BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

Ungdomspanelets

anbefalinger

til unges trivsel

FOTO: MAGNUS HASBERG, DGI

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Forord 5

Generelle betragtninger 6

Ungdomspanelets anbefalinger 9

Læring og trivsel 10

Uddannelse, beskæftigelse og trivsel 14

Fællesskaber og trivsel 18

Udsathed og trivsel 22

Ungdomspanelet 24

FOTO: EMMA SINCLAIR, DGS

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

FOTO: MORTEN RODE, DUF

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

FORORD

CORONA HAR I MERE END ET ÅR

formet og farvet børn og unges liv i Danmark. Som et

resultat af restriktionerne og nedlukningerne er uddannelse, fritidsliv, beskæftigelse og fa-

milieliv blevet gentænkt og forandret. Omsorg blev til afstand, det sociale liv skulle foregå

i bobler, og klasselokalet blev flyttet online. Restriktionerne og nedlukningerne har været

sundhedsmæssig nødvendige, men for rigtig mange børn og unge er de kommet med en

meget høj social, faglig og trivselsmæssig pris.

På grund af bekymringen for børn og unges trivsel under corona valgte regeringen i begyn-

delsen af marts 2021 at nedsætte et hurtigt arbejdende ungdomspanel. Panelet består af

repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, ungdomspolitiske organisationer, faglige

organisationer, elevorganisationer, m.m. Panelet skulle på halvanden måned udarbejde

konkrete trivselsfremmende tiltag. I dette notat præsenteres panelets 15 anbefalinger til at

styrke trivslen i ungdomslivet efter corona.

Forslagene – som alle har bred opbakning blandt panelets medlemmer – forsøger at give

svar på nogle af de udfordringer, der er opstået i kølvandet på det seneste års krise. Vi

bilder os ikke ind, at svarene er fyldestgørende eller dækkende, men vi håber på, at de kan

fungere som inspiration for regeringen og Folketinget, som vi anbefaler og håber hurtigst

muligt påbegynder en dialog om børn og unges trivsel i lyset af det seneste års restriktioner

og nedlukninger. Panelet håber på og vil selv bidrage til, at samtalen om børn og unges

trivsel fortsætter efter at vi har lagt corona bag os.

Arbejdet har tydeliggjort, at det er umuligt at forholde sig til gruppen af børn og unge

under ét. Nogle har sat pris på, at tempoet i det sociale liv blev skruet ned, andre har nydt

muligheden for hjemmeundervisning, men for en stor gruppe børn og unge har

restriktionerne og nedlukningerne imidlertid været udfordrende psykisk,

fysisk, socialt og fagligt. Det er denne gruppe af børn og unge, som vi

med disse anbefalinger har fokus på.

Panelets deltagere skal have tak for med kort varsel at tage del i arbejdet,

hittepåsomheden og ikke mindst lydhørhed overfor hinandens synspunkter.

Alle har med udgangspunkt i egne erfaringer og bagland bidraget konstruk-

tivt med gode ideer. Ligeledes skal Noemi Katznelson, centerleder fra Center

for Ungdomsforskning, og Jeanette Østergaard, seniorforsker hos VIVE,

uden på nogen måde at kunne tages til indtægt for anbefalingerne,

have stor tak for at kvalificere arbejdet i panelet.

På vegne af ungdomspanelet,

Rasmus Meyer,

Formand for Ungdomspanelet

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

GENERELLE

BETRAGTNINGER

Inden de konkrete løsningsforslag skitseres, vil panelet gerne fremhæve følgende

generelle betragtninger:

•

Corona-krisen har, som undersøgelser også tydeliggør, udfordret mange børn og unges

trivsel. Denne udvikling skal tages alvorligt, men det skal ske på en måde, der ikke

sygelig- eller klientgør en generation af børn og unge. Tværtimod skal børn og unge

involveres og inddrages i de trivselsfremmende tiltag, der nu skal iværksættes. At børn

og unge individuelt og kollektivt inddrages i løsningsmodellerne er en forudsætning

for, at der findes gode løsninger.

