Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2628175_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 4504
Doknr.
550342
Dato
27-09-2022
Svar på spørgsmål fra Indenrigs- og Boligudvalget stillet den 2. september 2022.
Spørgsmål nr. 337:
”Vil
ministeren kommentere klage nr. 1 i beretning nr. 23 fra Udvalget til Valgs Prø-
velse, jf. BOU alm. del
Bilag 146 om klager i forbindelse med folkeafstemningen den
1. juni 2022?”
Svar:
Den omtalte klage handler om en vælger, der ved en fejl var registreret i Det Centrale
Personregister (CPR) som værende under værgemål med fuld fratagelse af den retlige
handleevne. Et sådant værgemål indebærer, at den pågældende er umyndig og ikke
har valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger. Fejlregistreringen medførte, at væl-
geren ikke blev optaget på valglisten og ikke modtog et valgkort i forbindelse med fol-
keafstemningen den 1. juni 2022.
Det værgemål, der var iværksat for vælgeren, var imidlertid begrænset til en delvis fra-
tagelse af den retlige handleevne, og vælgeren var dermed ikke umyndig. Vælgeren
havde således valgret til folkeafstemningen den 1. juni 2022.
Den konkrete sag blev løst i dialog mellem vælgeren, Sorø Kommune, Retten i Næst-
ved og Indenrigs- og Boligministeriet. Da det stod klart, at der var tale om en fejlregi-
strering, optog kommunen straks vælgeren på valglisten, og vælgeren kunne herefter
afgive sin stemme.
Selv om den konkrete sag blev løst, og vælgeren nåede at afgive sin stemme, ser jeg
med stor alvor på sagen. En forkert registrering af et værgemål har store konsekvenser
for den pågældende, bl.a. fordi det kan afskære vælgeren fra at stemme ved folketings-
valg og folkeafstemninger. Jeg vil derfor over for de relevante myndigheder sætte fo-
kus på vigtigheden af, at oplysninger om værgemål bliver registreret korrekt.
Oplysninger om iværksættelse af værgemål med fuld eller delvis fratagelse af den ret-
lige handleevne registreres i CPR af kommunerne på baggrund af indberetninger fra
domstolene. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne træffes af domstolene
og skal tinglyses, jf. værgemålslovens § 6, stk. 3, og § 13, stk. 3.
Familieretshuset kan træffe afgørelse om ændring af et værgemål fra fuld til delvis fra-
tagelse af den retlige handleevne og om ophævelse. Familieretshuset foretager selv re-
gistrering heraf i CPR.
Indenrigs- og Boligministeriet har den 15. september 2022 anmodet kommunerne om
at gennemgå samtlige værgemålsregistreringer i CPR og sørge for, at de pågældende
borgeres værgemålsoplysninger er korrekt registrerede i CPR.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om kommentar til klage nr. 1 i beretning nr. 23 fra Udvalget til Valgs Prøvelse m.v., til indenrigs- og boligministeren
2628175_0002.png
Jeg har i øvrigt noteret mig, at justitsministeren har bedt sine embedsmænd om at
henlede Domstolsstyrelsens opmærksomhed på vigtigheden af, at det klart fremgår af
rettens afgørelse, hvilken type værgemål der er tale om, jf. justitsministerens samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 1270 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Bilag
REU alm. del
svar på spm. 1270
2