Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 12 (Alm. del):
I brev af den 13. oktober 2021 har udvalget efter ønske fra Katarina Am-
mitzbøll (KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren sikre, at afskaffelse af ventelister og indskrænk-
ningen af elevers mulighed for at skifte gymnasium ikke øger frafaldet og
skader udbyttet af gymnasieuddannelsen?
Svar:
Det lægges til grund for mit svar, at spørgsmålet vedrører elevers ønske
om institutionsskifte på et tidspunkt efter vedtagelse og ikrafttrædelse af
det kommende lovforslag om blandt andet begrænsning af mulighed for
institutionsskift, som udmønter dele af den politiske aftale af den 10. juni
2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddan-
nelser
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der fortsat vil være mulighed for
at skifte gymnasium som følge af blandt andet mistrivsel. Dertil kommer,
at den kommende elevfordelingsmodel fremover som udgangspunkt vil
sikre en mere balanceret elevsammensætning, hvilket forhåbentligt vil af-
hjælpe nogle af de udfordringer, som visse gymnasier oplever i dag.
Hvad angår udbyttet af gymnasieuddannelsen skal alle udbydere af gym-
nasiale uddannelser leve op til de samme regler for uddannelsernes ind-
hold og kvalitet. Børne- og Undervisningsministeriet fører tilsyn med in-
stitutionernes faglige resultater og regeloverholdelse og reagerer over for
vedvarende tegn på, at institutioner er udfordrede på kvaliteten af deres
uddannelser. Så ud over at jeg generelt har tiltro til, at alle Danmarks
gymnasier leverer god kvalitet, har jeg også tiltro til, at ministeriet er i
stand til at hjælpe enkeltinstitutioner, der eventuelt måtte være udfor-
drede.
Den 10. november 2021
Sagsnr.: 21/21212