•

Vi kender ikke de langsigtede konsekvenser for beskæftigelse, uddannelse, fritidsliv,

mental trivsel, m.v. Der er derfor brug for en varig politisk opmærksomhed på og en

løbende monitorering af konsekvenserne. Ligesom vi det seneste år har overvåget

smitteudviklingen, skal vi i de kommende år monitorere udviklingen i børn og unges

trivsel – og ikke mindst have modet til at handle hurtigt og beslutsomt, hvis udviklin-

gen går den gale vej.

•

Ungdommen betalte den højeste pris både økonomisk og trivselsmæssigt for finans-

krisen i 2008. Den historie må ikke gentage sig i forbindelse med corona-nedluknin-

gerne. Der er derfor brug for særskilt politisk opmærksomhed på unges trivsel og ud-

dannelses- og beskæftigelsesmuligheder og ikke mindst en økonomisk prioritering,

der sikrer, at historien fra 2008 ikke gentager sig.

’’

Ungdommen skal ud af coronakrisen uden

at være stemplet som coronagenerationen.

Derfor foreslår vi indsatser for både fælles-

skaber, beskæftigelse og uddannelse.”

Oliver Asmund Bornemann,

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

’’

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

•

De initiativer, der søsættes for at fremme unges trivsel, skal virke nu og her – og de

skal være tilgængelige for brede grupper af børn og unge. Derfor må eventuelle støtte-

ordninger, uddannelsestiltag, sociale tilbud, beskæftigelsesfremmende initiativer m.m.

etableres på en måde, der minimerer bureaukrati og fremmer tilgængelighed.

•

Corona-krisen har skabt nye problemer, men krisen har også forstærket eksisterende

udfordringer for børn og unge, som i forvejen var sårbare og udsatte. Der er brug for en

fokuseret indsats for de børn og unge, der på grund af f.eks. sygdom, familieforhold el-

ler anden sårbarhed har oplevet krisen som dobbelt udfordrende. Restriktionerne og ned-

lukningerne havde til formål at værne om de syge og sårbare ældre. Når samfundet

åbner, er der brug for en ekstraordinær indsats for de udsatte børn og unge. Panelet kom-

mer med en række anbefalinger vedr. denne gruppe, men der er derudover brug for

yderligere indsatser og en særskilt dialog med disse specifikke grupper af børn og unge.

•

Børn og unge har som gruppe bidraget positivt til at holde smitten i skak og pandemien

under kontrol. Det må være slut med at portrættere ungdommen som egoistisk og

ansvarsløs, tværtimod fortjener denne generation af børn og unge anerkendelse for

at opføre sig solidarisk og ansvarsfuldt.

•

Staten har selvsagt et særligt ansvar for imødegå de trivselsmæssige udfordringer, der

er forårsaget af nedlukningerne, men ansvaret er ikke statens alene. Vi har alle – både

som individer og som civilsamfund – et ansvar for at tage hånd om de børn og unge,

der slås med et læringsmæssigt efterslæb, ensomhed eller andre trivselsmæssige ud-

fordringer.

Vi skal have alle unge med. Derfor skal

vi som samfund være mere nysgerrige

på samarbejde mellem unge forenings-

fællesskaber, skoler og uddannelses-

steder.”

Nicolai Stokholm, DGI

’’

Trivsel er en ret for unge, som

vi må og skal sikre – især i

krisetider.”

Kaja Nielsen,

Erhvervsskolernes Elevorganisation

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

FOTO: SIMON JEPPESEN, DGI

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

UNGDOMSPANELETS

ANBEFALINGER

I dette afsnit præsenteres Ungdomspanelets

løsningsforslag vedrørende børn og unges trivsel.

Det sker under fire overskrifter:

(1) Læring og trivsel,

(2) Uddannelse, beskæftigelse og trivsel,

(3) Fællesskaber og trivsel og

(4) Udsathed og trivsel.

Opdelingen er ikke et udtryk for en prioritering,

men det sikrer et overblik, selvom anbefalingerne i

nogle tilfælde vil hænge og flyde sammen

på tværs af afsnit.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Læring og trivsel

Nedlukningerne, nødundervisning og

online-undervisning har haft negative konsekvenser

for mange børn og unges faglige udbytte,

udvikling og motivation.

Hertil kommer, at mange børn og unge

er bekymrede for, at et fagligt efterslæb vil få

konsekvenser for deres uddannelses- og

beskæftigelsesmuligheder

fremadrettet.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Trivsel er forudsætning for læring

Trivsel, sociale relationer og trygge rum er forudsætninger for læring. Panelet anbe-

faler derfor, at (a) uddannelsesinstitutionerne ved genåbning og/eller ved skolestart har

et ekstraordinært og særskilt fokus på det sociale liv og elevernes trivsel, og at (b) elev-

gruppen som udgangspunkt og i videst muligt omfang inddrages i planlægning og afvik-

ling af disse aktiviteter. Desuden anbefaler panelet, at (c) uddannelsesinstitutioner tilføres

de nødvendige ressourcer, der muliggør ekstra initiativer på skolerne, som fx fællesspis-

ninger, lektiecafeer, intro- og hytteture, forældreinddragelse m.m. Derudover anbefaler

panelet, at (d) mulighederne for voksenkontakt udvides i det kommende år, fx i form af

øget studievejledning, adgang til psykologer tilknyttet uddannelsesinstitutioner, under-

visning i mindre hold, flere lærere m.m. Panelet mener derudover, at nedlukningerne har

tydeliggjort et behov for, at (e) alle grundskoler og ungdomsuddannelser vælger og ud-

danner undervisningsmiljørepræsentanter, der aktiveres og inddrages i relevante udvalg,

der varetager skolens læringsmiljø- og trivselsdagsordener. Derudover anbefaler panelet,

at (f) alle landets skoler opretter elevråd og aktivt inddrager dem i skolens genåbning og

kurs.

Lærings- og trivselssamtaler

Mange børn og unge er trivselsmæssigt udfordrede og bekymrede for, at nødunder-

visningen har resulteret i et fagligt efterslæb. Panelet anbefaler på den baggrund, t (a) alle

’’

Vi kan have lyst til at starte med 100 km/t. og

indhente det fortabte på kort tid, men trivsel er en

forudsætning for læring og vi skal have respekt

for den tilvænning, som det kommer til at kræve

at være tilbage i de fysiske fællesskaber”.

Ebbe Bertelsen, Modstrøm

FOTO: MORTEN RODE, DUF

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

børn og unge ved genåbning og/eller skolestart får mulighed for en samtale, der skal af-

dække elevens trivselsmæssige og faglige efterslæb, og at (b) uddannelsesinstitutionerne

bevilges midler, der muliggør, at der er tid og personaleressourcer til sådanne samtaler.

Derudover anbefaler panelet, at (c) man i de enkelte klasser får og tager sig tid til fælles

trivsels- og læringssamtaler, hvor man kan beslutte fælles mål og indsatsområder. Endelig

anbefaler panelet, at (d) der iværksættes en særskilt indsats på tværs af grundskoler og

ungdomsuddannelser for at afdække behovet for ekstra støtte til de mest udsatte elever,

som fx elever, der modtager SPS-støtte, elever med ordblindhed, psykiatriske diagnoser

m.m.

Efterslæbs-garanti

Børn og unge skal have en garanti for, at der tages hånd om det faglige efterslæb,

som er resultatet af måneders nedlukning og online-undervisning. Panelet anbefaler der-

for, at (a) uddannelsesinstitutionerne på baggrund af trivsels- og læringssamtalerne får

pligt til sammen med eleverne at lave planer for, hvordan et eventuelt fagligt efterslæb

imødegås både for den enkelte og for klassen som helhed. Dette for-udsætter, at (b) uddan-

nelsesinstitutionerne tildeles de nødvendige ressourcer, og at (c) der både er rum for og

’’

Der er ingen tvivl om, at det seneste år med

restriktioner og nedlukninger for kommer til

at have store konsekvenser for vores børn

og unge mange år frem, hvis ikke vi handler.

