Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2543099_0001.png
Folketinget
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. marts 2022
Strafferetskontoret
Anne Sofie Brix
2022-0032/03-0021
2350444
Besvarelse af spørgsmål nr. 126 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 126 (Alm. del), som Folketin-
gets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til justitsministeren den 21.
februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Jane Heitmann (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: MFU spm. om, hvordan danske børn og unge er beskyttet mod digitale overgreb gennem lovgivning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 126 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervisnings-
udvalg:
”Ministeren
bedes oplyse, hvordan danske børn og unge er be-
skyttet mod digitale overgreb gennem lovgivning.”
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til den strafferetlige be-
skyttelse af børn og unge mod digitale overgreb.
Seksuelle overgreb mod børn er nogle af de mest modbydelige forbrydelser,
der findes. De kan have omfattende og livslange konsekvenser for offeret,
uanset om de foregår fysisk eller digitalt.
Digitale overgreb som f.eks. deling af seksuelt og andet krænkende materi-
ale er i takt med den digitale udvikling et stigende problem, og noget som
alt for mange, særligt børn og unge, i dag udsættes for. Samtidig har inter-
nettet skabt platforme, der har gjort det meget nemmere for sårbare unge at
sugardate eller at blive kontaktet af voksne, der ønsker at krænke dem sek-
suelt. Endvidere ses der eksempler på, at især børn og unge udsættes for
såkaldt sextortion, hvor en person afpresser en anden ved at true med at of-
fentliggøre nøgenbilleder eller lignende af vedkommende.
Jeg er derfor tilfreds med, at vi med flerårsaftalen for politiets og anklage-
myndighedens økonomi 2021-2023 blev enige om, at der skulle igangsættes
en undersøgelse af, om de nuværende regler i straffeloven på området for
digitale overgreb er tilstrækkelige.
I forlængelse af flerårsaftalen og som en del af udspillet ”Værn mod voksne
der krænker børn”, der blev lanceret den
17. maj 2021, har regeringen bedt
en arbejdsgruppe om at komme med anbefalinger om, hvorvidt der er behov
for at ændre i straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser eller andre
relevante bestemmelser med henblik på, at disse i højere grad tager højde
for den digitale virkelighed. Arbejdsgruppen forventes at komme med sine
anbefalinger snarest.
Når jeg har modtaget arbejdsgruppens anbefalinger, vil jeg tage stilling til
behovet for ændringer af straffeloven, så det sikres, at straffelovens regler
modsvarer den digitale virkelighed, som vi befinder os i.
Side 2/2