Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 7007
Doknr.
463040
Dato
09-11-2021
Svar på spørgsmål fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF) stillet den
5. november 2021.
Spørgsmål nr. 69:
”Vil ministeren oplyse hvor mange af de opstillede kandidater
til kommune- og regi-
onsrådsvalgene den 16. november 2021, der har en baggrund som dansker, indvandrer
(vestlige, Menapt-lande og øvrige ikke-vestlige) og efterkommere (vestlige, Menapt-
lande og øvrige ikke-vestlige)?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet oplysninger fra Danmarks
Statistik og kan på baggrund heraf oplyse følgende:
Det er en forudsætning for at kunne besvare spørgsmålet, at Danmarks Statistik er i
besiddelse af CPR-oplysninger om de enkelte kandidater til kommunal- og regional-
valget den 16. november 2021. Det er Danmarks Statistik ikke på nuværende tids-
punkt.
Danmarks Statistik modtager oplysninger om kandidaternes CPR-numre senest i be-
gyndelsen af januar 2022. Herefter skal Danmarks Statistik gennemgå og kvalitets-
sikre oplysningerne. Danmarks Statistik forventer at offentliggøre en publikation om
kommunal- og regionalvalget den 16. november 2021 i slutningen af februar 2022. I
den forbindelse vil det være muligt at besvare spørgsmålet om kandidaternes oprindel-
sesland.
På nuværende tidspunkt er det således ikke muligt at besvare spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek