BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om ministerens holdning til, at der i en række kommuner ikke er ansat én eneste ekstra uddannet pædagog, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd BUU alm. del

–

samrådsspørgsmål A

Ministerens tale

Børne- og undervisningsudvalget

7-8 minutter

Torsdag den 28. oktober kl. 11.00-12.00, Lokale 2-133, Christiansborg.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om ministerens holdning til, at der i en række kommuner ikke er ansat én eneste ekstra uddannet pædagog, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

Spørgsmål

Brændende platform

Initiativ om opkvalificeringspulje fra aftalen om minimumsnormeringer

Mere fleksibel meritpædagoguddannelse

Stærke og attraktive grunduddannelser

Afslutning

1. Spørgsmål

•

Lotte Rod har bedt om min holdning til, at der ifølge en artikel fra Politiken i

en række kommuner ikke er ansat en eneste ekstra pædagog i en række hoved-

stadskommuner som følge af aftalen om minimumsnormeringer, jf. artiklen

”Borgmestre advarer: Glem minimumsnormeringer med uddannet personale”

bragt på politiken.dk den 3. maj 2021. Derudover vil Lotte Rod gerne vide,

hvad jeg vil gøre for at hæve andelen af pædagoger og assistenter i vuggestuer

og børnehaver?

2. Brændende platform

•

Tak til Lotte Rod for spørgsmålet.

•

Jeg vil også glæde mig over, at vi lykkedes at lande en aftale om minimums-

normeringer. Det er ikke en hemmelighed, at S ikke gik til valg på minimums-

normeringer. Vi gik til valg på at få flere voksne, herunder også uddannede

voksne, ud i vuggestuerne og børnehaverne.

•

Men ønsket om minimumsnormeringer og ønsket om at få flere voksne ud kan

man fint kombinere. Det er det, vi har gjort med aftalen, og det er jeg rigtig

stolt at.

•

Det betyder rigtig meget også i diskussionen om tidlig indsats ift. børnene. Vi

ved, hvor meget de tidlige år betyder. Derfor betyder det selvfølgelig også me-

get, at der er uddannede voksne til stede omkring børnene.

•

Nu vil jeg ikke gå ind i de konkrete tal fra Politikens artikel, men blot nævne,

at de senest tilgængelige data for pædagogisk personale er fra 2020. Disse tal,

der er fra Danmarks Statistik, viser, at der er sket en betydelig stigning i antal-

let af pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner. På

landsplan er stigningen fra 2019-2020 på ca. 6 pct. En stigning, der er markant

større end stigningen i antallet af børn indskrevet i daginstitutioner, som har

været ca. 0,5 pct.

•

Og selvom den største fremgang er drevet af personale med stillingsbetegnel-

sen pædagogmedhjælpere, så er der også sket en stigning i antallet af årsværk

med stillingsbetegnelsen pædagoger på ca. 2 pct. og en tilsvarende stigning i

antallet af personale med stillingsbetegnelsen pædagogiske assistenter på ca. 4

pct. Vel at mærke på landsplan. Og det afspejler selvfølgeligt kommunale for-

skelle.

•

På samme måde kan vi i en analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Bench-

markingenhed se, at der er store kommunale forskelle i andelen af fuld- og del-

tidsansættelser. På landsplan arbejder 60 pct. af pædagogerne og pædagogiske

assistenter på deltid, og det vil sige, at der kan være et potentiale i at øge ar-

bejdstiden ift. at opnå en højere andel af uddannet personale.

•

Men

uanset

tallene taler spørgsmålet ind i en helt central udfordring, som vi

også i regeringen er optaget af. Alle børn skal have en tryg start på livet. I dag-

tilbud skal de have de bedste betingelser for at trives, for at lege og for lære og

udvikle sig. Og som forældre skal det være trygt at aflevere sit barn.

•

Med aftalen om minimumsnormeringer tager vi et vigtigt skridt i retningen af

at indfri den ambition. Det er afgørende, at vi sikrer kvalificeret pædagogisk

personale, der har stor faglig viden om børnene.

•

Men i regeringen er vi overbevist om, at de ekstra hænder ude på stuerne vil

skabe en positiv forandring. Både for dem der er uddannet, og dem der ikke er.

Dvs. det er både et spørgsmål om kvantitet og kvalitet. Personalet skal ikke

løbe helt så stærkt, hvilket giver mere overskud til at se børnene. Kvantiteten

bliver på den måde faktisk afgørende for kvaliteten. Det får forhåbentligt flere

pædagoger til at få overskud til at arbejde flere timer og dermed levere den ind-

sats, man kan, når man er uddannet. Fordi man ikke skal løbe så hurtigt, som

man skal i dag.

3. Initiativ om opkvalificeringspulje fra aftalen om mini-

mumsnormeringer

•

Med aftalen om minimumsnormeringer har vi afsat ca. 100 mio. kr. i 2023 og i

omegnen af 185 mio. kr. fra 2024 og frem til en opkvalificeringspulje, som

skal bidrage til at hæve andelen af pædagoger og pædagogiske assistenter i

dagtilbuddene. Det ved ordføreren også, idet det fyldte rigtig meget i forhand-

lingerne.

•

For at få andel i midlerne skal den enkelte kommune lave en plan for at opnå

en uddannelsesdækning på mindst 85 procent eller en plan for at forbedre ud-

dannelsesdækningen med mindst 10 procentpoint. Såfremt alle kommuner ikke

kan tilgodeses, vil de kommuner med lavest uddannelsesdækning blive priori-

teret.

•

Opkvalificeringspuljen kan anvendes til uddannelsesudgifter, vikardækning

mv. i forbindelse med personalets opkvalificering, så erfarne pædagogmed-

hjælpere kan opkvalificeres til pædagogiske assistenter og meritpædagoger,

mens de fortsat er ansat i institutionen.

•

Det er en god mulighed for kommunerne til at få opkvalificeret de mange pæ-

dagogmedhjælpere, som allerede er ansat i dagtilbuddene, og det håber jeg, at

de vil benytte sig af.

•

De konkrete rammer for den endelige opkvalificeringspulje kommer vi til at

vende tilbage til. De vil blive fastsat af aftalepartierne i 2021.

•

Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes økonomi for 2022 ind-

gået aftale om at følge udviklingen i andelen af uddannet pædagogisk perso-

nale i daginstitutionerne på tværs af kommunerne. Den viden er vigtig løbende

at have indsigt i.

4. Mere fleksibel meritpædagoguddannelse

•

For at gøre det nemmere og mere fleksibelt at opkvalificere ufaglærte medar-

bejdere, er det som del af aftalen om minimumsnormeringer, som jer der er en

del af aftalen ved, desuden aftalt, at adgangskravet til meritpædagoguddannel-

sen nedsættes fra fem til to års relevant erhvervserfaring, eventuelt kombineret

med et alderskrav.

•

Aftalepartierne er enige om at evaluere udviklingen i uddannelsesaktiviteten,

herunder udviklingen i udgifterne, efter tre år og på den baggrund tage fornyet

stilling til spørgsmålet.

•

For at imødekomme nogle af de særlige udfordringer, der gør sig gældende i

hovedstadsområdet, har Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsat et for-

søg, hvor Københavns Professionshøjskole laver en særlig tilrettelæggelse af

meritpædagoguddannelsen målrettet ledige akademikere; den såkaldte spor-

skiftermodel.

•

Vi kan allerede nu se, at meritpædagoguddannelsen på Københavns Professi-

onshøjskole er blevet mere populær. På godt et år er antallet af optagne tredob-

let

–

fra 102 i sommeren 2020 til 304 optagne i sommeren 2021. 108 af disse

ansøgere er kommet ind via den nye sporskiftemodel målrettet ledige akademi-

kere.

•

For de erfarne pædagogmedhjælpere der ønsker at blive pædagoger, men ikke

opfylder adgangskravene til pædagoguddannelsen, kan den pædagogiske assi-

stentuddannelse være et godt sted at starte. I den forbindelse kan jeg oplyse, at

parterne er enige om at drøfte en flerårig dimensioneringsaftale for den pæda-

gogiske assistentuddannelse, når de sidste elementer i aftalen om minimums-

normeringer er faldet på plads. På den måde vil de elementer også få en god

sammenhæng med hinanden.

•

Der er altså gode muligheder for at opkvalificere de ufaglærte pædagogmed-

hjælpere, og det er kommunernes ansvar at udnytte de muligheder.

4. Stærke og attraktive grunduddannelser

•

En anden del af løsningen handler om at sikre stærke og attraktive grunduddan-

nelser på området og gøre op med forestillingen om, at

’alle og enhver kan

passe børn’.

Det har været en logik i sektoren, og det er simpelthen ikke rigtigt.

•

Som ordføreren siger, kan man af og til få helt ondt i maven af ikke at hente

børnene tidligt. Det er netop et udtryk for, at ikke alle og enhver kan passe

børn, og at det heller ikke er ligegyldigt, hvor mange, der er om det ift. mæng-

den af børn.

•

Vi skal have en bedre pædagoguddannelse med større prestige, så vi kan re-

kruttere fremtidens dygtige og engagerede pædagoger.

•

Og vi er i fuld gang: Regeringen har givet et ekstraordinært løft til pædagogud-

dannelsen på 170 millioner kroner. I august 2019 gav uddannelses- og forsk-

ningsministeren som første skridt i en samlet kvalitetsplan for pædagoguddan-

nelsen

–

et ekstra løft på 127,5 mio. kr. til pædagoguddannelsen.

•

Grunden til, jeg går meget op i de afsatte penge er, at der har været stor kritik

bl.a. af, at antallet af timer på pædagoguddannelserne er faldet.

•

Penge betyder noget på pædagoguddannelsen, og derfor er de her ting vigtige.

•

Derudover er der afsat yderligere 43 mio. kr. til at løfte kvaliteten på pædagog-

uddannelsen i 2023. Uddannelses- og forskningsministeren igangsatte i juni

2020 en ambitiøs evaluering af pædagoguddannelsen, og resultaterne herfra

forventes præsenteret inden årsskiftet. De vil give os viden om, hvordan uddan-

nelsen styrkes fagligt og bliver mere attraktiv.

•

I Børne- og Undervisningsministeriet har vi igangsat en evaluering af uddan-

nelsen til pædagogisk assistent. Evalueringen skal gøre os klogere på kvaliteten

af uddannelsen samt på kompetencerne hos de færdiguddannede pædagogiske

assistenter.

5. Afslutning

•

Vi har altså mange initiativer i gang i regeringen og i samarbejde med støtteparti-

erne der skal sikre, at flere bliver uddannet.

•

Jeg er utrolig glad for det fællesskab, vi har, regeringen og støttepartierne i mel-

lem, i forhold til at få flyttet på denne her dagsorden.

•

Den tidlige indsats og de spor vi lægger ud her i forhold til resten af børnenes til-

værelse er afgørende. Tusind tak for jeres ihærdige kæmpen på det her område.

Jeg synes det er rigtig, rigtig vigtigt.

•

Tak.