Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 101
I brev af 4. februar 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 101:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor Børne- og Undervisningsmini-
steriet ændrer vejledning for unge, der tager på ophold i udlandet inden
gymnasiet, allerede inden lovbehandlingen af lovforslaget, der skal fastslå
hvorvidt vejledningen skal ændres eller ej?”
Svar:
Ved en ændring af lov om de gymnasiale uddannelse blev det med virkning
for optag til skoleåret 2020/21 muligt for ansøgere til de gymnasiale ud-
dannelser at opnå retskrav på optagelse i op til to år efter afslutningen af
9. klasse, og i op til et år efter afslutningen af 10. klasse. En ansøger kan
således opnå retskrav på optagelse, selvom ansøgeren tager på udlandsop-
hold efter grundskolen, eller i øvrigt foretage sig noget andet, i ét eller to
år derefter.
Som følge heraf har ministeriet vurderet, at der ikke længere er det samme
behov som tidligere for, at en ansøger kan blive optaget på en gymnasial
uddannelse, og derefter få udskudt uddannelsesstart i forbindelse med ud-
dannelsesophold i udlandet. I forlængelse heraf har Børne- og Under-
visningsministeriet med virkning for dette års optagelse på de gymnasiale
uddannelser ændret bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddan-
nelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale
uddannelser, så muligheden for udskudt uddannelsesstart i forbindelse
med uddannelsesophold i udlandet er blevet ophævet.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BUU alm. del
–
spørgsmål 100.
4. marts 2022
Sagsnr.: 22/02623