Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2584966_0001.png
Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 Københav n K
Telef on 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2921
Doknr.
573837
Dato
31-05-2022
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har d. 11. maj 2022 stillet
følgende spørgsmål nr. 257 (alm. del) til social- og ældreministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 257:
”Hvordan vil ministeren sikre, at kommuner m.fl. i behandlingen af børnesager
inddrager børnene i langt højere grad, end det er tilfældet i dag?”
Svar:
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i maj 2021 en aftale om
reformen Børnene Først, der skal sikre bedre og tidligere hjælp til udsatte børn
og unge og deres familier. Et af de helt centrale initiativer i aftalen er en ny
hovedlov, Barnets Lov, som skal omfatte børn og unge, der har brug for støtte
som følge af social udsathed eller en funktionsnedsættelse hos barnet, den
unge eller i familien.
Med Barnets Lov får udsatte børn og unge flere rettigheder, og reglerne skal
understøtte, at barnets perspektiv altid er i fokus og er styrende i både
udredningen af barnets behov, indsatser og opfølgning på barnets eller den
unges trivsel og udvikling. Det vil derfor fremgå klart af Barnets Lov, at børn og
unge har ret til at blive inddraget og til at have indflydelse på de forhold, der
vedrører dem . Det vil samtidig fremgå, at barnets eller den unges holdning og
synspunkter skal tilvejebringes og inddrages ved direkte kontakt o g samtaler.
Reglerne om inddragelse i den kommende Barnets Lov skal understøtte, at
inddragelsen sker løbende, at barnet eller den unge altid inddrages i
væsentlige beslutninger og afgørelser med betydning for barnet eller den unge,
og at inddragelsen tilrettelægges ud fra barnets eller den unges behov og
sagens omstændigheder.
Barnets Lov skal samtidig sikre, at det aldrig bliver barnets ansvar selv at løse
udfordringerne. Derfor vil det blive understreget i reglerne, at det er de voksne
omkring barnet, der har ansvaret for at sikre barnets tarv og give den rette
støtte og hjælp, som barnet har brug for.
Jeg har store forventninger til Barnets Lov og ser frem til at følge
implementeringen af den – for det er klart, at hvis børnene og de unge i højere
grad skal inddrages i sagsbehandlingen fremadrettet, så kræver det også, at
intentionerne med loven føres ud i praksis. Derfor har vi med Børnene Først
iværksat en række tiltag, der skal understøtte implementeringen af Barnets Lov
og de mange andre initiativer i reformen. Det drejer sig bl.a. om
1
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om at sikre, at kommuner m.fl. i behandlingen af børnesager inddrager børnene i langt højere grad, til social- og ældreministeren
2584966_0002.png
efteruddannelse i Barnets Lov til sagsbeh andlerne i de enkelte kommuner samt
nationale retningslinjer, der baseret på ny lovgivning og aktuelt bedste viden
fastsætter en national standard for god kvalitet i sagsbehandlingen. Derudover
er der nedsat et Partnerskab for Børnene Først med centrale interessenter på
området, der skal følge aftalens implementering.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2