Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 198
I brev af 4. april 2022 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 198:
”Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste at indføre en ekstra fuldtids-
voksen pr. klasse, hhv. pædagog eller lærer, fraregnet fuld konvertering af
understøttende undervisning? Herunder fordelt på hvert klassetrin.”
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet kan ikke vurdere udgifterne forbun-
det med en ekstra fuldtidsvoksen pr. klasse i folkeskolen. Det vil i givet
fald forudsætte udarbejdelse af en konkret model for ordningen og for
afviklingen af den understøttende undervisning.
Der kan dog opstilles et beregningseksempel. Det lægges til grund for ek-
semplet, at alle fagundervisningstimer i folkeskolen fra bh. til 10. klasse
varetages af én ekstra lærer eller pædagog.
På den baggrund skønnes en ekstra lærer pr. klasse at medføre kommu-
nale merudgifter til lærerlønninger på ca. 13,2 mia. kr. årligt efter fuld
indfasning (inkl. 20 pct. overhead og i 2022-pl). En ekstra pædagog pr.
klasse skønnes at medføre kommunale merudgifter til pædagoglønninger
på 9,1 mia. kr. årligt efter fuld indfasning (inkl. 20 pct. overhead og i
2022-pl). Beregningseksemplet inkluderer alene personalerelaterede om-
kostninger og ikke eventuelle supplerende omkostninger forbundet med
etablering af ordningen.
Såfremt alle understøttende undervisningstimer i bh. til 9. klasse fjernes,
vil det frigøre ressourcer på ca. 1,5 mia. kr. (inkl. 20 pct. overhead og i
2022-pl). Der er ikke understøttende undervisning i 10. kl. Der er taget
højde for, at fjernelsen af alle understøttende undervisningstimer vil af-
korte skoleugen, som parallelt vil medføre merudgifter til det øgede pas-
ningsbehov i bh. til 6. klasse. Fratrukket provenuet ved afskaffelse af un-
derstøttende undervisning skønnes en ekstra lærer pr. klasse at medføre
3. maj 2022
Sagsnr.: 22/07083