Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del
Offentligt
2470156_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 6650
Doknr.
458014
Dato
01-11-2021
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 14. oktober 2021.
Spørgsmål nr. 28:
”Med
henvisning til forslag til finansloven for 2022, hvor Landsbyggefonden forventes
at have et samlet lånebehov på 140 mio. kr. og afdrage 374 mio. kr. i perioden 2024-
25, vil ministeren da besvare følgende:
• Hvad vil effekten af
en renteændring på hhv. 0 pct., 0,5 pct., 1 pct., og 2 pct. fra 2022
være på Landsbyggefondens indtægter og dermed mulighed for at afdrage 374 mio. kr.
i periode 2024-25?
• Hvad vil effekten af en renteændring på hhv. 0 pct., 0,5 pct., 1 pct. og 2 pct. fra
2022
være på Landsbyggefondens indtægter og dermed mulighed og blive gældfri i 2043?
• Hvornår vil Landsbyggefonden blive gældfri under de nævnte renteforudsætninger?
• Hvad vil effekten af en renteændring på hhv. 0 pct., 0,5 pct., 1 pct. og 2 pct. fra
2022
være på statens udgifter til det almene boligbyggeri, jf. § 13.81.05 (med underposter)
og § 13.81.07 (med underposter) i forslag til finanslov for 2022 og fremskrevet til
2025?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det
fremgår af besvarelsen nedenfor, at ændrede renteforudsætninger fra 2022 og
frem vil ændre udgifterne til ydelsesstøtte på renoveringslån i Landsbyggefonden fra
2022 og frem. Hvis renterne stiger, vil stigningen i ydelsesstøtten medføre, at likvidi-
tetsunderskuddet i Landsbyggefonden forøges, og dermed medføre et behov for et
større statslån til dækning heraf.
Derudover vil en stigning i renteniveauet medføre, at Landsbyggefonden skal betale
højere renter på gælden til staten (altså ikke kun på nye lån), der også vil skulle finan-
sieres via statslån. Samlet medfører disse forhold, at det forventede tidspunkt, hvor
statslånet er tilbagebetalt, vil blive udskudt.
På FFL 2022 er det forudsat at statslånet vil være tilbagebetalt i 2034. Ved en rente-
stigninger på hhv. 0,5 pct., 1,0 pct. og 2,0 pct. forventes statslånet at være tilbagebetalt
i hhv. 2035, 2037 og 2043.
En stigning i renteniveauet på hhv. 0,5 pct., 1 pct. og 2,0 pct. vil, alt andet lige, ikke
have indvirkning på fondens
indtægter
i perioden 2022-2025. Det skyldes, at fondens
indtægter stammer fra beboerbetalingen på lån, der er udamortiserede (dvs. tilbagebe-
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvorledes Landsbyggefondens samlede økonomi påvirkes af regeringens udspil Tættere på II – Byer med plads til alle, såfremt Nybyggerifonden skal finansiere 10 mia. i en fond for blandede byer m.v., til indenrigs- og boligministeren
2470156_0002.png
talte lån), og fra negativ ydelsesstøtte på renoveringslån, hvor renten ligger fast i en år-
række fremover (til efter 2028). Beboerbetalingen er renteuafhængig, men inflateres
med prisudviklingen.
En del af
udbetalingerne
fra Landsbyggefonden vedrører fondens ydelsesstøtte til re-
novering af almene boliger. En højere rente vil påvirke finansieringen af
nye renove-
ringer,
hvor ydelsen på realkreditlånene vil blive højere. Da ydelsesstøtten udgør diffe-
rencen mellem ydelsen og beboerbetalingen (der er upåvirket af rentestigningen), vil
en højere rente medføre større udbetalinger til ydelsesstøtte.
Nedenstående tabel 1 viser, hvordan ændringerne i Landsdispositionsfondens netto-
udgifter påvirker behovet for optagelse af statslån til fonden
og mulighederne for at
afdrage på gælden, hvis renten ændres.
Af tabellen fremgår det nuværende behov for statslån, jf. også finanslovens §
13.81.07.10. Med de nuværende renteforudsætninger skønnes fonden således at have
brug for at optage et statslån på 104 mio. kr. i 2022, mens fonden i 2025 vil kunne
nedbringe statslånet med 292 mio. kr. Det fremgår ligeledes af tabellen, at statslånets
størrelse afhænger af størrelsen af en eventuel rentestigning. Således forventes fonden
ved en rentestigning på 2 pct. point at skulle optage et statslån på 332 mio. kr. i 2022.
Stigningen i lånebehovet på 228 mio. kr. (332mio. kr.
104 mio. kr.) afspejler stignin-
gen i fondens udgifter til ydelsesstøtte som følge af renteændringen.
Det fremgår af tabellen, at påbegyndelsen af lånets tilbagebetaling, der på FFL 2022
antages at begynde i 2024, vil blive udskudt til efter 2025 ved en rentestigning på 2
pct. point. Ved rentestigninger på hhv. 0,5 og 1 pct. point forventes fonden fortsat at
ville kunne påbegynde afdrag på gælden fra og med 2025.
Tabel 1
Landsbyggefondens behov for statslån, jf. § 13.81.07.10. Statslån ved ændrin-
ger i finansieringsrenten, mio. kr.
Ved renteændring på:
Finansår
2022
2023
2024
2025
+0,0
104,1
35,8
-82,1
-292,2
+0,5
157,5
137,0
27,4
-172,1
+1,0
213,5
242,0
142,4
-46,1
+2,0
332,5
464,0
384,4
219,9
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen på baggrund af oplysninger fra Landsbyggefonden.
Anm.: Aktivitets-, inflations- og renteforudsætninger som på FFL 2022. Beløb nævnt under renteændring på
0,0 pct. er bevillingen på FFL 2022.
Tabel 2 viser behovet for statslån til dækning af de renter, der tilskrives i statslånets
løbetid ved det nuværende renteniveau (jf. også Finanslovens § 13.81.07.20.) og ved
ændringer i renten. Af tabellen fremgår, at en rentestigning medfører behov for et
større statslån til finansiering af de øgede rentebetalinger. Ved en rentestigning på 2
pct. point stiger rentebetalingerne og dermed lånebehovet således fra 0 til 140 mio. kr.
i 2022.
2
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvorledes Landsbyggefondens samlede økonomi påvirkes af regeringens udspil Tættere på II – Byer med plads til alle, såfremt Nybyggerifonden skal finansiere 10 mia. i en fond for blandede byer m.v., til indenrigs- og boligministeren
2470156_0003.png
Tabel 2
Landsbyggefondens behov for statslån til dækning af rentetilskrivning, jf. §
13.81.07.20. Finansiering af forrentning af statslån ved ændringer i finansie-
ringsrenten, mio. kr.
Ved renteændring på:
Finansår
2022
2023
2024
2025
+0,0
0,0
0,0
0,0
3,4
+0,5
34,7
35,6
36,2
39,5
+1,0
69,7
72,6
75,2
80,2
+2,0
140,6
151,4
162,8
176,2
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen på baggrund af aktivitets-, inflations- og renteforudsætninger på FFL 2022.
Beløb nævnt under renteændring på 0,0 pct. er bevillingen på FFL 2022.
Effekten af renteændringer på § 13.81.05. Finansiering af alment byggeri
På § 13.81.05. Finansiering af alment byggeri vil det alene være underkonto
13.81.05.10. Indtægter fra Landsbyggefonden,
der vil være påvirket af en rentestig-
ning.
Det antages således, at en renteændring ikke vil påvirke rentespændet mellem et real-
kreditlån med statsgaranti og et tilsvarende realkreditlån uden statsgaranti. Indtæg-
terne på
13.81.05.30. Differensrente vedrørende renoveringslån
vil derfor ikke blive
påvirket af en renteændring.
Indtægterne fra Landsbyggefonden på § 13.81.05.10. vedrører fondens medfinansie-
ring af 25 pct. af statens (positive) udgifter til ydelsesstøtte. En rentestigning vil med-
føre, at ydelsesstøtten stiger og, hvis ydelsesstøtten er positiv, vil Landsbyggefondens
refusion blive forøget. Det bemærkes, at indtægterne på kontoen opgøres i nutidsværdi
(tilbagediskonteret værdi af indtægter over en 40-årig periode).
På FFL 2022 er der alene opført en indtægt på 3,4 mio. kr. i 2022. Denne indtægt ved-
rører et byggeri i Sønderborg Kommune i 2018, jf. tekstanmærkning 106, og er ikke
medtaget nedenfor.
Med de givne renteforudsætninger på FFL 2022 er der ikke budgetteret med indtægter
fra Landsbyggefonden i perioden 2022-2025 fra årets tilsagn til alment nybyggeri.
Tabel 3
Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til ydelsesstøtte til alment
nybyggeri ved ændringer i finansieringsrenten, nutidsværdier, mio. kr.
Ved renteændring på:
Tilsagns-
årgang
2022
2023
2024
2025
+0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
+0,5
95,9
94,1
92,8
91,9
+1,0
223,7
218,9
215,4
213,2
+2,0
492,8
481,9
473,8
468,6
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen på baggrund af aktivitets-, inflations- og renteforudsætninger på FFL 2022.
Beløb nævnt under renteændring på 0,0 pct. er bevillingen på FFL 2022.
Det antages, at rentestigningerne ikke påvirker tilsagnsomfang og inflation.
3
BOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvorledes Landsbyggefondens samlede økonomi påvirkes af regeringens udspil Tættere på II – Byer med plads til alle, såfremt Nybyggerifonden skal finansiere 10 mia. i en fond for blandede byer m.v., til indenrigs- og boligministeren
2470156_0004.png
Effekten af renteændring på statens og Landsbyggefondens udgifter til alment nybyg-
geri, § 13.81.07. Statslån til Landsbyggefonden
Statslån ydes til Landsbyggefonden (Landsdispositionsfonden) til dækning af fondens
likviditetsunderskud, hvis fondens udbetalinger overstiger indbetalingerne i et givet
år.
Ændrede renteforudsætninger vil, som anført i tabel 1 og 2 medføre et større behov for
statslån til dækning af et større likviditetsunderskud i Landsbyggefonden som følge af
øgede udgifter til ydelsesstøtte. Derudover vil et højere renteniveau medføre højere
renter på gælden til staten, der også vil skulle finansieres via statslån. Samlet medfører
disse forhold, at det forventede tidspunkt, hvor statslånet er tilbagebetalt, vil blive ud-
skudt.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
4