Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2623511_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 4698
Doknr.
551728
Dato
16-09-2022
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 12. september 2022.
Spørgsmål nr. 351:
”Med
henvisning til artiklen »Aftale kan sende 2,8 milliarder ud i byggebranchen«,
bragt i Licitationen den 12. september 2022, vil ministeren bekræfte, at det er hele
landets almene lejere, der indbetaler for overskridelserne af rammebeløbet?”
Svar:
Artiklen »Aftale kan sende 2,8 milliarder ud i byggebranchen«, bragt i Licitationen
den 12. september 2022, henviser til, at der med bekendtgørelse nr. 1266 af 9. septem-
ber 2022 er åbnet mulighed for, at kommunerne inden for en ramme på 1.400 boliger
kan godkende anskaffelsessummer for alment byggeri, som overskrider maksimums-
beløbet med op til 20 pct.
Maksimumsbeløbet angiver et loft for, hvor dyrt alment byggeri må være. De stigende
priser i bygge- og anlægssektoren har betydet, at en række almene byggeprojekter er
gået i stå. Ved at åbne mulighed for at maksimumsbeløbet kan overskrides med op til
20 pct. vurderes det, at byggeriet af 1.400 boliger kan komme i gang ved en højere an-
skaffelsessum. De 2,8 mia. kr. henviser til den samlede anskaffelsessum for disse boli-
ger
det vil sige såvel anskaffelsessummen inden for maksimumsbeløbet som det be-
løb, hvormed anskaffelsessummen overskrider maksimumsbeløbet.
Anskaffelsessummen inden for maksimumsbeløbet finansieres efter de almindelige
regler for finansiering af almene boliger, herunder kommunal grundkapital og statsga-
ranterede realkreditlån med statslig ydelsesstøtte.
Overskridelsen af maksimumsbeløbet finansieres med et lån til den kommende bolig-
afdeling, som dækkes med 10 pct. fra kommunen og 90 pct. fra Landsbyggefonden.
Lånet ydes på samme vilkår som grundkapitallån. Det vil bl.a. sige, at lånet er rente-
og afdragsfrit i op til 50 år. Den særlige finansiering af overskridelsen af maksimums-
beløbet betyder, at startlejen for de nye almene boliger ikke påvirkes af overskridelsen
af maksimumsbeløbet.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen