BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om talepapir fra samrådet d. 27/9-22 vedr. kommuners fejl eller lovbrud i tusinder af sager på voksen- og børnehandicapområdet uden Ankestyrelsens sanktionering, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsens

talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Samrådsspørgsmål M

20. september 2022 kl. 15

Indenrigs- og Boligudvalget

Ca. 10 minutter

Det talte ord gælder

[Indledning]

Tak for ordet.

Som spørgsmålet er stillet, kan man få det indtryk, at

Ankestyrelsens gennemslagskraft kan måles i, om styrelsen

anvender sanktioner over for kommunerne. Det mener jeg ikke er

rigtigt. Det kommer jeg tilbage til.

[Rammerne for besvarelsen]

Samrådsspørgsmålet vedrører både Ankestyrelsen som

klagemyndighed og som kommunal tilsynsmyndighed.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om talepapir fra samrådet d. 27/9-22 vedr. kommuners fejl eller lovbrud i tusinder af sager på voksen- og børnehandicapområdet uden Ankestyrelsens sanktionering, til indenrigs- og boligministeren

Jeg vil derfor først redegøre for Ankestyrelsens forskellige

funktioner og reaktionsmuligheder som henholdsvis

klagemyndighed og tilsynsmyndighed.

Jeg skal i den forbindelse nævne, at Ankestyrelsens rolle som

klageinstans hører under Social- og Ældreministeriet, der også har

det organisatoriske ansvar for Ankestyrelsen. Jeg har derfor

indhentet oplysninger fra både Ankestyrelsen og Social- og

Ældreministeriet for at kunne give så fyldestgørende et svar som

muligt.

Som indenrigs- og boligminister vil jeg dog primært fokusere på

Ankestyrelsens rolle som kommunal tilsynsmyndighed, der hører

under mit område.

Så vidt rammerne for besvarelsen.

[Ankestyrelsens rolle som klagemyndighed]

Ankestyrelsen spiller en central rolle for at sikre retssikkerheden

for borgerne. Som klageinstans træffer Ankestyrelsen afgørelse

om at stadfæste, hjemvise eller ændre kommunernes afgørelser i

konkrete borgersager.

Ankestyrelsen kan i rollen som klageinstans ikke udstede bøder

eller på anden måde sanktionere en kommune. Ankestyrelsen har

derimod nogle sanktionsmuligheder som tilsynsmyndighed. Det

vil jeg komme ind på om lidt.

[Ankestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed]

Udover at være klageinstans i forhold til borgernes konkrete sager,

varetager Ankestyrelsen også det almindelige statslige tilsyn med

kommunerne.

Tilsynet er et retligt tilsyn. Det betyder, at tilsynet kun kan tage

stilling til, om kommunerne overholder lovgivningen. Men ikke,

om kommunen handler rimeligt eller hensigtsmæssigt. Det

skyldes hensynet til kommunernes selvstyre.

Tilsynet kan heller ikke behandle forhold, som en klagemyndighed

kan se på. Derfor kan tilsynet ikke gå ind i en kommunes konkrete

afgørelse om eksempelvis støtte til et barn med handicap. Det

hører under Ankestyrelsens kompetence som klagemyndighed.

[Tilsynets reaktionsmuligheder]

Når det kommunale tilsyn bliver bekendt med oplysninger, der

kan give anledning til at rejse en tilsynssag, foretager tilsynet

typisk en høring af den relevante kommune.

Det sker i de tilfælde jævnligt, at kommunen selv retter ind

allerede i den forbindelse. Så er der ikke behov for, at

Ankestyrelsen rejser en tilsynssag.

I andre tilfælde vil tilsynet afgive en vejledende udtalelse om, hvad

der er gældende ret på området, og om kommunens handlinger

eller undladelser er lovlige. Ankestyrelsen kan bede kommunen

om at genoptage sagen og fortælle kommunen, hvad den har pligt

til at gøre efter lovgivningen.

Hvis det ikke er nok med en vejledende udtalelse, har tilsynet også

nogle sanktionsmuligheder, sådan som der henvises til i

spørgsmålet.

Den vigtigste sanktion er tvangsbøder. Tvangsbøder er dagbøder,

som det enkelte, ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlem skal

betale, indtil der er rettet op på de ulovlige forhold. Tvangsbøder

kan anvendes, hvis der er tale om en klar ulovlighed, og hvis

sanktionen er nødvendig frem for mindre indgribende reaktioner.

Der gælder med andre ord et proportionalitetsprincip.

Lad mig sige det med det samme. Det har i rigtig mange år ikke

været nødvendigt for tilsynet at anvende tvangsbøder. Det skyldes,

at kommunerne selv retter ind.

Tvangsbøder er ikke en straf, men et redskab, der har til formål at

tvinge kommunerne til at gøre det, som kommunen har pligt til

efter lovgivningen.

Tvangsbøder kan også bruges, hvis Ankestyrelsen som

klagemyndighed har omgjort en konkret sag, og kommunen ikke

retter sig efter Ankestyrelsens afgørelse. Det er den såkaldte

fogedfunktion, der betyder, at Ankestyrelsen som

tilsynsmyndighed kan gennemtvinge klagemyndighedens

afgørelse.

[Ankestyrelsens arbejde i praksis

–

synergi mellem

klagesager og tilsyn]

I praksis er der et formaliseret samarbejde mellem Ankestyrelsens

klagesagsbehandling og tilsynet.

