Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2474298_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 8. oktober 2021 har udvalget efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 2
I TV3-programmet
”Luksusfælden”, sæson 27, episode 5, følger man en arbejdsløs
palæstinenser med alt betalt, der får “stress”, hvis han ikke kan beholde sin bil. Han
har tilmeldt sig 18 forskellige uddannelser, og har fået den første måneds SU udbe-
talt uden at møde op på uddannelsen en eneste gang. Dette trick er angiveligt ud-
bredt på landets VUC’er. SU forudbetales jo, og ingen mødes med tilbagebetalings-
krav bagefter. På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvor udbredt dette fæno-
men er, og hvad ministeren fremadrettet vil gøre for at stoppe det?
Svar
Jeg kan ikke gå ind i den personsag, som er omtalt i spørgsmålet. Generelt mener
jeg, at vi har et godt og solidt dansk SU-system, som understøtter, at alle
uanset
baggrund
kan uddanne sig. Det skal vi værne om, og deri ligger også at udvise
en ansvarlighed i forhold til de samlede SU-udgifter, herunder at imødegå evt.
spekulation og manglende efterlevelse af reglerne om studieaktivitet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke centrale oplysninger om, hvor ud-
bredt et fænomen SU-spekulation på f.eks. VUC-uddannelser måtte være. Men
jeg vil gerne understrege, at der er en række krav til en uddannelsessøgendes ud-
dannelsesaktivitet, både i uddannelses- og SU-reglerne, som skal forhindre netop
den type spekulation. Det er f.eks. en grundbetingelse for at få SU, at man er stu-
dieaktiv. Efter SU-reglerne er man på ungdomsuddannelser studieaktiv, når man
deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver mv.
efter de regler, der gælder for uddannelsen.
Det er vigtigt, at skolerne løfter ansvaret for at holde øje med, om en elev eller en
kursist påbegynder deres uddannelse og er studieaktive. Elever og kursister har
mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen på den uddannelse, som de
er optaget på. Uddannelsesinstitutionernes ledelser er forpligtet til at holde ele-
verne og kursisterne orienteret om reglerne og konsekvenserne ved at overtræde
dem, og ledelsen skal gribe ind over for elevernes og kursisternes fravær. Instituti-
onerne skal derfor følge elevernes og kursisternes fremmøde og reagere, hvis der
5. november 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
265650
Side 1/2
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om udbetalt SU uden at møde op på uddannelsen, til uddannelses- og forskningsministeren
2474298_0002.png
er grund til det. Hvis en institution vurderer, at en elev eller kursist ikke er studie-
aktiv, stoppes SU’en. Og afbryder en elev eller kursist sin uddannelse uden at
være påbegyndt uddannelsen, rejses der krav om tilbagebetaling af SU for den
periode, hvor kursisten uberettiget har modtaget SU.
Den forudbetalte SU bygger på et ønske om økonomisk at understøtte den enkel-
tes studiestart, da den første uddannelsesmåned typisk betyder større udgifter til
studiematerialer mv. Det er et centralt hensyn, men det er korrekt, at der også er
nogle ulemper ved den forudbetalte SU. Det drejer sig bl.a. om tilbagebetalings-
krav pga. udbetaling af uberettiget SU, som medfører en stigning i den samlede
SU-gæld og en manglende sammenhæng mellem overgangen fra SU til andre of-
fentlige ydelser eller løn, som er bagudbetalte.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 2/2