BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om kommentar til artiklen »En stor hvid millionvilla i Valby får SFer til at rase mod regeringen«, bragt i Berlingske den 12/9-22 m.v., til skatteministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt

19. september 2022

J.nr. 2022 - 9832

Til Folketinget

–

Indenrigs- og Boligudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 353 af 12. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Heidi Bank (V).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om kommentar til artiklen »En stor hvid millionvilla i Valby får SFer til at rase mod regeringen«, bragt i Berlingske den 12/9-22 m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere på artiklen »En stor hvid millionvilla i Valby får SFer til at

rase mod regeringen«, bragt i Berlingske den 12. september 2022, og redegøre for, hvad

det årligt vil betyde for den gennemsnitlige boligejer, hvis rentefradraget helt afskaffes

ved boligkøb nr. 2?

Svar

Af artiklen ”En

stor hvid millionvilla i Valby får SFer til at rase mod regeringen”

fremgår

det, at en villa i Valby er solgt for 18,7 mio. kr. for to år siden og nu er sat til salg for 38

mio. kr. Jeg vil ikke kommentere på prissætningen af en konkret bolig, men jeg anerken-

der, at der har været store prisstigninger på boligmarkedet i de senere år, og at boligbe-

skatningen ikke er fulgt med op, når priserne er steget.

Med

Forliget om Tryghed om boligbeskatningen

(boligskatteforliget) og

Aftale om Kompensation til

boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

er der skabt tryghed om den fremtidige bolig-

beskatning. De nye boligskatter betyder desuden, at boligskatten fra 2024 og frem igen vil

følge udviklingen i boligpriserne, så boligskatterne får en stabiliserende virkning på pris-

udviklingen på boligmarkedet. Hvis boligpriserne stiger

–

hvilket medfører højere ejen-

domsvurderinger

–

vil det øge boligskattebetalingen og dermed have en dæmpende effekt

på prisudviklingen.

Af artiklen fremgår forslag om en reduktion af rentefradraget for boligejere med mere

end et boligkøb, hvilket alt andet lige vil øge omkostningerne for denne personkreds ved

at låne til bolig og dermed føre til lavere ejendoms- og grundpriser. Det kan desuden være

med til at skabe en

indlåsningseffekt

på boligmarkedet, hvor boligejere

–

på trods af ændret

boligbehov og/eller privatøkonomi

–

vil vælge ikke at købe ny bolig som følge af skatte-

fordelene ved at blive i deres første bolig og fortsat bevare det fulde rentefradrag.

En reduktion af rentefradraget vil for boligejere med mere end et boligkøb indebære et

øget spænd i skattesatserne for positiv og negativ nettokapitalindkomst og dermed øge

asymmetrien i kapitalindkomstbeskatningen. Det vil således indebære en større forskel i

beskatningen af renteudgifter mellem personer med positiv nettokapitalindkomst hhv. ne-

gativ nettokapitalindkomst. En reduktion af rentefradraget vil desuden øge spændet til be-

skatningen af aktieindkomst, ejendomsværdier og pensionsafkast. Det vil tilskynde til at

nedbringe gæld frem for at investere i aktier og boliger eller at spare op til pension.

Forslaget om at reducere rentefradraget for boligejere med mere end et boligkøb vil desu-

den give anledning til nogle afgrænsningsproblemer. Der vil skulle tages stilling til, hvor-

dan samlevende par og ægtefæller, der køber bolig sammen, vil skulle håndteres. Eksem-

pelvis kan den ene part være førstegangskøber, mens den anden part tidligere har købt

bolig. Her vil begge parter potentielt kunne omfattes af en reduktion af rentefradraget, li-

gesom det alene vil kunne være den part med mere end et boligkøb. Desuden sambeskat-

tes ægtefæller i beregningen af nettokapitalindkomst, og hvis kun en ægtefælle omfattes af

en reduktion af rentefradraget, kan det give anledning til skattetænkning ægtefællerne

imellem.

Side 2 af 3

Det er på det foreliggende datagrundlag umiddelbart ikke muligt at redegøre for, om en

boligejer er førstegangskøber eller ej. Således er det heller ikke muligt at skønne over virk-

ningen af en afskaffelse af rentefradraget for boligejere med mere end et boligkøb. I be-

svarelsen af

SAU alm. del

–

spørgsmål 414 (folketingsåret 2021-22)

skønnes en afskaffelse af

rentefradraget at reducere den disponible indkomst med gennemsnitligt ca. 1,4 pct. for

boligejere svarende til en gennemsnitlig reduktion på ca. 4.700 kr. (2022-niveau).

Det bemærkes, at førstegangskøbere i højere grad lånefinansierer deres boligkøb, mens de

til gengæld typisk har et lidt mindre boligbehov og derfor ofte køber en mindre bolig før-

ste gang. Disse to modsatrettede tendenser vil have en virkning på et skøn for en afskaf-

felse af rentefradraget for boligkøbere med mere end et boligkøb, men det er umiddelbart

ikke muligt at vurdere hvilken effekt, der er størst.

Side 3 af 3