Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 7426
Doknr.
470817
Dato
13-12-2021
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 29. november 2021.
Spørgsmål nr. 91:
”Vil ministeren bekræfte, at a) følgende tekst, fra Vejledning om lokalplanlægning,
pkt. 2.3.2.2, 3. nederste afsnit på side 49, hvor der står at ” Erfaringsmæssigt overgår
mange af disse boliger ad åre til ‘almindelige boliger” , må forstås
således, at disse bo-
ligers tilstedeværelse er en kendsgerning der må accepteres, uanset at en oprindelig
tilknytning mellem beboelse og erhverv på samme ejendom ikke længere er til stede,
og b) at det ikke vil være i strid med grundlovens § 73, om ejendomsrettens ukrænke-
lighed, hvis en kommune passivt har ladet sådanne ejendomme bebo igennem en peri-
ode på 15-25 år, og først derefter vælger at nedlægge forbud imod fortsat beboelse af
sådanne ejendomme, som ikke fungerer som portnerboliger?”
Svar:
Bolig- og Planstyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:
”Den citerede tekst indgår i et afsnit om portnerboliger i industriområder
i vejledning
om lokalplanlægning fra 2009.
Det er Bolig- og Planstyrelsens opfattelse, at det som udgangspunkt må lægges til
grund, at det vil være i strid med lokalplanen, at en portnerbolig overgår til almindelig
bolig, hvis lokalplanen indeholder en bestemmelse om, at der kan etableres en port-
nerbolig i forbindelse med en virksomhed, og planen ikke i øvrigt giver mulighed for at
etablere bolig. Det kan altså ikke generelt lægges til grund, at en overgang fra portner-
bolig til almindelig bolig må accepteres. Om en konkret bolig er i strid med lokalpla-
nen, afgøres af kommunen efter en vurdering af sagens omstændigheder, herunder
evt. en fortolkning af bestemmelserne i den pågældende lokalplan.
For så vidt angår muligheden for at påbyde en fortsat anvendelse som almindelig bolig
stoppet, kan der henvises til, at en kommune efter praksis kan fortabe retten til at
kræve lovliggørelse efter en vis tid, hvis ejeren har berettigede forventninger om, at
forholdet ikke vil blive krævet lovliggjort. Det kan fx være tilfældet, hvis kommunen er
bekendt med et muligt ulovligt forhold, men ikke inden for et rimeligt tidsrum har søgt
forholdet lovliggjort, eller hvis ejeren af andre årsager - bl.a. at der er gået meget lang
tid - har haft grund til at indrette sig i tillid til, at forholdet ikke ville blive krævet lov-
liggjort. Om et konkret forhold kan kræves lovliggjort, afgøres af kommunen efter en
samlet vurdering af sagens omstændigheder.