Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 189
I brev af 1. april 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 189:
Ministeren bedes - som opfølgning på BUU alm del - svar på spørgsmål
130 og 131 - redegøre for, om regeringen påtænker at stille krav om, at
alle kommuner, regioner og staten (fordelt på ministerier) skal kunne se
deres individuelle måltal og niveau for antal indgåede praktikaftaler på
alle brancheområder.
Svar:
De individuelle måltal er en del af Læreplads-AUB-ordningen, der gælder
for alle offentlige institutioner og private virksomheder, der i forudgå-
ende år havde mere end én erhvervsuddannet medarbejder ansat.
Den enkelte kommune, region, ministerium og statslige institution mod-
tager i denne ordning en selvstændig forskudsopgørelse i foråret med de-
res individuelle måltal for året. Forskudsopgørelsen er koblet op på de
enkelte CVR-numre, og måltallet er koblet til den branche og sektor,
som den offentlige institution eller private virksomhed er en del af. Myn-
digheder og virksomheder har mulighed for løbende at følge med i deres
målopfyldelse på virk.dk.
Måltallet for antallet af lærepladser er ikke opdelt på elevernes/lærlinge-
nes uddannelsesområder. Hver virksomhed har således et samlet måltal,
der beregnes ud fra alle ansatte med en erhvervsuddannelse, og som kan
opfyldes ved at ansætte elever og lærlinge fra alle erhvervsuddannelser.
Regeringen har ikke planer om at ændre på den metode for beregning af
måltal, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter i regi af trepartsaftaler.
29. april 2022
Sagsnr.: 22/06896