingsmetoder af forskellig karakter, hvis man er i tvivl om, hvor

vidt der er noget, hvor man burde sætte ind med forskellige former for støtte

ift. et barn. Og det er fordi små forandringer i de tidlige år skaber kæmpe-

store positive forandringer i de senere år. Så en del af tidlig indsats er, at man

har et systematisk blik for det.

3. Brugen af redskaber i understøttelsen af barnets behov

•

Udgangspunktet er selvfølgelig, at det pædagogiske personale bruger deres

faglighed til at vurdere, om et barn har udfordringer eller viser tegn på mistri-

vsel. Og det er i forbindelse med dette, at en del bruger pædagogiske vurde-

ringsredskaber til at understøtte den pædagogiske vurdering af barnet.

•

Det kan være med til at sikre, at man som fagperson kommer hele vejen

rundt om barnet. Altså, systematikken kan bestå i, at man laver en liste af

ting, så man husker at få vurderet det hele. Bare for at komme med et helt

lavpraktisk eksempel på en systematik.

•

Personalet kan for eksempel være bekymret for et barns trivsel, men de kan

ikke præcist vurdere, om der er grundlag for bekymringen. Der kan det også

være en god idé at gå lidt systematisk til værks.

•

Et vurderingsredskab kan også være med til at give fagpersoner et fælles

sprog for dét, der vurderes. Altså

–

er vi egentlig enige om det, vi ser?

•

Man skal ikke have leget hviskeleg ret mange gange for at vide, at når man

starter med at fortælle en historie, så kommer der et helt andet budskab frem

i den anden ende.

•

Og derfor kan der være god grund til at have et fælles sprog. Det vil sige fæl-

les kategoriseringer og nogle systematikker der gør, at man får et fælles sprog

om, hvad er det vi ser omkring det her barn. Det giver sig selv, at vurderings-

redskaber, det er redskaber

–

og redskaber skal bruges af nogen. De kan ikke

stå i sig selv. Det er den pædagogiske faglighed, man tager i anvendelse for at

sige, hvad er det for en systematik, vi har brug for her. Og et fælles sprog, og

så bruger man de redskaber, man mener er de bedste.

•

Og så er det i øvrigt afgørende, at vurderinger af børn altid finder sted på en

for barnet tryg og pædagogisk forsvarlig måde for barnet. Og man skal tage

stilling til, hvad der er den bedste måde at gribe dét an på - hvad barnet har

brug for, og om barnet har brug for støtte. Og så at vurderinger af barnet

ikke formidles til forældrene som en karakter eller en score. Denne del af den

pædagogiske overvejelse skal være til stede.

•

Den opgave har jeg stor tillid til, at vi har fagprofessionelle, der løser det på

bedste vis.

Om brug af redskaber

•

Det er et lovkrav, at kommunerne har ansvar for at sikre, at dagtilbuddene i

relation til den pædagogiske opgave ledes alene i overensstemmelse med den

pædagogiske læreplan. Det er jo så ikke-paragraffen, vi er henne i her.

•

Og dokumentationskrav, registreringer, koncepter, styringsmål eller lignende

i relation til det pædagogiske arbejde, der rækker ud over den pædagogiske

læreplan, er som udgangspunkt ikke i overensstemmelse med den pædagogi-

ske læreplan. Det ved vi to godt, for det var en kamp, der blev taget, da den

blev etableret. Det er bare for at slå fast, at sådan er det.

•

Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret den styrkede pædagogiske lære-

plan.

•

Og den viser, at langt størstedelen af dagtilbudslederne og dagplejepædago-

ger ikke eller kun i mindre grad oplever, at de skal udføre dokumentation om

det pædagogiske arbejde, som ikke er i overensstemmelse med læreplanen.

Så bare for at sige, at evalueringen viser, at vi er kommet ret langt med ikke-

paragraffen. Det er meget glædeligt.

5. Velfærdsaftaler og afslutning

•

Regeringen er fokuseret på, at børnene altid skal være i centrum for velfær-

den, og at de fagprofessionelle ikke skal udføre unødvendig dokumentation.

Det tror jeg også, at de fagprofessionelle kan skrive under på er den mest

hensigtsfulde måde at arbejde på.

•

Og derfor lægger vi også op til at videreføre de eksisterende velfærdsaftaler

på dagtilbudsområdet, som du ved, med størst tænkelig frihed til dagtilbud-

dene og de fagprofessionelle. Også på ryggen af ikke-paragraffen, ideen om

at selvfølgelig skal der være få centralt fastsatte regler, men ud over det, er

det en rigtig god idé at lade dem, der er uddannede til at beskæftige sig med

børnene om at vurdere, hvordan hverdagen skal se ud for børnene.

•

Det vil også indebære, at kommunerne skal kigge kritisk på deres praksis, så

der luges ud i deres regler. For en ting er reglerne, der kommer herfra, der er

også reglerne, der kommer fra kommunerne.

•

Men det er en diskussion, vi har nu, og aktuelt forhandler vi om det nu. Men

bare for at sige, at det er også en helt central del af børnesynet

–

at dem, der

er tæt på barnet, bedst kan vurdere, hvad barnet har brug for.

•

Men i det ligger så også, at når man giver friheden, så vil der være nogle, der

gør ting, som man ikke er enige i. Når man giver frihed, så vil der være nogle,

der gør noget, som nogle andre er uenige i. Det er det, der giver friheden.

Friheden giver mangfoldighed. Derfor skal vi være meget spidse på, hvilke

centralt fastsatte regler der er. Og karaktergivning til børn er ikke en af de

centralt fastsatte regler, at man skal det. Det synes jeg heller ikke, at man skal.