BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om gældende regler for offentligt ansattes forsøg på at påvirke en borger, med hvem de gennem deres arbejde indgår i en magtrelation, til at afgive sin stemme til et givent parti ved kommunal- regions- og folketingsvalg, til justitsministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Indenrigs- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. december 2021

Forvaltningsretskontoret

Anna Seneberg Winkel

2021-0032/46-0008

2209568

Besvarelse af spørgsmål nr. 71 (Alm. del) fra Folketingets Indenrigs- og

Boligudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 71 (Alm. del), som Folketingets

Indenrigs- og Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 10. november

2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).

Nick Hækkerup

Sofie Skou Sandager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om gældende regler for offentligt ansattes forsøg på at påvirke en borger, med hvem de gennem deres arbejde indgår i en magtrelation, til at afgive sin stemme til et givent parti ved kommunal- regions- og folketingsvalg, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 71 (Alm. del) fra Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg:

”Vil ministeren redegøre for gældende regler for offentligt an-

sattes – i form af eksempelvis folkeskolelærere, pædagoger, so-

cial- og specialpædagoger og SOSU-assistenter – forsøg på at

påvirke en borger, med hvem de gennem deres arbejde indgår i

en magtrelation, til at afgive sin stemme til et givent parti ved

kommunal- regions- og folketingsvalg?”

Svar

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det ikke angår situati-

oner, hvor offentligt ansatte handler i privat regi, men derimod når de i kraft

af deres stilling som offentligt ansatte agerer som myndighedspersoner.

Justitsministeriet kan i den anledning generelt oplyse, at offentligt ansatte er

underlagt en række generelle tjenestepligter, der hviler på en kombination

af arbejdsretlige, forvaltningsretlige og strafferetlige regler. Pligterne frem-

går i et vist omfang af vejledningen om ”God adfærd i det offentlige”

(2017).

Af vejledningen fremgår bl.a. følgende på s. 7f.:

”Den offentlige sektor bygger på værdier som åbenhed, demo-

krati, retssikkerhed, saglighed, integritet og uvildighed samt kra-

vet om lovmæssig forvaltning (legalitetsprincippet). Samtidig

forventes det, at opgaver udføres smidigt og effektivt, og at der

leveres ydelser af høj kvalitet.

Den offentlige sektor dækker over mange forskellige myndighe-

der og institutioner med vidt forskellige relationer til borgerne.

Fælles for alle myndigheder og institutioner er, at de skal give

borgerne en kompetent, ordentlig og hensynsfuld behandling med

udgangspunkt i de nævnte værdier. […]

Der findes en række generelle regler om, hvordan offentlige myn-

digheder, institutioner og ansatte skal behandle borgernes sager

og i øvrigt agere over for borgerne. En stor del af disse regler fin-

des i forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelses-

lovgivningen. […]

Offentlige myndigheder og institutioner skal desuden over for

borgerne agere inden for rammerne af principperne om god for-

valtningsskik, som bl.a. er udviklet af Folketingets Ombudsmand.

Disse principper er udtryk for, hvordan offentlige myndigheder,

Side 2/4

institutioner og ansatte bør opføre sig over for borgerne. Offent-

lige myndigheder, institutioner og ansatte udviser generelt god

forvaltningsskik, når de optræder



høfligt, hensynsfuldt og nærværende over for borgerne og

på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvalt-

ning.”

En tilsidesættelse af de generelle tjenestepligter vil kunne medføre såvel

strafferetlige som ansættelsesretlige sanktioner for den offentligt ansatte.

Endvidere kan Justitsministeriet generelt oplyse, at offentligt ansatte, når de

udtaler sig på egne vegne, har en udstrakt ytringsfrihed. Det betyder, at of-

fentligt ansatte som udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller på

anden måde mødes med negative konsekvenser på jobbet på grund af deres

ytringer. Offentligt ansatte er dog – ligesom alle andre borgere – underlagt

visse begrænsninger i deres ytringsfrihed. Disse begrænsninger og dermed

rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed er nærmere beskrevet i ”Vej-

ledning om offentligt ansattes ytringsfrihed” (2016).

Af vejledningen fremgår følgende på s. 10:

”Som offentligt ansat er man beskyttet af grundlovens bestem-

melse om ytringsfrihed. Det betyder, at man på egne vegne kan

deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger

og synspunkter. Det gælder også emner, der vedrører ens eget

arbejdsområde. Det gælder derudover, når man ikke kun udtaler

sig på egne vegne, men også når man samtidig udtaler sig på

vegne af andre, f.eks. tillidsrepræsentanter, som udtaler sig kri-

tisk om forholdene på arbejdspladsen på vegne af en medarbej-

dergruppe.

Beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed gælder kun, når

man som offentligt ansat ytrer sig på egne vegne.

Det betyder omvendt, at ledelsen på en offentlig arbejdsplads

kan fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på myndighe-

dens vegne. Ledelsen kan også fastsætte retningslinjer for ind-

holdet af udtalelser, der fremsættes på myndighedens vegne.

Når man derimod ytrer sig på egne vegne, kan ledelsen ikke

kræve, at man først skal indhente tilladelse til at fremføre en på-

tænkt ytring. Ledelsen kan heller ikke kræve, at man skal orien-

tere ledelsen om ytringer, der fremsættes på egne vegne.

Side 3/4

Hvis der er risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne op-

fatte en ytring som udtryk for myndighedens synspunkter, skal

man være opmærksom på at præcisere, at man ytrer sig på egne

vegne.”

Side 4/4