Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7120
Doknr.
481410
Dato
04-11-2021
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg har d. 8. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil
ministeren oplyse, hvor store ekstraomkostninger de pågældende
kommuner vil få årligt som følge af indkvarteringen af de hjembragte Syrien-
børn?”
Svar:
Det er ikke muligt at oplyse, hvilke årlige omkostninger de enkelte kommuner
vil få til sociale foranstaltninger til de børn, der er evakueret fra Syrien. Det vil
afhænge af, hvilke indsatser de enkelte kommuner iværksætter, og udgifterne
til de iværksatte indsatser. Den støtte, som børnene efter en konkret vurdering
har behov for, skal iværksættes efter de gældende regler i serviceloven.
Jeg kan i forlængelse heraf generelt oplyse, at udgifter til særlig støtte til
udsatte børn og unge efter serviceloven afholdes af kommunerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1