Ankestyrelsen følger for eksempel systematisk op, når styrelsen

bliver opmærksom på, at en kommune endnu ikke har efterlevet

en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Hvis kommunen ikke reagerer, eller hvis der er oplysninger, der

indikerer, at kommunen ikke vil efterleve Ankestyrelsens

afgørelse, så vil Ankestyrelsen efter omstændighederne oplyse

kommunen om muligheden for at pålægge tvangsbøder. Man

”rasler

med sablen”. Og det vil i almindelighed være nok.

Hvis kommunen fortsat ikke efterlever afgørelsen, vil

Ankestyrelsens tilsynskontor overtage sagen for om nødvendigt at

gennemtvinge efterlevelsen ved at pålægge de ansvarlige

kommunalbestyrelsesmedlemmer tvangsbøder.

Tilsynet bruger også sin viden fra det formaliserede samarbejde

med klagemyndigheden til at holde øje med, om der er anledning

til at rejse en tilsynssag om lovligheden af generelle kommunale

beslutninger, retningslinjer eller praksis på baggrund af mønstre,

tendenser eller afvigelser i data.

Jeg vil her gentage, at tilsynet er et retligt tilsyn.

Det betyder, at tilsynet som udgangspunkt ikke har kompetence til

at gribe ind overfor dårlig kvalitet i kommunernes sagsbehandling.

Det gælder f.eks. manglende sagsoplysning, der medfører høje

omgørelsesprocenter på handicapområdet.

Når tilsynet skal beslutte, om der er anledning til at indlede en

undersøgelse af en sag, lægger tilsynet blandt andet vægt på, om

der er tale om en generel fejlagtig praksis i kommunen, om der

kan være tale om en bevidst ulovlig beslutning eller undladelse,

eller om der er tale om en ulovlighed af et vist omfang på grund af

antallet af berørte borgere eller antallet af omfattede kommuner.

[Omgørelsesprocenter og initiativer i forhold til

forbedring af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling]

Når alt dette er sagt, så giver det høje antal af sager på

socialområdet, hvor Ankestyrelsen hjemviser eller ændrer

kommunens afgørelse

–

altså omgørelsesprocenten

–

anledning til

bekymring. Og det har den gjort over en årrække.

Det er dog væsentligt at holde fast i, at omgørelsesprocenten kun

siger noget om de sager, der er blevet påklaget til Ankestyrelsen.

Kommunerne træffer utroligt mange afgørelser, hvor borgeren

ikke klager. Der kan derfor ikke direkte fra omgørelsesprocenten

udledes noget om den generelle kvalitet af kommunernes

sagsbehandling.

Uanset dette, arbejder vi i regeringen målrettet for, at borgeren

skal have en rigtig afgørelse første gang. For at højne kvaliteten i

kommunernes sagsbehandling og styrke retssikkerheden har

regeringen sammen med aftalepartierne bag SSA-reserven fra

sidste år

–

altså reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-

og arbejdsmarkedsområdet

–

afsat 112 mio. kr. i perioden 2022-

2025 til at styrke retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen

samt tilliden mellem borger og myndighed på handicapområdet.

Ud over de 112 mio. kr. har regeringen med aftalepartierne bag

SSA-reserven fra sidste år også afsat 5 mio. kr. til en samlet

retssikkerhedsundersøgelse, som skal give et billede af de områder

på handicapområdet, hvor kommunerne er mest udfordrede i

forhold til at overholde gældende lovgivning.

På børneområdet kan fremhæves aftalen om Børnene Først, som

bl.a. med Barnets Lov vil styrke kvaliteten af kommunernes

sagsbehandling gennem afbureaukratisering, mere overskuelig

lovgivning og en mere fremtrædende plads til barnets rettigheder.

Aftalen om Børnene Først indeholder også en styrkelse af

Ankestyrelsens kommunale tilsynsvirksomhed, hvor 3,1 mio. kr. i

år og 3,2 mio. årligt fra 2023 og fremad skal styrke fokus på

børne- og ungeområdet.

Det er blot eksempler på det arbejde, der er i gang for at styrke

retssikkerheden.

[Opsamling i forhold til spørgsmålet]

Når jeg så skal svare på, hvad min holdning er til, at Ankestyrelsen

ikke har brugt tvangsbøder over for kommunerne i de sidste ti år,

må jeg sige, at jeg faktisk synes, det er godt tegn. Det fortæller mig,

at Ankestyrelsen ikke har fundet det nødvendigt at gribe til

sanktionsværktøjet over for en eneste kommune.

For mig er det ikke et succeskriterium, at kommunerne bliver

sanktioneret. Dét, der betyder noget, er, at kommunerne rent

faktisk retter ind, når Ankestyrelsen konstaterer, at kommunen

har truffet en ulovlig beslutning eller haft en ulovlig praksis på et

område.

Ankestyrelsen skal naturligvis ikke lade stå til, hvis en kommune

ikke lever op til den kvalitet, som borgerne har krav på. Men

tilsynets mulighed for at anvende sanktioner vil sjældent være det

rigtige værktøj til at imødegå problemet med.

Afslutningsvist vil jeg derfor igen fremhæve de store initiativer,

der er taget, eller som er på vej på det sociale område for at styrke

kvaliteten i kommunernes sagsbehandling og dermed borgernes

retssikkerhed.

Forandringer skabes ikke den dag, vi afsætter midlerne eller

vedtager ny lovgivning på Christiansborg. Det tager tid. Men det

betyder ikke, at vi skal vende fokus væk fra

retssikkerhedsområdet. Vi skal til stadighed sikre, at vi gør det

bedre

–

og det er vi med de initiativer, som regeringen har taget,

godt på vej til.

[Afrunding]

Med disse ord ser jeg frem til en god politisk drøftelse, ligesom jeg

naturligvis gerne vil svare på eventuelle spørgsmål.

Tak for ordet.