BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at kommentere oplæg og materiale fra foretrædet med Vidensråd for Forebyggelse om rapporten: Hvert sjette barn har mentale helbredsproblemer, til børne- og undervisningsministeren, social- og ældreministeren og sundhedsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

Dato: 10-11-2021

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: SUMMSB

Sagsnr.: 2116663

Dok. nr.: 1981062

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har den 14. oktober 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 13 (Alm. del) til sundhedsministeren, børne- og undervisningsministe-

ren og social- og ældreministeren som hermed besvares på vegne af alle tre ministre.

Spørgsmål nr. 13:

”Vil

ministrene kommentere oplæg og materiale fra foretrædet med Vidensråd for

Fore-byggelse om rapporten: Hvert sjette barn har mentale helbredsproblemer,

jf. BUU alm. del - bilag 4 og bilag 14 (internt).”

Svar:

Det er bekymrende læsning, når det i rapporten anføres, at hver sjette barn under

10 år har mentale helbredsproblemer eller udviklet en psykisk lidelse. Det kan have

store konsekvenser for barnets sundhed og videre færden i ungdoms- og voksenlivet.

Som rapporten peger på, er det afgørende med en forebyggende og tidlig indsats,

dels for at gribe børn i tide inden problemerne opstår, dels for at sikre, at proble-

merne ikke forværres inden den rette hjælp gives.

Vi skal forebygge og tidligt opspore over en bred kam, men også have særlig fokus på

dem, som er særligt sårbare med øget risiko for at udvikle dårlig mental sundhed eller

en egentlig psykisk lidelse. I den forbindelse har social- og ældreministeren oplyst føl-

gende:

”Jeg

noterer mig, at rapporten nævner socialt udsatte børn som i særlig risiko for at

udvikle mentale helbredsproblemer, fx på grund af deres forældres psykiske sygdom

og/eller misbrug eller manglende forældreevner. Hertil kan jeg oplyse, at kommu-

nerne efter serviceloven er forpligtet til at yde hjælp og støtte til alle udsatte børn,

unge og deres familier uanset årsagen til deres behov for støtte og hjælp. Dette kan

f.eks. være hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet eller pæda-

gogisk støtte. Denne hjælp er central, når familier fx oplever særligt belastede perio-

der grundet mentale helbredsproblemer hos barnet eller i familien.

Derudover vil jeg i relation til anbefalingen om at styrke indsatsen i familierne nævne,

at der i den politiske aftale om Børnene Først bl.a. indgår et initiativ om at under-

støtte udbredelsen af familiehuse i hele landet. Familiehuset kan med fokus på det

tidligt forbyggende arbejde rumme indsatser fra sundhedsområdet, såsom fx jorde-

moderkonsultation, men også gruppebaserede indsatser som fx sorggrupper, net-

værksgrupper og forældrekurser ved fx familieterapeuter eller psykologer. Endelig

kan der bygges bro til andre indsatser i kommunen fx jobcenteret, civilsamfundsorga-

nisationer mv.

Fsva. rapportens fokus på det rette match mellem et anbragt barn og plejefamiliens

kompetencer, som en beskyttelsesfaktor mod psykisk mistrivsel, så indgår der i afta-

len om Børnene Først også et initiativ om en reform af plejefamilieområdet. Plejefa-

miliernes vilkår skal forbedres, og derfor nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse

BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at kommentere oplæg og materiale fra foretrædet med Vidensråd for Forebyggelse om rapporten: Hvert sjette barn har mentale helbredsproblemer, til børne- og undervisningsministeren, social- og ældreministeren og sundhedsministeren

af relevante parter, herunder KL, som skal komme med konkrete forslag fastlæggelse

af organiseringen og opgaver, herunder se på efteruddannelse og supervision til ple-

jefamilierne.

Desuden vil jeg i relation til indsatsen til anbragte børn og unge, herunder også dem i

psykisk mistrivsel, fremhæve Evalueringen af det specialiserede socialområde, som

regeringen har igangsat i 2020 med støtte fra Enhedslisten, Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti og Alternativet i 2020. Evalueringen skal bl.a. afdække de tilbud, der

findes på det specialiserede socialområde, de forskellige målgrupper og deres behov

samt den strukturelle opbygning af det specialiserede socialområde, hvor der bl.a. ses

på visitation og kvalitet i indsatserne. Evalueringen skal dermed belyse, om de rigtige

tilbud af rette kvalitet og specialisering er tilstede i kommunerne for de forskellige

målgrupper.”

Herudover har

regeringen

generelt stort fokus på betydningen af tidlige indsatser og

tiltag, der forbedrer kvaliteten og øger den generelle trivsel blandt børn og unge i

dagtilbud og skole. Børne- og undervisningsministeren har i den forbindelse oplyst

følgende:

”På dagtilbudsområdet vil regeringen styrke kvaliteten på

dagtilbudsområdet:

•

Med Aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020 er det aftalt, at

der fra 2024 skal indføres lovbundne minimumsnormeringer på minimum 1

pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og minimum 1 pædagogisk

personale pr. 6 børn i børnehaver. Det er ligeledes aftalt, at videreføre og

sammenlægge to eksisterende puljer til sociale normeringer på i alt ca. 327,5

mio. kr. årligt varigt. Det er endvidere aftalt en opkvalificeringspulje, som

skal sikre mere uddannet personale i dagtilbud og et styrket tilsyn, der kan

være med til at understøtte arbejdet med kvalitet i dagtilbud. Endelig er det

aftalt at styrke tilsynet med dagtilbud gennem dels nye lovgivningsmæssige

minimumskrav til det kommunale tilsyn med dagtilbud, og dels gennem

etableringen af et statsligt tilsynsrejsehold.

