BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 145: MFU spm. om, hvad der gælder af regler, hvis en kommune sælger ledig kapacitet, dvs. tomme pladser i henholdsvis en skole eller en daginstitution til børn fra andre kommuner, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på alm. del

–

spørgsmål 145

I brev af 10. marts 2022 har udvalget efter ønske fra (MFU) Jan E. Jør-

gensen (V) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 145:

Vil ministeren redegøre for, hvad der gælder af regler, hvis en kommune

sælger ledig kapacitet, dvs. tomme pladser i henholdsvis en skole eller en

daginstitution til børn fra andre kommuner. Vil kommunen få dækket

sine udgifter, herunder en forholdsmæssig andel af udgifterne til energi,

rengøring, administration, buskørsel, udflugter, skolebetjent, vedligehol-

delse, IT, bøger, legetøj, lærere, pædagoger, ledelse m.v.?

Svar:

Vedr. gældende regler for køb af pladser i en daginstitution i anden kommune

Indledningsvis skal det bemærkes, at kommunalbestyrelsen er forpligtet

til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud. Plad-

serne kan bestå af tilbud i forældrenes opholdskommune eller i en anden

kommune, hvori opholdskommunen råder over pladser under hensynta-

gen til, at afstanden mellem dagtilbud og hjem eller arbejde m.v. er rime-

lig i forhold til den konkrete familie. Kommunalbestyrelsen kan ikke

henvise forældre til at søge optagelse i et tilbud i en anden kommune,

hvor opholdskommunen ikke råder over pladser.

I nedenstående svar er der, for så vidt angår køb af pladser i daginstituti-

oner, lagt til grund, at der spørges til muligheden for, at en kommune (X)

kan sælge et antal tomme pladser i egne daginstitutioner til en anden

kommune (Y), hvor Y-kommune kan lade de pågældende pladser indgå

som led i Y-kommunes opfyldelse af pasningsgarantien efter dagtilbuds-

lovens § 23. Det er i svaret videre lagt til grund, at X-kommune har en

frokostordning, hvor udgifterne til frokosten ikke indgår i de budgette-

rede bruttodriftsudgifter for en plads i daginstitution, men opgøres sær-

skilt, jf. dagtilbudslovens § 16 a, stk. 1, og § 32 a.

5. april 2022

Sagsnr.: 22/05077

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 145: MFU spm. om, hvad der gælder af regler, hvis en kommune sælger ledig kapacitet, dvs. tomme pladser i henholdsvis en skole eller en daginstitution til børn fra andre kommuner, til børne- og undervisningsministeren

Udgiften til en plads i en daginstitution består af et kommunalt tilskud og

en egenbetaling. Kommunalbestyrelsens tilskud til en plads i en kommu-

nal, selvejende og udliciteret daginstitution skal mindst udgøre 75 pct. og

forældrenes egenbetaling maksimum 25 pct. af de budgetterede brutto-

driftsudgifter for ophold i daginstitutioner, eksklusiv udgifter til et sundt

frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, og ejendomsudgifter, herunder husleje

og vedligeholdelse, jf. dagtilbudslovens § 32, stk. 1 og 2. Kommunen kan

efter dagtilbudslovens § 32, stk. 5, vælge, om kommunens tilskud og for-

ældrenes egenbetaling skal beregnes på grundlag af de budgetterede brut-

todriftsudgifter for den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gen-

nemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af

samme type i kommunen.

Kommunens bruttodriftsudgift er den samlede udgift ved at drive en

daginstitution før indtægter fra forældrenes egenbetaling for en plads i

daginstitution. Med undtagelse af udgifter til kommunens myndigheds-

opgaver som eksempelvis tilsyn, sprogvurderinger, administration mv., er

udgangspunktet, at en kommune alene kan indregne udgifter i brutto-

driftsudgiften, der vedrører selve driften af daginstitutionen. Bruttodrifts-

udgiften udgør beregningsgrundlaget for kommunens tilskud og foræl-

drenes egenbetaling.

Nedenstående er eksempler på typer af udgifter, der skal indregnes i

bruttodriftsudgiften samt hvilke udgifter, der ikke vil kunne indregnes:

Anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter, der skal indregnes i bruttodriftsudgiften

•

Løbende nyanskaffelser af inventar, når anskaffelsen ikke sker i for-

bindelse med nybygning eller om- og tilbygning af dagtilbud.

•

Nyanskaffelser, der er børnerelaterede, som legeredskaber, borde og

stole m.v.

•

Løbende driftsudgifter vedrører den faste ejendom, herunder for-

brugsafgifter vedr. ejendommen som udgifter til renovation, vand,

vandafledningsafgift, el, gas, varme m.v.

•

Forsikring, der ikke vedrører ejendommen, som f.eks. arbejdsulyk-

kesforsikring m.v.

•

Udgifter til renholdelse, vask, vinduespolering og lignende renhol-

delse, herunder kan vask på vaskeri eller anskaffelse af vaskemaskine

indgå.

•

Udgifter til almindelig daglig vedligeholdelse af institutionerne med

småreparationer og lignende både af udenomsarealer og indvendig

vedligeholdelse.

Anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter, der ikke kan indregnes i bruttodrifts-

udgiften

•

Anlægsudgifter, herunder udgifter til om- og tilbygninger og alle ved-

ligeholdelsesudgifter i umiddelbar forbindelse hermed.

•

Udgifter til installationer i fast forbindelse med dagtilbuddets ejen-

dom, f.eks. varmeanlæg, tilslutning til fjernvarme og større antenne-

anlæg.

•

Anskaffelse af fast inventar i forbindelse med dagtilbuddets ibrugtag-

ning mv.

Renter og afdrag i fast ejendom.

Lønudgifter

Løn m.v. til medarbejdere i dagtilbuddene skal indregnes i bruttodrifts-

udgiften og udgør langt den største andel af udgifterne til daginstitutions-

drift.

Ansatte i den kommunale forvaltning (pædagogiske konsulenter m.fl.)

Løn til ansatte i den kommunale forvaltning, som har direkte opgaver i

relation til dagtilbuddene som f.eks. pædagogiske konsulenter og institu-

tionskonsulenter mv., skal indregnes.

Såfremt de ansatte har opgaver i relation til administration og myndig-

hedsopgaver, som f.eks. tilsyn og visitation, kan udgifterne ikke indreg-

nes i bruttodriftsudgiften for daginstitutioner.

Opgaver, som er knyttet til udførelse af det pædagogiske arbejde, skal

indregnes. F.eks. supervision/træning af personale, ledelse af institutio-

nen, uddannelse, pædagogisk ledelse, ledelse af støttepædagogkorps.

Det kan være nødvendigt at foretage en opdeling af lønudgifterne, så kun

den del, der ikke er myndighedsudøvelse, indregnes i bruttodriftsudgif-

ten. Opdelingen kan ske på baggrund af kommunens skønsmæssige vur-

dering.

Børnerelaterede udgifter

Udgifter, der er knyttet til hverdagen i dagtilbuddene, skal indregnes.

Der kan være tale om udgifter til beskæftigelsesmaterialer, IT-udstyr til

børnenes aktiviteter, legetøj, bøger og lignende. Udgifter knyttet til hygi-

ejniske forhold som vask, bleer, sæbe m.v. kan også indregnes. Transport

som led i aktiviteter med børnene i daginstitutionen skal indregnes, f.eks.

udgifter til klippekort. Udgiften til befordring til udflytterbørnehaver kan

ikke indregnes.

For en nærmere uddybning af, hvilke typer af udgifter, kommunen skal

indregne i bruttodriftsudgiften, herunder i relation til udgifter til støtte til

børn, tolkebistand, moms mv., henvises til de specielle bemærkninger til

§ 31 i lovforslag nr. L 170 om lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til

større børn og unge (dagtilbudsloven), fremsat den 28. februar 2007, fol-

ketingssamling 2006/07 samt ’Vejledning nr. 9101 27.2.2015 om dagtil-

bud’.

Hvilke udgifter vil X-kommune få dækket ved salg af pladser i daginstitutioner til Y

-kommune?

Såfremt X-kommune i forhold til egne borgere har valgt at beregne det

kommunale tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i daginstitu-

tion på baggrund af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter

for daginstitutioner af samme type i kommunen, jf. dagtilbudslovens §

32, stk. 5, vil X-kommune kunne få dækket sin gennemsnitlige brutto-

driftsudgift til en plads i daginstitution af samme type ved salg af pladser

til Y-kommune.

X-kommune vil i forlængelse heraf få dækket sine gennemsnitlige drifts-

udgifter til fx rengøring, transport som led i aktiviteter med børnene, al-

mindelig daglig vedligeholdelse af institutionerne med småreparationer,

udgifter knyttet til hverdagen i dagtilbuddene fx IT-udstyr knyttet til bør-

nenes aktiviteter, legetøj, legeredskaber, bøger m.v., løn til medarbejdere,

løbende driftsudgifter i tilknytning til ejendommen som udgifter til reno-

vation, vand, vandafledningsafgift, el, gas, varme m.v., jf. beskrivelse af,

hvad der kan indgå i bruttodriftsudgiften ovenfor.

Endelig skal det bemærkes, at børn, der får tilbudt en plads i en anden

kommune som led i opholdskommunens opfyldelse af pasningsgaran-

tien, vil skulle betale for pladsen i medfør af de almindelige regler i kapi-

tel 5 i dagtilbudsloven om tilskud til dagtilbud i opholdskommunen, jf.

dagtilbudslovens §§ 31 og 32, og §§ 33 og 34.

Folkeskoleområdet

På folkeskoleområdet kan kommuner efter overenskomst med en anden

kommune henvise elever til undervisning i en anden kommunes skoler. I

overenskomsten fastlægges den nærmere aftale om elevens undervisning

og herunder betaling for undervisningen. Henvisning til en anden kom-

munes skoler kan kun omfatte elever på 7.-10. klassetrin og elever, der

skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kom-

munens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil