Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 220
I brev af 28. april 2022 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 220:
Ministeren bedes oplyse
1) Hvad gør ministeriet, når forældre henvender sig med lovbrud på en
privatskole?
2) Hvilke muligheder har forældre for at klage? Og
3) Hvad er ministerens holdning til forældrenes retssikkerhed i situationen?
Svar:
I det følgende redegøres for tilsyn m.v. på fri- og privatskoler.
Ad 1)
Forældre kan, ligesom alle andre, til enhver tid henvende sig til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet (herefter styrelsen), hvis de har kendskab til
bekymrende forhold på en skole. Det kan de gøre via styrelsens mail eller
telefon, ligesom de kan henvende sig via styrelsens whistleblower-ord-
ning. Med ordningen giver styrelsen alle, der har kendskab til mulige lov-
overtrædelser eller bekymrende forhold på en fri- eller privatskole, mulig-
hed for at henvende sig til styrelsen herom og samtidig få sikret deres
anonymitet. Ordningen skal tilskynde til, at der rettes henvendelse fra
dem, som ellers ville have undladt det på grund af frygt for konsekvenser
for deres ansættelse, deres barns skolegang, medieomtale og lign.
Når styrelsen har modtaget en henvendelse, vurderes og behandles den
altid hurtigst muligt. Styrelsen arbejder bl.a. efter en tilsynsinstruks, som
fastlægger, at styrelsens medarbejdere skal reagere hurtigst muligt, når der
tilgår styrelsen bekymrende oplysninger fra andre myndigheder, herunder
oplysninger, der vedrører forhold på andre myndighedsområder som fx
bekymring for arbejdsmiljø, børnenes tarv, målgruppeskred m.v., og at
direktionen skal orienteres straks ved modtagelse af sådanne henvendel-
ser.
25. maj 2022
Sagsnr.: 22/08781