BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om kommentar til henvendelse fra Center for Selvmordsforskning om præsentation af resultater fra projekt omhandlende undervisernes viden, kompetencer og erfaringer med selvmordsadfærd og forebyggelse af denne blandt elever på FGU-skolerne, til børne- og undervisningsministeren, social- og ældreministeren og sundhedsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på alm. del

–

spørgsmål 148

I brev af 16. marts 2022 har udvalget stillet mig, social- og ældreministe-

ren samt sundhedsministeren følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 148:

”Vil ministeren kommentere henvendelse fra Center for Selvmordsforsk-

ning om præsentation af resultater fra projekt omhandlende underviser-

nes viden, kompetencer og erfaringer med selvmordsadfærd og forebyg-

gelse af denne blandt elever på FGU-skolerne, jf. BUU alm. del - bilag

100 og 125 (internt).”

Svar:

Spørgsmålet er også stillet til social- og ældreministeren og sundhedsmi-

nisteren. Til brug for besvarelsen har jeg derfor indhentet bidrag fra so-

cial- og ældreministeren og sundhedsministeren.

Regeringen ser med stor alvor på mistrivsel blandt børn og unge. Der er

tale om en kompleks udfordring, hvor der er mange forskellige under-

grupper af mistrivselsproblematikken, hvor selvmordsadfærd og selv-

mord er af særlig alvorlig karakter, med lige så mange forskellige løsnin-

ger.

For så vidt angår målgruppen for forberedende grunduddannelse (FGU)

består denne i udgangspunktet af unge imellem 15 og 25 år, som står

uden for uddannelse og beskæftigelse, og målgruppen er derfor i ud-

gangspunktet udsat. På FGU er der desuden en overrepræsentation af

psykisk sårbare unge. For eksempel er 33 procent af FGU-eleverne diag-

nosticeret med en funktionsnedsættelse i Landspatientregisteret (baseret

på kategoriseringer fra VIVE). Lov om forberedende grunduddannelse

(FGU-loven) fastsætter derfor blandt andet, at der på FGU skal være et

inkluderende læringsmiljø.

11. april 2022

Sagsnr.: 22/05489

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om kommentar til henvendelse fra Center for Selvmordsforskning om præsentation af resultater fra projekt omhandlende undervisernes viden, kompetencer og erfaringer med selvmordsadfærd og forebyggelse af denne blandt elever på FGU-skolerne, til børne- og undervisningsministeren, social- og ældreministeren og sundhedsministeren

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har oplyst, at styrelsens samar-

bejde med FGU-sektoren bekræfter billedet af en udsat målgruppe med

mange forskellige problematikker.

Et inkluderende læringsmiljø er derfor helt afgørende for, at FGU kom-

mer til at virke efter hensigten, og at alle elever oplever at høre til og tri-

ves på uddannelsen. Der er derfor også siden opstarten af FGU i august

2019 blevet arbejdet målrettet med at skabe inkluderende læringsmiljøer

på FGU-institutionerne. Et vigtigt element i dette arbejde har været og er

fortsat kompetenceudvikling af lærerne, bl.a. ift. håndtering af målgrup-

pen og dens mangeartede problematikker.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har oplyst, at styrelsen ikke umid-

delbart har viden om problemer med selvmordstruet adfærd på instituti-

onerne. Uanset er det dog vigtigt, at der bliver handlet, hvis elever viser

tegn på mistrivsel. Jeg vil derfor også i lyset af undersøgelsens resultater

bede styrelsen gå i dialog med FGU-sektoren om problemets omfang.

Ligesom jeg vil bede styrelsen om at tage initiativ til, at den skærpede un-

derretningspligt understreges over for alle FGU-institutionerne.

Det kan i forlængelse af ovenstående bemærkes, at ansvaret for en fore-

byggende indsats, herunder i forhold til selvmordstruet adfærd, hører un-

der social- og ældreministerens ressort.

