Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
24. marts 2022
Sagsnr.: 22/03880
Svar på spørgsmål 113 (Alm. del):
I brev af 10. februar 2022 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 113:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af BUU alm. del – samrådsspørgs-
mål B oplyse, hvem der skal foretage den undersøgelse, ministeren henviste
til på mødet, hvorfor undersøgelsen ikke allerede for længst er igangsat, når
spørgsmålet blev bragt op allerede i forbindelse med finanslovsforhandlin-
gerne i november-december sidste år, og endelig om ministeren vil oversende
kommissoriet for undersøgelsen til udvalget?
Svar:
På samrådet den 10. februar drøftede vi to undersøgelser: 1) Den under-
søgelse af normeringer i fritidstilbud, som blev aftalt med finansloven for
2022, og 2) en effektundersøgelse af før-SFO.
Børne- og Undervisningsministeriet er i gang med at afklare rammerne
for de to undersøgelser, herunder hvem der skal udføre dem. Forarbejdet
med undersøgelserne er således igangsat. Der arbejdes hen imod, at cen-
trale delresultater fra normeringsundersøgelsen samt endelige resultater
af effektundersøgelsen af før-SFO foreligger medio september 2022.
Det fremgår af finanslovsaftalen, at undersøgelsen af normeringerne på
fritidsområdet skal drøftes med partierne. Partierne bag finansloven er
blevet forelagt kommissorium for undersøgelsen. Kommissoriet over-
sendes hermed til udvalget.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil