BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at give elever, især i udskolingen, flere timer i praktisk-musiske fag, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd vedr. praktisk skole

Spørgsmålet er stillet af Lotte Rod (RV)

Besvarelse af BUU alm. del

–

samrådsspørgsmål D

BUU

5-6 min

31. marts kl 11.20

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at give elever, især i udskolingen, flere timer i praktisk-musiske fag, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

Indledning

En praksisorienteret skole

Erfaringer fra Norge og Sverige

Livduelighed

Proces med Sammen om Skolen

1. Indledning

•

Tak til Radikale Venstre for at bringe dette tema op. Det buldrer, brager og ko-

ger i alle gryder lige præcis på dette spørgsmål i denne tid. Jeg synes, at det er

uendeligt vigtigt. Vi har efter min bedste overbevisning over de sidste årtier

gjort folkeskolen alt for smal. Det vil sige, at vores opfattelse af dannelsesbe-

grebet er blevet for smalt.

2. En praksisorienteret skole

•

Hvis vi går tilbage i tiden, så var det man opfattede som klassisk dannelse me-

get bredt. Det er derfor, at vi siger, at man kommer fra et hjem med klaver. Det

var, fordi det brugte man til at sige, om dem der kom fra overklassen i gamle

dage, fordi de havde lært at spille klaver, fordi det var en del af den klassiske

dannelse.

•

Det vidner om, at det der i dag er blevet til, at man skal tilstræbe at få 12 i det

hele. Det er det, som man opfatter som dannelse. Målet med uddannelse i dag i

store dele af vores samfund, der er det ypperste, som man stræber efter. Så

havde man i gamle dage en opfattelse af, at dannelse var rigtig mange forskel-

lige ting. Det var at kunne spille klaver, og at kunne tegne var en væsentligt del

af den klassiske dannelse. Det var også at kunne gå på jagt og kunne finde ud

af at flå et dyr.

”Nak

og Æd” tror jeg programmet, der kører i TV, hedder. Det

vil sige, at man selv kunne finde ud af at bringe sig føden grundlæggende. En

grundlæggende kompetence til at kunne brødføde sig selv i en situation, hvor

man ikke havde et supermarked på hånden. Man skulle have viden om flora og

fauna og alle mulige andre ting.

•

Når jeg siger de her ting, så er det, fordi når man havde det dannelsesbegreb i

gamle dage, så var det, fordi man klædte ungdommen på til at skulle klare alle

dele af det, tilværelsen bød én. Man skulle kunne forskellige færdigheder uan-

set, hvad man i øvrigt skulle beskæftige sig med. Om man primært skulle gå til

baller, eller om man skulle være mere hands-on, fx drive et gods. Så havde

man en opfattelse af man skulle kunne forskellige discipliner, dergjorde en til

at mestre forstå alle dele af tilværelsen.

•

Det har vi fået snævret ind til, at man primært skal kunne teoretiske ting. Dem

skal man så få rigtige gode karakterer i, og det lægger et meget stort pres på

ungdommen. Og som så i øvrigt betyder, at der er en masse ting, som ungdom-

men ikke mestrer.

4. Livsduelighed

•

Jeg tror, at det, der giver en robusthed. Det er egentligt følelsen, hvis man hu-

sker tilbage på, da man selv flyttede hjemmefra. Dengang var selvangivelser

ikke digitale, så man skulle selv udfylde dem. Så kunne man enten ringe til sin

mor eller far og spørge, hvordan gør man det her? Eller det kunne være noget,

som man havde med sig i bagagen og havde lært, hvordan man klarer den del

af tilværelsen med økonomien, banken og selvangivelsen. Og kan man vaske

tøj? Min mor påstod, at hun havde forsøgt at lære mig det, men det kunne jeg

så ikke. Så det måtte jeg lære på et møntvaskeri inde på Vesterbro. Det var

spændende i den tid før byfornyelsen.

•

Men bare for at sige, hvor mange af tingene mestrede man, og hvor stor en

livsduelighed har man? Hvor afhængig er man af andre? Det mener jeg gør en

meget stor forskel på, om man føler sig myndig. Er man et myndigt, voksent

menneske, eller bliver tilværelsen lidt flosset for én og svær at håndtere.

•

Derfor tror jeg, at det brede eller smalle dannelsesbegreb er en af de største

strukturelle opskrifter på, om en ungdomsgeneration trives eller ej. Jeg synes,

at det er vigtigt, at hvert eneste barn i Danmark får de klassiske dyder med sig.

Man kan godt diskutere, om man skal lære helt de samme ting og helt så køns-

opdelt som i gamle dage. Men vores dannelsesbegreb skal være bredere, end

det er i dag.

•

Uanset hvad man skal lave, når man er voksen. Uanset om man skal have en

ph.d. i fransk, eller om man skal arbejde som tømrer, så er det vigtigt at have

hinandens discipliner med. Det er vigtigt, at man har et bredt fundament uan-

set, hvem man er. Der har været en tendens til at sige, at håndens arbejde eller

det kreative, det er for dem, der skal arbejde med det kreative eller med hån-

dens arbejde. Men det teoretiske det er noget, som alle skal.

•

Jeg har den opfattelse at hver eneste barn i Danmark, hvis man skal arbejde

med det teoretiske, så skal man have alle tre discipliner. Hvis man skal arbejde

med det håndværksmæssige, så skal man have alle tre discipliner. Hvis man

skal arbejde med det kreative, så skal man have alle tre discipliner. Vi er hele

mennesker, der skal have hele liv, som skal indgå som hele samfundsborgere

og have forståelse for, hvad et samfund består af. Det er vi kommet uendeligt

langt væk fra med vores folkeskole.

•

Når man kigger på folkeskolen og en generation som mistrives, hvorfor gør de

det? Jeg tror, at en meget stor del af det ligger her. De mangler alle de klassiske

dyder, og derfor føler de sig ikke i stand til at mestre tilværelsen og være myn-

dige borgere. Det tror jeg egentlig er det største enkeltstående svar, der er på

det. Spørger vi også, hvorfor er der så mange drenge, der bliver hægtet af

–

øvrigt også piger, men særligt mange drenge

–

det er da, fordi at de keder sig.

Deres måde at gå til tilværelsen på ikke bliver imødekommet af den måde, der

bliver undervist på, når det hele skal være teoretisk. Det går ikke, og det vil

sige, at vi skal have et bredere dannelsesbegreb.

•

Så ja, jeg går i den grad ind for, at praktiske fag, kreative fag og teoretiske fag i

meget højere grad skal spille sammen og have en samklang i skolen. Det skal

være vægtet meget mere balanceret, end det er nu.

5. Proces med Sammen om skolen

•

For at gøre det konkret. Hvad er det, som vi vil gøre ved det. Det, som vi har

taget initiativ til i fællesskab med folketingets partier og parterne omkring fol-

keskolen i det forum, som hedder Sammen om Skolen. Det er at igangsætte en

inddragelsesproces henover foråret, hvor vi holder 13 møder på denne side af

sommerferien. Der bliver holdt møder, hvor det bilateralt er lærerstanden, og

bilateralt er forældrene. Så er der nogle møder, hvor man er sammen på tværs

af det. Så er der nogen, hvor arbejdsmarkedets parter er inde over, og alle mu-

lige andre organisationer er inde over både nationale, kommunale og så videre.

•

Gigantisk inddragelsesproces. Idéen er at gå tilbage til flere praktiske fag i sko-

len, men det vil ikke afspejle, hvordan det var i 1922. Der var faktisk flere

praktiske fag i skolen, vil jeg gerne sige. Det

var i 20’erne, hvor vi har haft

mest praksisfaglighed i skolen. Samfundet har forandret sig lidt, og det vil sige,

at praksisfaglighed nok også bærer præg af bæredygtighed, teknologi og andre

ting. Vi har brug for at få en samtale med hinanden om, hvis vi skal brede dan-

nelsesbegrebet ud, hvad skal det så bestå af.

•

Derfor har vi i Sammen om Skolen truffet beslutning om at lave den inddragel-

sesproces. Når vi er færdige med det, så skal vi i gang med et forhandlingsfor-

løb, hvor vi begynder at kunne se på, hvad er der blevet budt ind med både på

indhold, dannelsesbegreb, praksisfaglighed, fælles mål og andre ting. Så skal vi

på et tidspunkt i gang med at forhandle. Det glæder jeg mig til både inddragel-

sesprocessen og det bagefter.

•

Tak for ordet.