Social- og ældreministeren oplyser:

”Alle unge fortjener en ungdom i trivsel. Jeg finder det derfor dybt be-

kymrende, at over halvdelen af FGU-institutionerne i den omtalte spør-

geskemaundersøgelse har oplevet unge på uddannelsen, som de vurde-

rede havde en selvmordsadfærd. Det skal først og fremmest forebygges,

at unge får det så dårligt, at de bliver selvmordstruet. Derudover skal

unge, der er i mistrivsel, have den rette støtte og hjælp.

I forhold til lærernes forpligtelser i denne sammenhæng, så kan jeg op-

lyse, at det følger af servicelovens § 153, stk. 1, at personer, der udøver

offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har en skærpet underretningspligt

til at underrette myndighederne, hvis de får kendskab til bekymrende for-

hold hos barnet, den unge eller i familien. Underretningspligten indtræ-

der uanset, hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have be-

hov for særlig støtte. Den, der underretter, skal ikke foretage en vurde-

ring af, om barnet eller den unge vil kunne få særlig støtte efter servicelo-

vens kapitel 11. Denne vurdering foretages af kommunalbestyrelsen.

Kommunerne er ansvarlige for at tilrettelægge en tidlig forebyggende

indsats på det sociale område. I relation til de unge i mistrivsel så skal

kommunerne således efter servicelovens § 11, stk. 3, tilbyde forebyg-

gende indsatser. Det kan fx være konsulentbistand, netværks- og samta-

legrupper eller andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns,

en ungs eller familiens vanskeligheder, når det vurderes, at støtten vil

kunne imødekomme barnets eller den unges behov. Forebyggende ind-

satser er som udgangspunkt ikke rettet mod problemer, der er så store, at

der er behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11. For unge, der

er fyldt 18 år, kan kommunen også iværksætte tidlige, forebyggende ind-

satser, fx individuel eller gruppebaseret støtte, ligesom det fremgår af ser-

viceloven § 82 d, at kommunen kan iværksætte hjælp og støtte i samar-

bejde med frivillige sociale organisationer.

Kommunen skal desuden yde hjælp til børn og unge efter servicelovens §

52, stk. 3, når det er af væsentlig betydning for barnets/den unges særlige

behov for støtte. Særlig støtte efter servicelovens § 52 kan fx være støtte i

form af familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges

problemer, en fast kontaktperson, der kan støtte barnet eller den unge,

eller psykologhjælp.”

Desuden oplyser sundhedsministeren:

”De resultater som Center for Selvmordsforskning præsenterer er med til

at understrege, at vi skal gøre mere for at sikre, at ingen unge kommer så

langt ud, at de overvejer eller forsøger selvmord.

Regeringen har derfor også igangsat arbejdet med en 10-års plan for psy-

kiatrien. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har afleveret et fagligt op-

læg, der også omfatter den selvmordsforebyggende indsats.

Jeg kan derudover oplyse, at der med Aftale om udmøntning af reserven

til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

2021-2024 blev afsat 4,0 mio. kr. i 2021-2024 til at videreføre Det Natio-

nale Partnerskab for Selvmordsforebyggelse. Partnerskabet er forankret i

Sundhedsstyrelsen og består derudover af statslige aktører, regioner,

kommuner,

forskningsinstitutioner og NGO’er på området for selv-

mordsforebyggelse. Partnerskabet er med til at sikre bedre koordinering

og vidensdeling på området. Partnerskabet kan derudover anvende mid-

lerne til at igangsætte selvmordsforebyggende initiativer.

Derudover blev der med Aftale om udmøntning af reserven til foran-

staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025

afsat 12,0 mio. kr. i 2022-2025 til en ansøgningspulje målrettet initiativer

til en styrket selvmordsforebyggelse. Midlerne udmøntes af Sundhedssty-

relsen via en ekstern ansøgningspulje. Indsatserne kan fx være styrket

overvågning af selvmordsmetoder, styrket indsats for pårørende og efter-

ladte og bedre og mere systematisk hjælp efter selvmordsforsøg.”

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil