Børne- og undervisningsministeren
Uddannelses- og forskningsministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 146
I brev af 16. marts 2022 har udvalget stillet mig og uddannelses- og
forskningsministeren følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 146:
”Vil ministeren kommentere henvendelse fra 14 lederforeninger på ud-
dannelsesområdet om en justering af karakterskalaen, jf. BUU alm. del -
bilag 117.”
13. april 2022
Sagsnr.: 22/05487
Svar:
Regeringen er enig i, at nogle af de udfordringer, der er ved den nuvæ-
rende karakterskala, knytter sig til anvendelsen og ikke opbygningen af
karakterskalaen. Det drejer sig f.eks. om udfordringen med det stigende
niveau i karaktergivningen.
Vi er ligeledes enige i lederforeningernes anbefaling om, at man ikke skal
ændre i karakterskalaen bare for at gøre det. Karakterskalaen er et cen-
tralt element i hele uddannelsessystemet. Alle landets uddannelsesinstitu-
tioner anvender karakterskalaen, og ændringer af den er en ressourcekræ-
vende opgave hele vejen rundt i vores uddannelsessystem, som bl.a. kræ-
ver en stor kulturforandring, herunder for elever og studerende.
Faktum er dog, at der er udfordringer med den nuværende karakterskala,
7-trins-skalaen, som specifikt vedrører skalaens opbygning. Det handler
bl.a. om:
•
De store spring på midten af skalaen, som gør det svært at vise
elever og studerendes faglige progression. Det bidrager derfor til,
at kun 10 og 12 opfattes som gode karakterer.
•
Skalaen er negativt formuleret, så bedømmelserne fokuserer på
mangler i elever og studerendes præstationer.
•
Den negative karakter -3 sender et unødigt, negativt signal.
•
Samtidig er det et ønske fra mange bedømmere, at der bliver
bedre mulighed for at anerkende ekstraordinært gode præstatio-
ner.