Med Aftalen om kommunernes økonomi for 2022 er regeringen og KL enige

om løbende at følge udviklingen af kvalitet i dagtilbud, herunder rammerne,

læringsmiljøerne og hvilken betydning det har for børnenes læring, udvik-

ling, trivsel og dannelse. Derfor er der igangsat et arbejde med en kvalitets-

undersøgelse på dagtilbudsområdet, der tager afsæt i den styrkede pædago-

giske læreplan, den danske dagtilbudstradition og relevante data.

•

På grundskoleområdet vil regeringen styrke børn og unges generelle trivsel ved:

•

Trivselsråd: Der skal nedsættes et Trivselsråd, der skal komme med anbefa-

linger til tiltag, der kan mindske mistrivslen blandt børn og unge.

Evalueringen af inklusion og specialpædagogisk bistand: Evalueringen for-

ventes afsluttet primo 2022. Den vil give os viden om udviklingen i elevernes

støttebehov, og hvordan de imødekommes samt de styringsmæssige og øko-

nomiske rammer herfor. Evalueringen vil også se på sammenhængen til ele-

vernes faglige resultater, trivsel og fravær.

Mobning: Rapporten beskriver, at forebyggelse af mobning er et vigtigt ele-

ment i et mentalt sundhedsfremmende skolemiljø. Der er allerede et solidt

fundament for at forebygge mobning med kravet om en antimobbestrategi

og handlingsplaner for afhjælpning af konkrete mobbeproblemer i skolen.

Sammen med folkeskoleforligskredsen og Sammen om skolen vil jeg se på,

hvordan denne indsats kan forbedres.

Side 2

•

Indsatsen over for børn og unge, der er i psykisk mistrivsel og/eller i risiko

for at udvikle en psykisk lidelse i PPR: Med satspuljeaftalen på sundhedsom-

rådet for 2019

–

2022 er der afsat 120 mio. kr. til dette formål På baggrund

af et fagligt arbejde på tværs af sundheds-, social- og undervisningsområdet

er der udviklet faglige anbefalinger til lettere behandlingsindsatser i PPR. Der

er er givet støtte til 37 kommuner via en ansøgningspulje, der løber fra

2020-2022.”

Jeg kan herudover oplyse, at

indsatsen kan ikke være en ”one-size fits all”. Den skal

tilpasses det enkelte barn og unges behov og muligheder. De kommer fra vidt forskel-

lige familier og har vidt forskellige problemer. Den gode indsats indebærer derfor

ofte et tæt samarbejde mellem forældre, skole, de kommunale indsatser og almen

praksis, som alle er tæt på den unges hverdag, og - når det viser sig at være nødven-

digt

–

også behandlingspsykiatrien.

Med en række satspuljeaftaler er der på sundhedsområdet afsat midler til at sætte

fokus på børn og unge, der mistrives eller har psykiske lidelser. Der er bl.a. afsat mid-

ler til at udbrede det anonyme lavtærskelstilbud headspace, til at udvikle kommuner-

nes forebyggende tilbud, til at uddanne fagprofessionelle i Mindfulness-Baseret

Stress Reduktion, til at styrke den regionale psykiatris tilstedeværelse i kommunerne,

til en styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade og til forløbs-

programmer for børn og unge med hhv. ADHD, spiseforstyrrelse og angst og/eller de-

pression.

Der er således allerede iværksat en række initiativer mhp. at styrke børn og unges

mentale trivsel og sundhed og øge indsatsen over for de børn og unge, der lider af en

egentlig psykisk lidelse.

Men det er ikke gjort med det. Der er et stort behov for at løfte indsatsen på det

samlede psykiatriområde. Det vil regeringen i et kommende udspil til en 10-års plan

for psykiatrien. Som første skridt i arbejdet er Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen

sammen i færd med at udarbejde et fagligt oplæg, der beskriver status og udfordrin-

ger på psykiatriområdet og giver bud på, hvordan de opstillede udfordringer kan lø-

ses, og hvordan de bør prioriteres. Udfordringerne i forhold til indsatsen over for

børn og unge med psykiske udfordringer bliver særskilt adresseret i det faglige oplæg.

Samtidig sidder der i styrelsernes følgegruppe repræsentanter med særligt indblik i

på børne- og ungeområdet.

Det faglige oplæg skal afleveres inden årets udgang og danner grundlaget for regerin-

gens udspil til en 10-års plan for psykiatrien.

Rapporten og deres anbefalinger vil indgå i det faglige grundlag til regeringens

kommende 10-års plan for psykiatrien, og jeg forventer, at et af fokusområderne i

udspillet vil være at sikre bedre vilkår for en trængt børne- og ungepsykiatri, og at

planen derudover vil indeholde nogle konkrete initiativer ift. den brede indsats over

for børn og unge, der har psykiske udfordringer, herunder en styrkelse af den

mentale sundhed gennem en stærkere forebyggelse og tidlig opsporing.

Side 3

Der er ingen hurtige, nemme løsninger, så der er brug for en gradvis opbygning af

hele området

–

også når det gælder indsatsen over for børn og unge med psykiske

udfordringer.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mie Saabye

Side 4