Derfor kræver det politisk handling nu.”

Ingrid Kjærgaard,

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

FOTO: CHRISTIAN BLOM-BLOCK, KFUM OG KFUK

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

politisk opbakning til at skabe fleksible løsninger de næste år, som fx flere undervisnings-

timer, frivillige suppleringsforløb på ungdomsuddannelserne, tilbud om valgfri sommer-

skole, ret til lektiehjælp m.m.

Civilsamfundet skal inddrages

Ansvaret for at indhente det faglige efterslæb og for at imødegå de hertil knyt-

tede bekymringer rækker udover uddannelsesinstitutionerne. Panelet anbefaler derfor,

at (a) stat, kommuner og uddannelsesinstitutioner går i dialog med civilsamfundet om

opgaven. Konkret vil civilsamfundet gennem brobygning og åben skole, bl.a. kunne bi-

drage med sociale tilbud som fx lektiecafeer og/eller klubber, ligesom det lokale forenings-

liv vil kunne hjælpe unge ind i frivillige fællesskaber. Denne model forudsætter, at (b)

civilsamfundet gives adgang til skolerne og mulighed for dialog med børn og unge.

Lære af de gode erfaringer

Nogle børn og unge har haft positive oplevelser med de nye læringsmiljøer under

nedlukningerne. Panelet anbefaler på den baggrund, at der (a) foretages en grundig af-

dækning af de gode erfaringer, og at (b) de gode erfaringer med fx online-undervis-

ning, undervisning i det fri, mindre hold m.m. fremadrettes indtænkes og integreres på

tværs af uddannelsessektoren.

’’

Aldrig har det været så vigtigt at have en skole

der skaber trivsel, inddragelse og faglighed”

Esther Vyff Balslev Petersen,

Danske Skoleelever

FOTO: MORTEN RODE, DUF

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Uddannelse,

beskæftigelse og

trivsel

Den enkelte unges trivsel og livsmuligheder

er tæt knyttet til uddannelses- og beskæftigelses-

muligheder. Derfor må vi som samfund sikre,

at alle unge – uanset baggrund og

på trods af coronanedlukningerne – sikres de bedste

forudsætninger for at tage en uddannelse

og finde beskæftigelse.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Forlængelse af elev- og lærlingeforløb

Særligt unge på erhvervsuddannelser og FGU-institutioner med praktiske lærefor-

løb har været udfordret af nedlukningerne. På den baggrund anbefaler panelet, at (a) det

bliver muligt at forlænge elev-, lærlinge- og praktikforløb og/eller (b) udbrede kendskabet

til allerede eksisterende muligheder og modeller for forlængelse. Desuden anbefaler pane-

let, at (c) virksomhederne i tilfælde af forlængelse af elev- og lærlingeforløb kompenseres

1:1 af staten og at det sikres, at (d) modellen ikke forskyder udfordringer til fremtidige år-

gange af elever og lærlinge.

Fastholdelse og indslusning

Mange børn og unge er som et resultat af nedlukningerne demotiverede og mismo-

dige. Panelet anbefaler i den forbindelse, at (a) der iværksættes en særskilt indsats for de

unge, som står på kanten af eller helt har mistet tilknytning til uddannelsessystemet under

nedlukningerne. Konkret skal der etableres fleksible modeller, der gør det nemt at blive

sluset ind på nye uddannelser eller vende tilbage til uddannelsesforløb, man har forladt

under nedlukningerne. Desuden skal der (b) være mulighed for at holde kontakt til studie-

vejledningen på den uddannelsesinstitution, man har forladt.

’’

Uddannelse og beskæftigelse er afgørende for at skabe

det gode ungdomsliv – og samtidig er det med til at unge

opbygger mod på livet og får en god start på voksenlivet.”

Chris Borup Preuss,

DUF – Dansk Ungdoms Fællesrråd

FOTO: CHRISTIAN BLOM-BLOCK, KFUM OG KFUK

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Flere unge i uddannelse

Som samfund skal vi gøre, hvad vi kan for, at alle unge enten er i uddannelse eller

beskæftigelse. Derfor foreslår panelet, at (a) der oprettes flere studiepladser, at (b) den

nuværende værnepligt bliver en mulighed for flere, at (c) den civile værnepligt udvikles

og udvides, så flere unge får kendskab til den og gør brug af den, og at (d) der én gang for

alle etableres en reel lærepladsgaranti, der kan træde i kraft nu og her. Derudover anbefa-

ler panelet, at (e) der etableres en varig løsning, der sikrer, at efterskoleophold, med den

faglige og personlige udvikling det muliggør, nu og i fremtiden bliver en reel mulighed for

alle unge i enten 9. eller 10. klasse uanset socioøkonomisk baggrund.

Flere unge i fritidsjob

Et fritidsjob er ikke alene gavnligt for ens beskæftigelses- og uddannelsesmulig-

heder i ungdoms- og voksenlivet. Det er også adgangen til meningsgivende fællesskaber og

et socialt liv. Panelet anbefaler derfor, at (a) der laves en fritidsjobspolitik, der sikrer alle

unge, der ønsker det, mulighed for at have et fritidsjob fx ved kompensationsordninger

for den private sektor og øget brug af fritidsjob i den offentlige sektor. Desuden foreslår

panelet, at (b) elever og studerende i en ekstraordinær statslig ordning kan melde sig som

lektiehjælpere, der kan bidrage med at indhente det læringsmæssige efterslæb i grund-

’’

Faglighed og trivsel går hånd i hånd. Det er

jeg stolt af, at anbefalingerne afspejler”.

Cille Egholm, Konservative Studerende

FOTO: RANDI HAGEMANN, MODSTRØM

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

skole og på ungdomsuddannelser; en model, der på en og samme tid giver den enkelte

joberfaring og bidrager til at løse en konkret udfordring i uddannelsessystemet.

Trepartsforhandling om flere unge i beskæftigelse

Unge betalte den højeste pris efter finanskrisen, både på den korte og den lange

bane. Den fejl må vi som samfund ikke begå igen. Panelet anbefaler derfor med udgangs-

punkt i ovenstående anbefalinger, at (a) regeringen inviterer til en trepartsforhandling om

unge og beskæftigelse, der bl.a. kan bidrage til, at flere unge kommer i regulær beskæft-

igelse, at der etableres en lærepladsgaranti, udviklingen af en civilværnepligt, etablering

af flere fritidsjobs samt en særskilt og fælles indsats for de mange unge, der er kommet

længere væk fra arbejdsmarkedet under nedlukningerne.

’’

Unge skal ikke igen betale den højeste

pris for en krise”.

Frederik Vad Nielsen,

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Coronakrisen har endnu gang vist, at vi også

som unge har brug for det fællesskab, som

arbejdspladsen og beskæftigelsen kan give”.

Mathias Uglebjerg Vinholt, Dansk Elforbund

FOTO: FDF

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Fællesskaber og

trivsel

Ungdomslivet med sociale fællesskaber, fest og

fandenivoldskhed har det seneste år været sat på pause.

Festivaler, foreningsliv, spejderlejre og fodbold-

turneringer – der både danner den enkelte

ung og bidrager positivt til samfundsudvikling –

har alt sammen været lukket ned. Det er kommet

med en pris. Mange unge har det seneste år følt sig ensomme

og mismodige, og dele af forenings- fritids- og

kulturlivet er truet på deres eksistens.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Genstart fællesskaberne

Fritids-, forenings- og kulturliv har bl.a. som resultat af manglende indtægter,

kontingenter og sponsorater været hårdt ramt af nedlukningerne. Panelet anbefaler der-

for, at (a) der etableres en ekstraordinær startpakkepulje med det formål at genstarte

og reetablere eksisterende fritids-, forenings- og kulturtilbud til børn og unge over hele

landet. Startpakkepuljen skal være nem og ubureaukratisk at søge midler fra, og den skal

sikre, at allerede eksisterende tilbud ikke lukkes på grund af corona-nedlukningerne, og at

børn og unge hurtigt kan vende tilbage til fritidsfællesskaber.

Flere med i fællesskaberne

Som et resultat af nedlukningerne slås mange unge med en følelse af ensom-

hed og tristhed. På den baggrund anbefaler panelet, at (a) der i de kommende år skal

gøres en ekstraordinær indsats for at få flere børn og unge ind i de frivillige, fysiske fæl-

lesskaber. Konkret foreslår panelet, at (b) fritids- og foreningslivet tildeles ekstra mid-

ler, der skal bruges på at invitere flere børn og unge ind i fællesskaberne. Derudover

foreslår panelet, at (c) alle kommuner etablerer fritidspas, der muliggør, at alle børn og

unge kan tage del i foreningsaktiviteter og/eller kulturtilbud, hvor der normalt betales

kontingent eller entre, samt at (d) kommunerne inviterer det etablerede kultur-, fritids- og

foreningsliv ind på skolerne og i undervisningen, så børn og og unge kan blive præsenteret

for de lokale fritids- og kulturtilbud.

’’

Gennem coronanedlukningen har frivillige i hele landet

forsøgt at holde liv i foreningslivet, og nu venter vi i

spænding på at kunne kickstarte og bringe unge

sammen i de fysiske fællesskaber i foreningerne igen”

Christine Ravn Lund, Frivilligt Drenge- og Pige-forbund

FOTO: RANDI HAGEMANN, MODSTRØM

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Styrk de opsøgende fællesskaber

Corona-nedlukningerne har forstærket allerede eksisterende dynamikker. De

unge, der allerede før krisen befandt sig på kanten af eller helt uden for fællesskaberne, er

i dag gledet endnu længere væk. Der er derfor brug for en særskilt indsats for de sårbare

grupper. Panelet anbefaler derfor, at (a) der afsættes ressourcer til at styrke både offentlige

og frivillige tilbud henvendt til gruppen af børn og unge i udsatte positioner, herunder fx

mulighed for sommerlejre, støttepersoner m.m.

’’

Børn og unges fantastiske fællesskaber

skal genstartes – og alle skal inviteres

med.”

Camilla Bøgelund, KFUM og KFUK

Det er vigtigt at få alle unge med – også dem, der

kæmper med psykisk sygdom, hjemløshed eller vold

i hjemmet. For corona har ramt socialt skævt.

Det må vi rette op på.”

Troels Boldt Rømer, Ungdommens Røde Kors

FOTO: BO NYMANN, DGI

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

FOTO: FDF

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Udsathed og trivsel

Undersøgelserne taler deres tydelige sprog.

Særligt børn og unge i udsatte positioner

har været trivselsmæssigt udfordret af isolationen

i hjemmet og afskæringen fra vigtige støttepersoner.

Der er derfor brug for et særskilt fokus på denne

gruppe både for at imødegå de eksisterende

trivselsudfordringer og for at undgå,

at udfordringerne fører til varigt nedsat

livskvalitet.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Styrk de målrettede trivselsindsatser

Børn og unge i udsatte positioner har brug for og krav på en særlig opmærksom-

hed efter nedlukningerne. Konkret anbefaler panelet, at (a) det opsøgende arbejde inten-

siveres, at (b) der tilføres ressourcer til civilsamfundets rådgivnings- og behandlingstilbud,

at (c) der laves en undtagelse for forsamlingsforbuddet så frivillige, der samarbejder om

aktiviteter for udsatte børn og unge, kan mødes i relation til deres frivillige arbejde, at

(d) de psykiatriske afdelinger, asylcentre og sikrede institutioner mfl. hurtigst åbnes for

civilsamfundsorganisationers tilbud, at (e) børne- og ungdomspsykiatrien tilføres flere

midler permanent, at (f) børn og unge i udsatte positioner sikres mulighed for et efter-

skoleophold eller højskoleophold i det kommende år, at (g) der oprettes flere krisecentre

for børn og unge, at (h) der etableres flere udendørs væresteder for unge efter skoletid, og

at (i) der afsættes ressourcer til hjemløseindsatser for børn og unge.

Let adgang til at finde hjælp

Der eksisterer allerede mange og gode tilbud til udsatte og sårbare børn og unge,

men målgruppen er ofte uvidende om de forskellige muligheder og tilbud. På den bag-

grund anbefaler panelet, at (a) formidlingen af rådgivnings- og hjælpetilbud gentænkes

og forbedres. Konkret foreslår panelet, at (b) at alle tilbud for udsatte børn og unge samles

på en fælles platform.

’’

Udviklingen i unges trivsel er stærkt bekymrende

og derfor helt nødvendigt, at regeringen på den

korte og ikke mindst den lange bane tager hånd

med denne udvikling med relevante tiltag.”

Ida Koch, Børns Vilkår

FOTO: LANDSSAMMENSLUTNINGEN AF HANDELSSKOLEELEVER

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

UNGDOMSPANELET

Ungdomspanelet består af 15 repræsentanter

for elevorganisationer, civilsamfundsorganisationer,

ungdomspolitiske organisationer, faglige organisationer m.m.

Ungdomspanelet er blev nedsat af børne- og

undervisningsministeren i marts 2021 og panelets arbejde

er faciliteret af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.

Panelet har på halvanden måned drøftet centrale

spørgsmål og problemstillinger vedrørende børn og

unges trivsel i lyset af corona-nedlukningerne,

og har på den baggrund udarbejdet konkrete trivselsfremmende

tiltag. Panelet har arbejdet digitalt og med afstand, men

med nærværende diskussioner og nysgerrighed over for

hinandens synspunkter. Anbefalinger i dette notat

er resultatet af arbejdet.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

Ungdomspanelets medlemmer

•

Rasmus Meyer

(formand for panelet), forstander på Krogerup Højskole

•

Camilla Bøgelund,

hovedbestyrelsesmedlem KFUM og KFUK, samt engagements-

rådgiver i CISU – Civilsamfund i Udvikling

•

Chris Preuss,

formand for Dansk Ungdoms Fællesråd og tidligere formand for

Venstre Ungdom

•

Christine Ravn Lund,

næstforkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd og medlem

i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund

•

Cille Hald Egholm,

formand for Studenterforeningen Konservative Studerende

på Københavns Universitet

•

Ebbe Bertelsen,

sekretariatskoordinator i Modstrøm

•

Esther Vyff Petersen,

formand for Danske Skoleelever

•

Frederik Vad,

formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

•

Ida Koch,

cand.psych. og bestyrelsesmedlem i Børn Vilkår

•

Ingrid Kjærgaard,

forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

•

Kaja Nielsen,

næstformand for Erhvervsskolernes Elevorganisation

•

Mathias Vinholt,

ungdomsformand i Dansk El-forbund

•

Nicolai Stockholm,

direktør i Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Region

Midt- og Vestsjælland

•

Oliver Asmund Bornemann,

formand for Landssammenslutningen af Handels-

skoleelever

•

Troels Bolt Rømer,

landsforperson for Ungdommens Røde Kors

En særlig tak til alle unge og ungdomsorganisationer, som gennem panelets åbne høring

har bidrage med input, forslag og inspiration til ungdomspanelets arbejde!

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

UDGIVET AF

DUF

– Dansk Ungdoms Fællesråd

UDGIVELSESDATO

30. april 2021

LAYOUT

Anne-Mette Thomsen /grafiliokus.net

PORTRÆTFOTOS

Christian Bloch Hansen (s. 20), Emma Sinclair (s. 12),

Kasper Palsnov (s. 5), Morten Rode (s. 15, 19)

TRYK

Christensens Grafisk

Ungdomspanelet er nedsat af Børne- og Undervisningsministeren

og faciliteret af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren

FOTO: KATHRINE CARN, DGS

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om børn og unges trivsel, til børne- og undervisningsministeren