Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
5. november 2021
Svar på Indenrigs- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af
8. oktober 2021 stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren som opfølgning på samråd om Digitaliseringsstyrelsens redegørel-
ser og omfanget af svindel med NemID og NemKonto og digital kriminalitet den
6. oktober 2021 give en status for de iværksatte sikkerhedstiltag med henblik på
håndtering af svindel med NemID, MitID og digital identitetstyveri m.m., herun-
der bl.a. Digitaliseringsstyrelsens hotline og antallet af henvendelser til denne hot-
line m.v.?
Svar
De offentlige digitale løsninger spiller en stor og vigtig rolle i Danmark, og det er
afgørende, at borgere trygt kan bruge dem. Regeringen tager sikkerheden i vores
offentlige digitale løsninger meget alvorligt. Vi kan desværre aldrig fuldstændig
undgå svindel, hverken i den fysiske eller digitale verden. Men vi kan gøre det
svært for de it-kriminelle at udføre den.
Digitaliseringsstyrelsen arbejder løbende med forskellige aktiviteter, som er med til
at styrke sikkerheden i løsningerne og reducere risikoen for svindel.
Jeg læser spørgsmålet som et ønske om en status på de tiltag, der blev nævnt i for-
bindelse med oversendelse af Digitaliseringsstyrelsens redegørelse til udvalget i
april. Jeg har derfor indhentet bidrag fra Digitaliseringsstyrelsen med hensyn til
status for de iværksatte sikkerhedstiltag:
•
Der er i juni 2021 foretaget en penetrationstest af NemKonto med hjælp fra et
eksternt sikkerhedsfirma. Ved penetrationstesten af NemKonto er der ikke
identificeret sårbarheder, der kan misbruges til at påvirke integriteten eller for-
troligheden i systemet. På baggrund af testen er leverandøren i gang med at ef-
terkomme anbefalinger.
•
Der er igangsat en auditundersøgelse i form af en sikkerhedsanalyse af, om der
er sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med, at borgeres NemKonto
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K