Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 225
I brev af 5. maj 2022 har udvalget efter ønske fra Charlotte Broman Møl-
bæk (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 225:
Ministeren bedes tilkendegive sin holdning til korsang på Herstedøster
skole, jf. artiklen ’En sang for de smås trivsel’, Kristeligt Dagblad, den 5.
maj 2022. Ministeren bedes ligeledes vurdere, hvorvidt tiltaget med korsang
er udbredt på andre skoler, herunder den samlede linjefagsdækning på mu-
sik ude på de enkelte skoler.
Svar:
Jeg har ikke nærmere kendskab til forsøget med korsang på Herstedøster
Skole, men det lyder som et interessant forsøg med fokus på både at ud-
vikle elevernes musiske evner og øge trivsel og inklusion. Det glæder mig
at høre, at lærerne har kunnet mærke et styrket klassefællesskab i forbin-
delse med forsøget. Noget af det, som musik, kunst og kultur kan, er
netop at skabe fællesskab og sammenhold blandt mennesker. Jeg noterer
mig endvidere, at forsøget bliver fulgt af et forskerhold og glæder mig til
at følge resultaterne.
Musik er et obligatorisk fag i folkeskolen i 1.-6. klasse og et valgfag i 7.-9.
klasse. Deltagelse i sang er en obligatorisk del af Fælles Mål for musik
som obligatorisk fag ligesom sang i større grupper (fx korsang) indgår
som et vejledende færdighedsmål. Børne- og undervisningsministeriet
har ikke data på eller kendskab til, hvorvidt det i artiklen skitserede for-
søg med korsang er udbredt på andre skoler.
På grund af corona-situationen blev den årlige kompetencedækningsind-
beretning aflyst i skoleåret 2020/2021. De seneste data er derfor fra sko-
leåret 2019/2020. Kompetencedækningen i det obligatoriske fag musik
1. juni 2022
Sagsnr.: 22/09269